Stadfæstelse af landzonetilladelse til multihus og andre faciliteter i Hedensted Kommune

Hedensted Kommune meddelte den 18. oktober 2018 landzonetilladelse til opførelse af et busskur, et multihus og etablering af en multibane, bålplads og trampoliner samt lovliggørelse af en overdækket terrasse på en ejendom i Hornborg.

Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse fra en nabo, der anførte, at det store multihus og den overdækkede terrasse ville genere naboerne.

Ejendommens beliggenhed og anvendelse

Sagen vedrører en ejendom på 4.200 m2 i landzone, beliggende i landsbyen Hornborg. Ejendommen er omgivet af parcelhuse og grænser op til [vejnavn1]. Den består primært af et græsareal til boldspil og en petanquebane. Området er udpeget som kulturhistoriske bevaringsværdier og specifik geologisk bevaring i kommuneplan 2017-2029 for Hedensted Kommune og er omfattet af kommuneplanramme 6.L.04 Hornborg, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Kommuneplanrammen indeholder specifikke retningslinjer for nybyggeri, herunder afstand til skel og materialevalg, samt retningslinjer for bevaring af kirkernes nærmiljø og synlighed. Ejendommen ejes af Hedensted Kommune og er udlejet til [forening1], som benytter den til boldbane og petanqueområde.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen om landzonetilladelse omfattede:

• Opførelse af et busskur på 14 m2 i lærketræ med tagpap.
• Opførelse af et multihus på 72 m2 med trækonstruktion, tagpap og sider på nordfacaden og gavlen, med en højde på 4,6 m.
• Etablering af en multibane, bålplads og trampoliner.
• Lovliggørelse af en eksisterende overdækket terrasse på 20 m2, bestående af 4 søjler med et tag i klar PVC i en højde på 2,3 m, med lukkede vægge mod syd- og vestfacaden.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Kommunen gav tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 på vilkår om, at [forening1] er ansvarlig for fjernelse af bygninger og belægninger efter endt brug, og at dette vilkår tinglyses. Kommunen vurderede, at det ansøgte ikke ville forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Efter naboorientering modtog kommunen bemærkninger om støj, forringelse af lys og udsigt. Kommunen bemærkede, at støj håndteres af anden lovgivning, at multihuset overholder byggeretten, og at udsigt ikke varetages efter planloven. Tilladelsen blev begrundet med, at byggeriet var af begrænset omfang – simple konstruktioner uden egentlig fundament og ydervægge – og dermed kunne gives landzonetilladelse. Kommunen fandt, at det ansøgte var af underordnet betydning for kirkebyggelinjen, da det var under 8,5 m i højden. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen ligger i en landsby omfattet af en kommuneplanramme, at bygningerne fjernes efter endt benyttelse, at det ansøgte er til børn og unges sportsudøvelse og trivsel, samt at det er forenings- og lokalsamfundsfremmende.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at det var unødvendigt at placere et hus af denne størrelse på sportspladsen og mente ikke, at et multihus og en overdækket terrasse hørte under idrætsaktiviteter. Klageren tilbød at trække klagen tilbage, hvis multibanen blev placeret midt på sportspladsen. Kommunen havde ingen yderligere bemærkninger til klagen.

Planklagenævnet stadfæstede Hedensted Kommunes afgørelse om landzonetilladelse. Nævnet tog kun stilling til klagepunkterne vedrørende opførelsen af multihuset og lovliggørelsen af den overdækkede terrasse.

Planklagenævnets kompetence og generelle principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Administrationen af landzonereglerne skal ske under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Der kan også tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af primære erhverv. Praksis lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. Sager om lovliggørelse vurderes som forudgående ansøgninger.

Bebyggelse til rekreative formål

I overensstemmelse med planlovens formål kan der gives landzonetilladelse til almene rekreative formål, hvis det er foreneligt med landskabelige og planlægningsmæssige hensyn. Tidligere tilladelser til shelters og bålhytter har typisk været i områder med offentlig adgang. Idrætsfaciliteter som tennis- og fodboldanlæg bør som udgangspunkt placeres i byzone, men kan etableres i landsbyer, herunder i forbindelse med skoler.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at der var væsentlige landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn, der talte afgørende imod en tilladelse til opførelse af multihuset og den overdækkede terrasse. Nævnet vurderede endvidere ikke, at det ansøgte ville påføre naboerne urimelige gener. Nævnet lagde vægt på, at området ligger inden for landsbyafgrænsningen og indgår som et naturligt element i brugen og udviklingen af sportspladsen. Der blev også lagt vægt på multihusets og den overdækkede terrasses simple konstruktion og begrænsede areal, samt at materialerne (træ og klar PVC) ikke ville fremstå skæmmende i området, der er omkranset af parcelhusgrunde. Endelig vurderede nævnet, at aktivitetsfaciliteterne ikke ville medføre genevirkninger for naboerne, der gik væsentligt ud over, hvad der må forventes som nabo til en sportsplads.

Planklagenævnet stadfæstede Hedensted Kommunes afgørelse af 18. oktober 2018 om landzonetilladelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.