Klage over mangelfuld tilstandsrapport med 27 klagepunkter vedrørende tag, krybekælder og VVS-installationer

Facader, vinduer og krybekælder

• Redningsåbninger: Vinduer i to værelser opfyldte ikke kravene til redningsåbninger (pkt. 2.1), hvilket burde have været registreret som en K3-fejl.
• Krybekælder: Utilstrækkelig ventilation af krybekælderen (pkt. 4.1) blev vurderet som en alvorlig mangel (K3), da det medfører risiko for fugtskader, råd og skimmel. Skønsmanden bemærkede dog, at den lave frihøjde begrænsede inspektionsmulighederne.

Vådrum og VVS

• Gulvafløb i bryggers: Skønsmanden fandt, at gulvafløbet var ukorrekt udført (pkt. 6.2), hvilket udgjorde en risiko for fugtindsivning i gulvet og burde have været registreret som en K3-fejl.
• Tærede rør: Synlig tæring på rør under varmtvandsbeholder og gaskedel (pkt. 7.1) blev vurderet som en fejl, der skulle have været anført i rapporten.

I flere andre klagepunkter, herunder mos på taget (pkt. 1.1) og manglende fald på badeværelsesgulvet (pkt. 6.3), vurderede skønsmanden, at forholdene enten var forventelige i forhold til ejendommens alder eller ikke udgjorde en aktuel skadesrisiko, og at den bygningssagkyndige derfor ikke havde begået fejl.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.