Stadfæstelse af afslag på slutudbetaling til økologisk investeringsstøtte

En tilsagnshaver ansøgte den 26. september 2014 om tilskud til økologisk investeringsstøtte til etablering af 2.500 meter drivgang til økologiske køer. Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) meddelte den 18. december 2014 tilsagn om tilskud på 268.885 kr., svarende til 40 % af tilskudsgrundlaget, med en projektperiode frem til den 18. december 2016. Tilsagnet indeholdt et vilkår om, at det kunne bortfalde helt eller delvist, hvis væsentlige dele af projektet ikke blev gennemført.

Den 13. marts 2016 anmodede tilsagnshaver om en ændring af projektet, herunder flytning af drivvejens placering og ændring af materialevalg fra gummibånd til plastikklodser, men uden ændring af budgettet.

Landbrugsstyrelsen foretog den 20. marts 2018 en fysisk kontrol af projektet i forbindelse med tilsagnshavers anmodning om slutudbetaling. Kontrollen viste, at den etablerede drivvej kun var 1.150 meter lang, og at en del af materialerne stadig lå på paller. På baggrund heraf traf Landbrugsstyrelsen den 2. juli 2018 afgørelse om afslag på slutudbetaling. Begrundelsen var, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 20, nr. 4. Styrelsen anførte, at den ansøgte ændring af 13. marts 2016 ikke indeholdt en anmodning om ændring af drivvejens længde, og at projektet uanset en godkendelse af ændringen stadig ville have medført bortfald af tilsagnet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Tilsagnshaver påklagede afgørelsen den 6. juli 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at projektets formål var opfyldt og optimeret, da den nye linjeføring havde medført en højere miljømæssig og samfundsmæssig effekt samt reduceret vandrerute for køerne. Klager mente at have ret til fuld udbetaling eller alternativt en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet.

Klager forklarede, at projektet blev ændret på grund af mulighed for langtidsforpagtning af større og bedre egnede afgræsningsarealer øst for ejendommen. Den nye linjeføring gav adgang til yderligere 84 ha afgræsningsareal mod oprindeligt 27 ha, hvilket var en forøgelse på over 300 %. Klager fremhævede også fordelene ved den nye linjeføring i forhold til kornavl og sikring af græsforsyning.

Vedrørende længden af drivvejen anførte klager, at der i ansøgningen var beskrevet etablering af 2.000 meter fast drivvej samt indkøb af materialer til yderligere 500 meter flytbar drivvej, og at Landbrugsstyrelsens angivelse af 2.500 meter fast drivvej var faktuelt forkert. Klager påpegede, at tilstedeværelsen af ikke-udlagte belægningsmaterialer var i overensstemmelse med ansøgningen om en mobil drivvej. Klager foreslog en reduktion af tilskuddet på 36 % baseret på en beregning, der tog højde for en tilladt afvigelse på under 10 % (200 meter).

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at tilsagnet kunne bortfalde, hvis projektet ikke blev gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 20, nr. 4. Styrelsen understregede, at klager havde ansøgt om 2.500 meter drivgang, og at kun mindre end halvdelen var monteret. Dette blev betragtet som en alvorlig overtrædelse af tilsagnets betingelser. Styrelsen bemærkede, at ændringsanmodningen af 13. marts 2016 ikke indeholdt en anmodning om ændring af længden på drivvejen, og at ændringer skulle godkendes af styrelsen, før de blev sat i værk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om slutudbetaling til økologisk investeringsstøtte. Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, om Landbrugsstyrelsens afgørelse levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse, og om tilsagnet om tilskud skulle bortfalde. Dette skete i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelsesmangel

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 2. juli 2018 ikke opfyldte Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2 krav om begrundelse, da styrelsen ikke havde angivet de hovedhensyn, der lå til grund for skønnet i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 20, nr. 4. Dog vurderede nævnet, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsen ikke ville have fået et andet resultat uden manglen, og den ikke havde påvirket klagers forståelse af afgørelsen.

Bortfald af tilsagn

Nævnet vurderede, at tilsagnshavers tilsagn om tilskud skulle bortfalde. Dette skyldtes, at drivvejen ikke kunne anses for endeligt etableret i overensstemmelse med tilsagnet, som var givet til etablering af 2.500 meter drivvej. Ved den fysiske kontrol var længden af den færdige drivvej reduceret til 1.150 meter, hvilket betød, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter § 20, nr. 4.

Nævnet lagde vægt på, at klager havde ansøgt om tilskud til 2.500 meter drivvej, og at tilsagnet var givet til det ansøgte projekt. Det fremgik ikke af ændringsanmodningen af 13. marts 2016, at klager samtidig ønskede at ændre længden på drivvejen; anmodningen omhandlede primært flytning af linjeføringen og materialevalg, og budgettet var angivet som uændret. Det forhold, at projektets formål måtte være opfyldt, kunne ikke føre til et andet resultat, da projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.