Stadfæstelse af påbud om fjernelse af hindring for offentlig adgang til markvej

Sagen omhandler en klage over Assens Kommunes påbud til en ejer af en landbrugsejendom om at fjerne en grenstak og et skilt, der hindrer offentlighedens adgang ad en markvej. Ejendommen, matr. nr. 21au Voldtofte By, Flemløse, er beliggende i landzone.

Assens Kommune modtog i august 2018 en henvendelse om, at et skilt med teksten ”Privat – ingen adgang” og en grenstak på en markvej udgjorde en hindring for offentlighedens adgang. Kommunen besigtigede markvejen den 10. august 2018 og varslede den 13. august 2018 et påbud om fjernelse af forhindringerne. Kommunen vurderede, at markvejen er gennemgående og beliggende i det åbne land, og at offentlighedens adgang derfor ikke må hindres. Kommunen fandt ikke, at hensyn til privatlivets fred, erhvervsmæssig udnyttelse eller dyre- og plantearter kunne begrunde en hindring af adgangen.

Klager gjorde den 30. august 2018 indsigelse mod påbuddet. Klager anførte, at markvejen ikke er en gennemgående vej i det åbne land, men snarere en indkørsel til ejendommens gårdsplads. Klager henviste til udskrifter fra tingbogen og matrikelkort for at understøtte dette. Derudover fremhævede klager en risiko for påkørsel af forbipasserende ved udkørsel med landbrugsmaskiner og anførte, at færdslen i særlig grad generer privatlivets fred, da husets soveværelse, badeværelse, køkken og stue ligger tæt på vejen, og baghaven vender direkte ud mod den. Klager bemærkede også, at kommunens uvarslede besigtigelse var ulovlig.

Assens Kommune fastholdt påbuddet den 7. september 2018 og henviste til, at markvejen har eksisteret siden omkring 1970 og har en væsentlig rekreativ værdi. Kommunen afviste, at færdslen overstiger det forventelige, og at hensynet til privatlivets fred vejer tungere end de rekreative hensyn. Kommunen oplyste desuden, at de havde adgang til at besigtige markvejen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 76.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Assens Kommunes påbud af 7. september 2018 om at fjerne grenstak og skiltning, der hindrer offentlighedens adgang ad markvejen. Nævnet fastsætter, at Assens Kommune skal fastsætte en ny frist for påbuddets efterkommelse.

Nævnets vurdering af sagsbehandlingen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Assens Kommunes manglende varsling af tilsynet ikke udgjorde en sagsbehandlingsfejl, der kunne medføre, at afgørelsen blev ugyldig. Nævnet henviste til, at myndighederne har adgang til private ejendomme uden retskendelse i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 76, stk. 1.

Vurdering af markvejens karakter og offentlighedens adgang

Nævnet vurderede, at markvejen fremtræder og opleves som et vejforløb i det åbne land, selvom den på dele af strækningen passerer bebyggelse. Denne vurdering blev baseret på luftfotos, der viser vejens forløb gennem et åbent marklandskab. Nævnet lagde vægt på, at vejen har været synlig på luftfotos siden 1954 og eksisterede før opførelsen af bygningerne, hvilket understøtter, at den er et gennemgående vejforløb og ikke en indkørsel. Det blev fastslået, at grenstakken og skiltet med teksten ”Privat – ingen adgang” udgør en hindring af offentlighedens adgang i strid med Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1.

Vurdering af undtagelsesbestemmelser

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist, at færdslen på vejen ville medføre gener for en eventuel erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommen i et omfang, der kunne tilsidesætte hensynet til offentlighedens adgangsmuligheder. Derudover fandt nævnet, at hensynet til privatlivets fred ikke var så væsentligt, at vejen kunne nedlægges eller adgangen forbydes. Nævnet lagde vægt på, at vejen passerer forbi ejendommens bygninger på den ene side, og at der er etableret skærmende beplantning. Nævnet henviste til praksis, der fortolker undtagelsesbestemmelsen om privatlivets fred i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 snævert, så den ikke omfatter helt almindelige tilfælde, hvor en vej passerer tæt forbi beboelsesbygninger.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.