Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse på grund af mangelfuldt regnskab og private udgifter

Sagen omhandlede, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte et selskabs regnskab for 2016 og foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets indkomst med 239.290 kr. på grund af et mangelfuldt og usystematisk regnskabsmateriale, der indeholdt huller i bilagsrækken, manglende dokumentation og sammenblanding af selskabets økonomi med hovedanpartshaverens andre selskaber og private forhold.

De centrale punkter i sagen var nægtelse af fradrag for en række omkostninger, som selskabet havde afholdt. Skattestyrelsen fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var erhvervsmæssige og fradragsberettigede.

Nægtede fradrag

Skattestyrelsen og efterfølgende Landsskatteretten nægtede fradrag for følgende væsentlige poster:

Selskabet argumenterede for, at regnskabet var tilstrækkeligt, og at alle afholdte udgifter var erhvervsmæssige. Landsskatteretten fulgte dog Skattestyrelsens vurdering og stadfæstede afgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabets regnskabsmateriale var så mangelfuldt og fejlbehæftet, at det ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Derfor var Skattestyrelsen berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 5.

Retten lagde vægt på følgende mangler:

• Der var huller i bilagsrækken og manglende grundbilag for bogførte posteringer.
• En faktura for salg af en lastbil var dateret ni måneder efter betalingen var modtaget, hvilket indikerede, at den var efterkonstrueret.
• Materiel blev udlejet uden at fremgå af selskabets anlægskartotek.
• En post på 100.000 kr. for igangværende arbejder blev af selskabet selv erkendt som en fejl.

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse og nægtelse af fradrag for en række driftsomkostninger, da selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Specifikke udgiftsposter

• Brændstof: Selskabet kunne ikke dokumentere, at indkøbt diesel var anvendt erhvervsmæssigt. Særligt blev tankninger på almindelige tankstationer anset for at være selskabet uvedkommende, da selskabet ikke ejede person- eller varebiler og havde egne brændstoftanke til maskiner.

• Vareforbrug og småanskaffelser: Fradrag blev nægtet for en stor del af disse udgifter, da det ikke var sandsynliggjort, at de vedrørte selskabets drift. Tværtimod viste bilag, at materialer som værktøj, VVS-artikler og vinduer var anvendt på ejendomme ejet af hovedanpartshaverens andre selskaber eller dennes samlever.

• Kørselsgodtgørelse: Fradrag for kørselsgodtgørelse blev afvist. Dels var de fremlagte kørselsopgørelser beviseligt forkerte, da det angivne kørte antal kilometer oversteg bilens samlede kørsel i en toårig periode. Dels var hovedanpartshaveren ikke ansat i selskabet i den periode, kørslen angiveligt fandt sted, hvilket er en betingelse for skattefri godtgørelse jf. Ligningsloven § 9, stk. 4.

• Køb af armbånd: Udgiften blev anset for en privat og selskabet uvedkommende omkostning, da der ikke var dokumentation for en erhvervsmæssig begrundelse for købet.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse fuldt ud.