Principiel afklaring om vurdering af enlig forsørger ved børnetilskud
Dato
19. december 2020
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Børnetilskudsloven
Emner
Børnetilskud, Købt bolig sammen, Fælles konto, Enlig forsørger, Sammenblandet økonomi
Ankestyrelsen har principielt behandlet tre sager for at afklare, hvornår en børnetilskudsmodtager kan anses som enlig forsørger, især med fokus på den økonomiske relation til en formodet samlever. Myndighederne må ikke alene vurdere den økonomiske "nettofordel", men skal foretage en samlet vurdering af alle forhold.
I den første sag havde borgeren og den formodede samlever en historik med fælles folkeregisteradresse og to fælles børn. Selvom de i perioder var registeret på forskellige adresser, havde de to fælles bankkonti – en lønkonto og en budgetkonto – hvorfra alle regninger blev betalt. Dette indikerede en fælles og sammenblandet økonomi.
Den anden sag omhandlede en borger, der tidligere havde boet sammen med faren til sine to børn. Efter flytning modtog borgeren væsentlige og uregelmæssige overførsler på i alt 301.834 kr. fra faren over en periode på knap tre år. Borgeren oplyste, at overførslerne var til børnene eller til fælles gæld, men dette blev ikke dokumenteret, og beløbene oversteg langt normalbidraget. Borgeren var studerende, og de modtagne beløb udgjorde et meget væsentligt bidrag til hendes økonomi.
I den tredje sag havde borgeren og den formodede samlever købt et hus sammen med overtagelse 1. februar 2020. Borgeren oplyste, at kun hun og børnene skulle bo i huset, og at den anden part boede på Sjælland og arbejdede i udlandet. Udbetaling Danmark havde i alle tre sager afgjort, at borgerne ikke kunne anses som enlige forsørgere.
Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelser i alle tre sager. Det blev fastslået, at ingen af borgerne kunne anses som enlig forsørger, da de alle opnåede økonomiske fordele, der svarer til de fordele, som gifte og samlevende har. Dette er en betingelse for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud i henhold til Børnetilskudsloven § 2, stk. 1 og Børnetilskudsloven § 3.
Ankestyrelsens principielle vurdering af fælles husførelse
Ankestyrelsen præciserer, at vurderingen af, om en person har fælles husførelse og dermed ikke er enlig, skal være en samlet vurdering af alle forhold – praktiske, personlige og økonomiske. Formålet med ydelser til enlige er at kompensere for de fordele, gifte og samlevende har, både økonomisk og praktisk.
Det er afgørende, at myndigheden ikke alene lægger vægt på en økonomisk "nettofordel" fra overførsler. Der skal foretages en samlet vurdering af betalingsmønster, hyppighed af overførsler, variation i beløb og indkomstforhold hos tilskudsmodtageren. En person betragtes som samlevende, når vedkommende har fælles husførelse med en anden person, som det er muligt at indgå ægteskab med, jf. Børnetilskudsloven § 2, stk. 2.
Konkrete afgørelsesbegrundelser
Sag | Økonomisk forhold | Konklusion | Principiel betydning |
---|---|---|---|
1 | Fælles løn- og budgetkonti, sammenblandet økonomi | Ikke enlig forsørger | Fælles, sammenblandet økonomi er afgørende for vurderingen af samlivsforhold. |
2 | Væsentlige, uregelmæssige overførsler fra X til ansøger | Ikke enlig forsørger | Store, udokumenterede økonomiske bidrag, der væsentligt bidrager til modtagerens økonomi, indikerer samlivsfordele. |
3 | Fælles huskøb | Ikke enlig forsørger | Fælles boligkøb giver væsentlige økonomiske fordele (f.eks. lettere lånegodkendelse, bedre bolig), selvom parterne ikke bor sammen i boligen. |
Lignende afgørelser