Planklagenævnets afgørelse om lysmaster ved kunstgræsbane på Frederiksberg

Frederiksberg Kommune traf den 15. august 2018 en indirekte afgørelse om, at opsætning af seks lysmaster ved en kunstgræsbane på ejendommen [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 101 og temalokalplan nr. 158. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af beboere i to naboejendomme. Klagen omhandlede primært manglende partshøring og naboorientering, påstand om at afgørelsen var i strid med lokalplanen, samt forventede lysgener og værditab for naboejendommene. En klage vedrørende VVM-pligt blev videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og en anmodning om opsættende virkning blev afvist, da masterne allerede var opført. Ejendommen er omfattet af temalokalplan nr. 158, hvis formål er at udlægge området til offentlige undervisnings- og idrætsformål, og lokalplan nr. 101. Klagerne bor ca. 20 meter fra lysmasterne, og deres huse har vinduer mod øst. Der er etableret et 4,2 meter højt støjhegn i skellet. Kommunen orienterede naboerne om projektet den 20. juni 2018 og afholdt et informationsmøde den 27. juni 2018. Naboerne fremsatte indsigelser vedrørende lyssimuleringens ukorrekthed, mulige lys- og blændingsgener samt overtrædelse af lokalplan nr. 158. Kommunens byggetilladelse af 15. august 2018 specificerede, at lysmasterne er 6 meter høje, hver med to 1.500 W LED-projektører, der leverer 75 lux og slukkes senest kl. 20.00. Kommunen vurderede, at der ikke var behov for en VVM-redegørelse, da simuleringer viste, at naboerne ikke ville opleve væsentlige lysgener. Efter afgørelsen modtog klagerne reviderede lyssimuleringer den 18. september 2018. Klagerne fastholdt, at lysanlægget ville medføre væsentlige lys- og blændingsgener og værdiforringelse af deres ejendomme. De anførte, at projektet stred mod § 4.1 i temalokalplan nr. 158, som kræver, at friarealer afskærmes mod blænding fra lysanlæg i fornødent omfang. Klagerne mente også, at lyssimuleringerne var utilstrækkelige og ikke gav et reelt indtryk af generne. Endvidere gjorde de gældende, at kommunen havde pligt til at partshøre og naboorientere dem, da sagen havde væsentlig, individuel og konkret betydning for dem. Kommunen fastholdt, at beregninger og simuleringer viste, at der ikke ville opstå væsentlige lysgener, og at lysmasterne var i overensstemmelse med lokalplanerne. Kommunen bemærkede, at spørgsmålet om værdiforringelse ikke var reguleret af planloven. Vedrørende partshøring anførte kommunen, at naboskab ikke i sig selv giver partsstatus, men at klagerne i praksis var blevet inddraget og havde haft mulighed for at varetage deres interesser.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes indirekte afgørelse af 15. august 2018. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at lysmasterne er i overensstemmelse med temalokalplan nr. 158, fastholdes. Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om afgørelsen er i overensstemmelse med lokalplanen, og om almindelige forvaltningsretlige principper og sagsbehandlingsregler er overholdt. Nævnet har dog ikke kompetence til at vurdere lysmasternes hensigtsmæssighed eller spørgsmål om ejendommens værdi, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven. ### Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation Nævnet vurderede, at bestemmelsen i Temalokalplan nr. 158 § 4.1, som kræver, at friarealer afskærmes mod blænding fra lysanlæg i "fornødent omfang", ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse. Fortolkningen af "fornødent omfang" ville bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket skaber tvivl om, hvorvidt bestemmelsen er overholdt. På den baggrund fandt nævnet, at lysmasterne er umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 4.1 og derfor ikke kræver dispensation fra bestemmelsen. ### Officialprincippet Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget lysberegninger og visuelle simuleringer, som dokumenterede lysfordelingen og lysniveauet, og at disse oplysninger var tilstrækkelige til at vurdere forholdet til lokalplanens § 4.1. ### Partshøring og naboorientering Vedrørende partshøring bemærkede nævnet, at selv hvis klagerne var parter i sagen, og kommunen havde stillet yderligere høring i udsigt uden at gennemføre den, ville det ikke udgøre en væsentlig retlig mangel, der medførte ophævelse og hjemvisning. Dette skyldes, at klagerne forinden var blevet gjort bekendt med sagens oplysninger på informationsmødet den 27. juni 2018 og havde fremsat indsigelser. Da nævnet desuden havde konstateret, at lysmasterne var umiddelbart tilladt, ville en hjemvisning ikke føre til et andet resultat. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til, om klagerne var parter i sagen i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1. For så vidt angår naboorientering, fandt nævnet, at Planloven § 20, stk. 1 alene gælder, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da lysmasterne var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering i medfør af denne bestemmelse. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.