Tilladelse til rørlægning af tilløb til Kogsbølle Bæk ophævet grundet mangelfuld sagsoplysning

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Nyborg Kommunes afgørelse af 27. februar 2018, som gav tilladelse til rørlægning af et privat tilløb til Kogsbølle Bæk ved matr. nr. [F1]. Ansøgningen om rørlægning, der omfatter en strækning på ca. 100 meter, var begrundet i et ønske om at forbedre arronderingen af ansøgerens marker. Den opstrømsliggende del af vandløbet var allerede rørlagt.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DNF) påklagede afgørelsen den 26. marts 2018. DNF anførte, at tilladelsen stred mod vandløbslovens formål, som alene er at sikre afvandingsmæssige og naturmæssige forhold i vandløb, ikke at forbedre markarrondering. Klager påpegede desuden, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af vandløbets natur- og miljøforhold, og at et dige ved vandløbet ikke var behandlet, hvilket kunne føre til dets nedlæggelse. Endelig anførte DNF, at luftfotos indikerede, at den eksisterende rørlægning ikke fulgte vandløbets oprindelige forløb.

Nyborg Kommunes vurdering og bemærkninger

Nyborg Kommune havde vurderet, at den omhandlede vandløbsstrækning ikke var beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3 og heller ikke var målsat i vandområdeplanen, i modsætning til Kogsbølle Bæk, som er målsat til god økologisk tilstand. Kommunen mente, at rørlægningen ikke ville påvirke Kogsbølle Bæk negativt, da vandmængden ikke ændres, og der ikke forventedes negativ påvirkning af fisk, planter eller insekter. Kommunen vurderede heller ikke gydeaktivitet i det pågældende tilløb og havde taget forbehold for erosion af Kogsbølle Bæks brinker.

Kommunen oplyste, at diget ikke var kendt for dem eller ansøger, og at en eventuel fjernelse skulle lovliggøres. En VVM-screening af projektet konkluderede, at det ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke krævede en miljøvurdering. Kommunen bemærkede desuden, at rørlægningen ikke ville påvirke den opstrømsliggende mose, da afvandingen herfra allerede var rørlagt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) ophævede Nyborg Kommunes afgørelse om tilladelse til rørlægning og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Nævnets prøvelse og vurdering af projektets formål

MFKN begrænsede sin prøvelse til projektets formål samt afvandings- og miljømæssige forhold. Nævnet bemærkede, at Vandløbsloven § 1, stk. 1 har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, og at foranstaltninger skal ske under hensyntagen til miljømæssige krav, jf. Vandløbsloven § 1, stk. 2. MFKN fandt, at hensynet til arrondering af marker ikke i sig selv var i strid med vandløbsloven, så længe projektet ikke forhindrede vandafledning og tog hensyn til vandløbskvaliteten.

Afvandings- og miljømæssige forhold

MFKN fastslog, at rørlægning er en regulering, der kræver tilladelse efter Vandløbsloven § 17 og skal behandles efter Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 18. Ifølge denne bekendtgørelse skal vandløbsmyndigheden tage hensyn til afvandingsinteresser og sikre forenelighed med vandløbets miljømæssige målsætning. I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-461/13 må der ikke meddeles tilladelse til rørlægning, hvis det kan medføre forringelse af et målsat vandløb eller risiko for, at god tilstand ikke opnås.

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, da den ikke indeholdt en redegørelse for de afvandingsmæssige konsekvenser af projektet, hvilket er et krav i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 18. Desuden fandt MFKN, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at vurdere projektets eventuelle påvirkning af Kogsbølle Bæk, herunder sedimenttransport og okkerpåvirkning. Dette stred mod officialprincippet, som pålægger myndigheden at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen før afgørelse. På baggrund af disse mangler blev sagen hjemvist til fornyet behandling i Nyborg Kommune.