Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i sag om opførelse af beboelsesejendomme

Vurdering af partstatus og relevant lovgrundlag

Nævnet lagde til grund, at klageren ikke var part i sagen, da klageren havde anmodet om aktindsigt som journalist uden en væsentlig og individuel interesse i sagen. Anmodningen skulle derfor behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven. Nævnet vurderede, at opførelsen af beboelsesejendommene med parkeringskælder var en foranstaltning, der kunne påvirke miljøelementer som vand og jord, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette betød, at sagen skulle have været behandlet efter Miljøoplysningsloven, og kommunens anvendelse af Offentlighedsloven udgjorde en retlig mangel.

Vurdering af koordinationsmødereferatet

For "Koordineringsmødereferatet af 27. november 2017" fandt nævnet, at kommunen havde givet fuld aktindsigt i de dele, der vedrørte den ansøgte adresse. Da anmodningen ikke omfattede andre adresser, var der givet fuld aktindsigt i det ansøgte, og kommunens anvendelse af Offentlighedsloven var i denne del af sagen uden betydning for afgørelsens gyldighed.

Vurdering af datakilden for [vejnavn1]

Dokumentet "Datakilde [vejnavn1] 29. november 2017" indeholdt navne og adresser, herunder personer med navne- og adressebeskyttelse. Nævnet fandt, at navne med adressebeskyttelse var omfattet af undtagelsen for private forhold, jf. Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, men at selve adressen ikke var det i en almindelig høringsliste. Kommunen havde ikke foretaget den konkrete afvejning af interesser, som Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt. foreskriver, men nævnet fandt ikke, at dette var en væsentlig retlig mangel for så vidt angår navne med adressebeskyttelse.

Kommunens afslag på aktindsigt i datalisten med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. Offentlighedsloven § 28, stk. 2, nr. 1, blev underkendt. Nævnet bemærkede, at denne bestemmelse ikke findes i den ældre offentlighedslov, som Miljøoplysningsloven § 6, stk. 2 henviser til. Da anvendelsen af Offentlighedsloven § 28, stk. 2, nr. 1 indskrænker klagerens adgang til aktindsigt sammenlignet med den ældre lov, kunne kommunen ikke anvende denne begrundelse.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophæver og hjemviser den del af Københavns Kommunes afgørelse af 30. november 2017, som vedrører aktindsigt i "Datakilde [vejnavn1] 29. november 2017", til fornyet behandling i kommunen. Nævnet kan ikke give medhold i den del af afgørelsen, som vedrører "Koordineringsmødereferat af 27. november 2017".

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til den nye behandling af sagen

Ved den fornyede behandling af "Datakilde [vejnavn1] 29. november 2017" skal kommunen, hvis den fortsat ønsker at undtage dokumentet som internt, jf. Offentlighedsloven § 7 jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, vurdere, om adresser og ikke-beskyttede navne skal ekstraheres, jf. Offentlighedsloven § 28, stk. 1. Hvis disse oplysninger ikke er ekstraheringspligtige, skal kommunen foretage en vurdering i overensstemmelse med Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt.. Navne på personer med navne- og adressebeskyttelse skal udelades, jf. Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1 jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.