Skattepligt af overførsler til udlandet og MobilePay-indbetalinger

Sagen omhandler en klagers skattepligt af udokumenterede pengeoverførsler til udlandet og MobilePay-indbetalinger på hans bankkonto i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 146.286 kr. for 2014, 174.294 kr. for 2015 og 164.549 kr. for 2016, da de anså de overførte og modtagne beløb for skattepligtig indkomst.

Klageren, der indrejste til Danmark i 1991 og har otte børn, havde i de pågældende år foretaget en række pengeoverførsler til udlandet via en pengeoverførselsvirksomhed, [virksomhed1] ApS. Disse overførsler skete enten via bankoverførsler eller kontante indbetalinger. Klageren modtog desuden MobilePay-indbetalinger på sin bankkonto i 2015 og 2016.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at klageren ikke havde dokumenteret, at de overførte beløb stammede fra beskattede eller skattefrie midler. Specifikt for pengeoverførslerne til udlandet:

• Velgørenhedsindsamlinger: Klageren hævdede, at dele af beløbene (41.003,90 kr. i 2014 og 61.168,49 kr. i 2015) stammede fra velgørenhedsindsamlinger for [Forening1]. Skattestyrelsen afviste dette, da der ikke var fremlagt regnskaber fra foreningen, og de fremlagte attester blev anset for at være udarbejdet i forbindelse med sagens behandling og ikke understøttet af objektive beviser for pengestrømmen. Desuden bemærkede Skattestyrelsen, at ulige ørebeløb ikke kunne afregnes kontant.
• Kontant udbetalt løn: Klageren oplyste, at de resterende overførsler stammede fra hans kontant udbetalte løn. Skattestyrelsen fandt det ikke sandsynliggjort, at klagerens kontante løn var tilstrækkelig til at dække både privatforbrug og de store overførsler, og der var ingen dokumentation for en løbende opsparing.
• Bankoverførsler til [virksomhed1] ApS: Skattestyrelsen fandt ingen tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng mellem klagerens bankoverførsler til [virksomhed1] ApS og de faktiske pengeoverførsler til udlandet, da mange af pengeoverførslerne var foretaget før indbetalingen til [virksomhed1] ApS, som oplyste, at de ikke var kontoførende.

For MobilePay-indbetalingerne argumenterede Skattestyrelsen, at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene stammede fra beskattede eller skattefrie midler. Klagerens forklaring om, at beløbene var fra taxikunder og modregnet i lønnen, blev afvist, da der ikke var fremlagt lønsedler eller anden dokumentation for modregning.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant fastholdt, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. for alle år. Argumenterne var:

• Velgørenhedsindsamlinger: Klageren henviste til attester fra [Forening1] og en somalisk velgørenhedsorganisation, [organisation1], som bekræftede indsamlingerne og modtagelsen af beløbene. Det blev fremhævet, at [Forening1] som frivillig forening ikke var forpligtet til at føre regnskab. De ulige ørebeløb blev forklaret med indbetaling af fremmed valuta.
• Kontant udbetalt løn og budget: Klageren fremlagde lønsedler og en opgørelse over sin kontant udbetalte løn, som ifølge ham udgjorde tilstrækkelige beskattede midler til at dække overførslerne. En udarbejdet privatforbrugsopgørelse/budgetregnskab skulle sandsynliggøre, at klageren havde et økonomisk råderum til at foretage overførslerne.
• Mundtlig aftale med [virksomhed1] ApS: Klageren forklarede, at der var en mundtlig aftale med [virksomhed1] ApS om, at han kunne bede om overførsler på forhånd og betale efterfølgende, hvilket skulle forklare den manglende tidsmæssige sammenhæng mellem bankoverførsler og pengeoverførsler.
• MobilePay-indbetalinger: Klageren fastholdt, at MobilePay-indbetalingerne var fra taxikunder og blev modregnet i hans nettoløn, hvilket var kutyme i taxibranchen. Han mente, at beløbene var for små til at kræve yderligere dokumentation for lån fra familie og venner.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Afgørelsen bygger på princippet om, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig jf. Statsskatteloven § 4, og at skatteyderen har bevisbyrden for, at overførte beløb stammer fra beskattede eller skattefrie midler, især ved væsentlige beløb over en længere periode. Dette krav om objektiv dokumentation gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold, jf. SKM2013.389.ØLR, SKM2008.905.HR og SKM2009.37.HR.

Pengeoverførsler til udlandet

Klageren havde i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 overført betydelige beløb til Somalia via en pengeoverførselsvirksomhed. Klageren hævdede, at dele af beløbene stammede fra velgørenhedsindsamlinger, og at de øvrige beløb stammede fra hans kontant udbetalte løn og øvrige indkomst. Landsskatteretten fandt, at:

• Klageren ikke havde godtgjort, at beløbene fra velgørenhedsindsamlinger stammede fra indsamling, eller at midlerne havde været adskilt fra klagerens private økonomi. Der var ikke fremlagt regnskaber eller tilsvarende dokumentation.
• Klagerens forklaringer om, at de øvrige overførsler stammede fra hans kontant udbetalte løn, ikke var tilstrækkeligt underbygget af objektive kendsgerninger. Dette gjaldt især i lyset af, at klageren havde haft ikke-selvangivne indtægter, hvilket skærpede bevisbyrden.
• Der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem klagerens bankoverførsler til pengeoverførselsvirksomheden og de faktiske pengeoverførsler til udlandet, især hvor overførslerne var foretaget forud for indbetalingen til pengeoverførselsvirksomheden, som ikke var kontoførende.

Indbetalinger på klagerens bankkonto

Klageren havde modtaget MobilePay-indbetalinger på sin bankkonto i 2015 (14.922 kr.) og 2016 (16.741 kr.). Klageren oplyste, at disse indbetalinger stammede fra taxikunder og var modregnet i hans løn. Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Der ikke var fremlagt lønsedler eller anden dokumentation, der viste, at arbejdsgiveren havde modregnet disse beløb i klagerens løn.
• Klagerens forklaring ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, der beviste, at indbetalingerne stammede fra taxikunder.
• Klageren ikke havde selvangivet disse indtægter.

Landsskatteretten konkluderede, at klageren ikke havde godtgjort, at hverken pengeoverførslerne til udlandet eller MobilePay-indbetalingerne stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler, eller at de i øvrigt ikke udgjorde skattepligtig indkomst. Beløbene beskattes som personlig indkomst jf. Personskatteloven § 3, stk. 1 og er omfattet af arbejdsmarkedsbidrag jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.