Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til husstandsmølle

Solrød Kommune afslog den 26. november 2018 en ansøgning om landzonetilladelse til opsætning af en husstandsmølle på en landbrugsejendom i Solrød. Ejendommen, beliggende i landzone mellem Havdrup og Solrød, er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og værdifuldt kulturmiljø i kommuneplan 2017. Den ligger desuden i en transportkorridor, der reserverer areal til fremtidige infrastrukturanlæg.

Planklagenævnet stadfæstede Solrød Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af husstandsmøllen. Nævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Vurdering af placering og landskabelig indpasning

Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte placering af husstandsmøllen, ca. 20 m nord for den nærmeste bygning og på "ydersiden" af det levende hegn, ikke kunne opfattes som en samlet enhed med ejendommens eksisterende bebyggelse i landskabet. Dette er i strid med hidtidig praksis, der foreskriver, at husstandsmøller som udgangspunkt skal opføres i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse (typisk inden for ca. 20 m), så de fremstår som en integreret del af ejendommen. Nævnet bemærkede, at kommunen efter en besigtigelse også havde vurderet, at møllen ville fremstå adskilt fra bygningsmassen og beplantningen.

Hensyn til præcedensvirkning

Nævnet lagde endvidere vægt på hensynet til at undgå præcedensvirkning, hvilket er et almindeligt princip i landzoneadministrationen for at forhindre byspredning og sikre en konsekvent praksis.

Nabohensyn

Planklagenævnet bemærkede, at der i den konkrete sag ikke var tale om sådanne gener for omboende, jf. kommuneplanen, at det alene kunne medføre afslag på en landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at afstanden til nærmeste nabo var henholdsvis ca. 190 m og ca. 200 m, og at støjkrav i henhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller var overholdt. Dette aspekt var således ikke afgørende for afslaget.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Solrød Kommunes afgørelse af 26. november 2018. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.