Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende ernæringsanprisningen "høj mængde energi"

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 9. november 2018. Indskærpelsen vedrørte virksomhedens anvendelse af ernæringsanprisningen ”høj mængde energi” i markedsføringen af produkterne ”[produkt1]” og ”[produkt2]” på klagers hjemmeside. Fødevarestyrelsen fandt, at anprisningen ikke var tilladt, da den ikke er angivet i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (herefter anprisningsforordningen), jf. Anprisningsforordningen artikel 8, stk. 1. Dette medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol og tab af elitesmiley.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at tabet af elitesmiley var uretfærdigt og uacceptabelt. Det blev fremhævet, at ordvalget ”høj mængde energi” var nødvendigt for at formidle produkternes indhold til den relevante målgruppe, som er småtspisende, syge og ældre borgere, der har behov for mad med højere energiindhold pr. gram fødevare. Klageren argumenterede for, at hjemmesiden primært henvender sig til fagfolk, pårørende og udsatte undervægtige borgere, og at produkterne ikke sælges i almindelige detailbutikker. Klageren henviste desuden til, at ordet ”energi” også bruges om den totale mængde kilojoule, hvilket er essentielt for kundegruppen. Der blev også henvist til lignende formuleringer fra andre virksomheder og offentlige myndigheder, herunder en landsretsdom, hvor ”energitæt” blev accepteret i en handelsbetegnelse.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var korrekt i medfør af Anprisningsforordningen artikel 8, stk. 1. Styrelsen påpegede, at markedsføring af almindelige fødevarer skal overholde anprisningsforordningens regler, uanset målgruppe eller om markedsføringen sker over for fagpersoner, da hjemmesiden er offentligt tilgængelig. Det blev understreget, at ”høj mængde energi” ikke er en godkendt anprisning i bilaget til anprisningsforordningen. Fødevarestyrelsen afviste sammenligningen med landsretsdommen om ”energitæt”, da den dom omhandlede en handelsbetegnelse ledsaget af en beslægtet godkendt anprisning, hvilket ikke var tilfældet i denne sag. Styrelsen bemærkede endvidere, at anbefalinger fra offentlige myndigheder eller interesseorganisationer ikke fritager fødevarevirksomheder fra at overholde anprisningsforordningen, da disse aktører ikke markedsfører fødevarer. Endelig blev det anført, at tab af elitesmiley er en direkte konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 3, stk. 2, og at Fødevarestyrelsen ikke kan undlade at sanktionere en overtrædelse for at opretholde en elitesmiley.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 9. november 2018. Nævnet fandt, at ernæringsanprisningen ”høj mængde energi” ikke er tilladt, da den ikke er angivet i bilaget til anprisningsforordningen.

Nævnets vurdering af anprisningen

Nævnet lagde vægt på, at anprisningen ”høj mængde energi” efter sin ordlyd er omfattet af anprisningsforordningen, idet den angiver, at proteinbarerne har særligt gavnlige ernæringsmæssige egenskaber i form af et højt energiindhold, jf. Anprisningsforordningen artikel 2, stk. 4, litra a. Der er ingen mulighed for at undtage anprisninger fra forordningen med henvisning til den målgruppe, som de anpriste fødevarer er tiltænkt, jf. Anprisningsforordningen artikel 8, stk. 1.

Sammenligning med tidligere sager og praksis

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at de faktiske omstændigheder i Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2015 ikke kunne sammenlignes med indeværende sag. Landsretsdommen vedrørte en handelsbetegnelse ”energitæt”, der var ledsaget af en beslægtet ernæringsanprisning, hvilket faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i Anprisningsforordningen artikel 1, stk. 3. I den aktuelle sag stod ernæringsanprisningen alene og kunne derfor ikke omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Nævnet bemærkede desuden, at det forhold, at andre fødevarevirksomheder muligvis ikke har overholdt reglerne, ikke fritager klageren for sit ansvar. Ligeledes kan anbefalinger fra myndigheder eller organisationer, der ikke er omfattet af anprisningsforordningen, ikke fritage klageren fra at overholde reglerne, da disse aktører ikke markedsfører fødevarer, jf. Anprisningsforordningen artikel 3.

Konsekvens af indskærpelse

Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol, og at tidligere manglende bemærkninger ikke er udtryk for godkendelse. Endelig blev det fastslået, at tab af elitesmiley er en direkte konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 3, stk. 2, og at Fødevarestyrelsen ikke kan undlade at give en indskærpelse for at opretholde en elitesmiley.