Klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om direkte arealstøtte og nedsættelse af grøn støtte for 2015

En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte, hvor i alt 432,94 ha blev anmeldt til direkte arealstøtte. Heraf udgjorde miljømæssige fokusområder (MFO-afgrøder) 432,21 ha, inklusive MFO-græsudlæg og MFO-efterafgrøder.

Landbrugsstyrelsen gennemførte fysisk kontrol på bedriften i september 2015 og nedsatte efterfølgende det støtteberettigede areal til grøn støtte til 342,35 ha. Landbrugeren påklagede denne afgørelse, og Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede i januar 2018 Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Dette skyldtes, at Landbrugsstyrelsen ikke havde opfyldt kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Landbrugsstyrelsen genoptog sagen og traf en ny afgørelse den 24. august 2018, hvor arealet til grøn støtte igen blev reduceret, denne gang til 341,35 ha. Begrundelsen var, at landbrugeren ikke havde opfyldt kravet om, at godkendte MFO-afgrøder efter vægtning skulle udgøre mindst 5 % af omdriftsarealerne. Styrelsen fandt, at de vægtede MFO-arealer kun udgjorde 2,81 % af de konstaterede omdriftsarealer, hvilket var under det krævede minimum på 5 %.

Landbrugsstyrelsen anvendte den såkaldte "Trappemodel" til at vurdere dækningsgraden af efterafgrøderne, som krævede 30 % dækning på kontroltidspunktet. Styrelsen vurderede, at flere marker havde et plantedække væsentligt under de krævede 30 %, hvilket førte til underkendelse af disse arealer som MFO-efterafgrøder.

Landbrugeren klagede igen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at "Trappemodellen" ikke var offentliggjort, da udlægget blev sået i april 2015, hvilket forhindrede tilpasning. Klager udtrykte også forundring over, at Landbrugsstyrelsen tre år efter kontrollen kunne angive procentvise dækningsgrader, når styrelsen tidligere havde oplyst, at dette ikke blev vurderet ved kontrollen. Klager mente, at sagen rokker ved retsbevidstheden på grund af den sene udmelding af metoden og den identiske afgørelse efter hjemvisningen.

Landbrugsstyrelsen bemærkede i sit svar, at den procentvise dækning var vurderet ud fra billedmateriale fra kontrollen. Styrelsen fastholdt, at "Trappemodellen" var en kodificering af allerede eksisterende bedømmelseskriterier og ikke en ændring af reglerne, hvorfor tidspunktet for dens indtræden var underordnet for selve bedømmelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 24. august 2018 om direkte arealstøtte og nedsættelse af grøn støtte for 2015. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Trappemodellens anvendelse for efterafgrøder og græsudlæg

Nævnet fandt, at "Trappemodellen" kunne anvendes til vurdering af efterafgrøder i efteråret 2015. Nævnet vurderede, at modellen var en præcisering af reglerne i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kontrolarbejde og ikke en ændring af reglerne. Dette blev begrundet med, at modellen fremgår af Landbrugsstyrelsens kontrolinstruks og alene fastlægger udfyldende kriterier for, hvornår et plantedække kan godkendes som afgrøde efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at Landbrugsstyrelsen i overensstemmelse med Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 639/2014 (betragtning 56) har beskrevet formålet med MFO-afgrøderne og fortolket forordningens krav.

Vurdering af markerne

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at markerne 6-0a, 7-00b, 13-00a, 13-02a, 13-03b og 13-03c, som var vurderet efter "Trappemodellen", ikke kunne godkendes som MFO-afgrøder. Nævnet lagde Landbrugsstyrelsens kontrol fra september 2015 til grund, hvor kontrolløren vurderede, at græsudlægget ikke dækkede arealet tilstrækkeligt. Denne vurdering var understøttet af billedmateriale, og Landbrugsstyrelsen havde ud fra disse billeder vurderet den procentvise dækning. Dermed levede plantedækket ikke op til kravet om afgrøder i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen § 35, stk. 1, som det skal forstås efter Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 639/2014 og Landbrugsstyrelsens vejledning.

Konsekvensen af manglende opfyldelse af kravet om miljøfokusområde

Nævnet fandt, at klagers grønne støtte skulle nedsættes med 91,02 ha til 341,35 ha. Dette skyldtes, at klagers bedrifts agerjord dækkede mere end 15 ha, hvilket medførte et krav om, at mindst 5 % af omdriftsarealet (416,28 ha) skulle være miljømæssigt fokusområde, svarende til 20,81 ha MFO-område, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 (Artikel 46, stk. 1). Kontrollen viste, at kun 11,71 ha MFO-område kunne godkendes efter vægtningen i bilag X i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 (Artikel 46, stk. 3). Der manglede således 9,10 ha MFO-område. I henhold til Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 (Artikel 26, stk. 2) nedsættes det areal, der anvendes til beregning af den grønne betaling, med 10 gange det manglende MFO-område. Nedsættelsen udgjorde derfor 9,10 ha * 10 = 91,02 ha. Da klagers støtteberettigede areal til grundbetaling var fastsat til 432,37 ha, blev den grønne støtte nedsat til 341,35 ha (432,37 ha - 91,02 ha).