Dispensationer fra lokalplan til boligbyggeri i Roskilde var ikke i strid med planens principper

Sagen omhandler en klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 2. oktober 2018, hvor der blev givet dispensation fra to lokalplaner (nr. 430 og nr. 520) til opførelse af et boligbyggeri bestående af 8 blokke. Naboer til projektet klagede over afgørelsen, idet de mente, at dispensationerne samlet set var for vidtgående og i strid med lokalplanernes principper.

Kommunens dispensationer

Roskilde Kommune meddelte i alt fem dispensationer fra de to gældende lokalplaner for at muliggøre byggeriet. De centrale dispensationer er opsummeret nedenfor:

Kommunen begrundede dispensationerne med, at de var i overensstemmelse med planernes intentioner om at skabe en ringbebyggelse, og at afvigelserne ikke ville være til gene for omgivelserne.

Klagerens hovedargumenter

Klagerne anførte, at de samlede dispensationer var så omfattende, at de krævede en ny lokalplan. De centrale punkter i klagen var:

• Parkeringsforhold og bypark: Etableringen af en indre sivegade med parkering ville skabe farlige trafiksituationer for bløde trafikanter og reducere den centrale byparks areal og funktion i strid med planens formål.
• Bebyggelsesprocent: En fordobling af bebyggelsesprocenten fra 35 % til næsten 70 % blev anset for en væsentlig afvigelse, der også overskred kommuneplanens rammer.
• Samlet vurdering: Klagerne mente, at de mange dispensationer samlet set ændrede projektet fundamentalt og dermed var i strid med lokalplanernes principper.

Planklagenævnet afviste at give klageren medhold, hvilket betyder, at Roskilde Kommunes afgørelse om dispensationer står ved magt. Nævnet fandt, at kommunen havde den nødvendige hjemmel til at meddele de pågældende dispensationer.

Principper versus bebyggelsesregulerende bestemmelser

Planklagenævnet vurderede, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan, så længe det ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Principperne er typisk formåls- og anvendelsesbestemmelser. Nævnet fandt, at bestemmelserne om bebyggelsesprocent, byggefelter, udvendige trapper og solcellers udformning var detaljerede, bebyggelsesregulerende bestemmelser og ikke en del af lokalplanernes grundlæggende principper. Derfor kunne kommunen lovligt dispensere fra dem, og antallet af dispensationer ændrede ikke ved dette forhold.

Vurdering af parkeringsforhold og bypark

Nævnet anerkendte, at etablering af parkering langs en indre sivegade krævede dispensation fra lokalplanernes § 5.3. Nævnet fandt dog ikke, at dette var i strid med planens principper. Formålsbestemmelsen om "sikre forhold" for bløde trafikanter blev ikke anset for at være så præcist formuleret, at den forhindrede den valgte løsning. Ligeledes var der ikke grundlag for at fastslå, at byparkens funktion blev ødelagt, da lokalplanerne ikke definerede en specifik størrelse for parken.

Afgørelsens begrundelse

Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse levede op til kravene i Forvaltningsloven § 24. Begrundelsen henviste til de relevante retsregler og angav de hovedhensyn, der lå til grund for kommunens skønsmæssige beslutning om at give dispensationerne. Derfor var afgørelsen gyldig.