Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse med ændring af miljøgodkendelse til udvidelse af svinebrug i Nordfyns

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende Nordfyns Kommunes miljøgodkendelse af 30. juli 2018 til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom. Godkendelsen omfatter en udvidelse fra 4.500 slagtesvin (107,14 dyreenheder) til 14.600 slagtesvin (425,35 dyreenheder), med mulighed for en variation på +/- 5 % i antal og afgangsvægt, så længe dyreenhederne ikke overskrides. Godkendelsen blev meddelt efter Husdyrbruglovens § 12, stk. 2.

Ansøgningen om miljøgodkendelse blev indgivet til Nordfyns Kommune den 30. juli 2017. Da ansøgningen ikke var færdigbehandlet inden den 1. august 2017, og klagerne blev indgivet rettidigt efter denne dato, er sagen behandlet efter de hidtil gældende regler i Husdyrbrugloven.

Klager over miljøgodkendelsen

To omboende klagede henholdsvis den 21. august 2018 og den 27. august 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anmodede specifikt om, at klagerne skulle tillægges opsættende virkning.

Klager 1 anførte navnlig:

• Lugtberegningerne, herunder OML-beregningen, var forkerte.
• Kommunens afgørelse var truffet efter en forkert bekendtgørelse.
• Husdyrbrugets bedrifter var drifts- og miljømæssigt forbundne.
• Ammoniakberegningerne var ikke retvisende.
• Muligheden for 5 % flere svin skulle indgå i beregningerne af lugt, ammoniak, kørsel, foder, vand, el og lignende.
• Beskyttelseslinjen på 150 meter omkring Stavids å ville blive gennembrudt.
• Valg af BAT (Bedste Tilgængelige Teknik) tog ikke tilstrækkeligt hensyn til miljø og naboer, herunder at en nedsat luftmængde ved udluftning af stalde ville påvirke lugtemissionen.
• Der manglede en vaskeplads, tilstrækkelig sikring af gyllebeholderen og hensyntagen til faren for forurening af grundvand.

Klager 2 anførte navnlig:

• Projektet ville medføre yderligere lugtgener, og OML-beregningerne var mangelfulde.
• Sagsbehandlingsprocessen havde været kritisabel.
• De ekstra 5 % grise indgik ikke i beregningerne i godkendelsen.
• Projektet ville medføre risiko for forurening af Stavids å.
• Husdyrbruget manglede vaskepladser, og tagvandet blev ledt direkte ned i jorden.
• Miljøgodkendelsen behandlede ikke § 3-engen sydvest for husdyrbruget.

Projektets omfang og kommunens vurdering

Udvidelsen skulle foregå i to etaper. Første etape omfattede en udvidelse til 7.400 slagtesvin i eksisterende staldanlæg samt opførelse af en gyllebeholder på 5.000 m³ med fast overdækning og en fortank på 99 m³. Anden etape indebar en udvidelse til 14.600 slagtesvin ved forlængelse af det eksisterende staldanlæg med to stalde på 1.800 m² og opførelse af fire udendørs fodersiloer.

Nordfyns Kommune vurderede, at de nye stalde og gyllebeholderen ville blive opført i tilknytning til de eksisterende anlæg og dermed fortsat opleves som en samlet enhed. Kommunen fandt desuden, at ejendommen lå lavt i landskabet, og at den nye stald ikke ville syne unaturligt stor. Placeringen var ifølge kommunen ikke i strid med kommuneplanens retningslinjer for landskabsbeskyttelse. Kommunen fastsatte desuden et vilkår om etablering af afskærmende beplantning mod nord, syd og øst, som skulle godkendes af kommunen inden etablering af etape 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog at tillægge klagerne opsættende virkning.

Opsættende virkning og tilknytningskrav

Nævnet bemærkede, at klage over en tilladelse eller godkendelse efter Husdyrbruglovens § 10, Husdyrbruglovens § 11, Husdyrbruglovens § 12 eller Husdyrbruglovens § 16, eller dispensation efter Husdyrbruglovens § 9, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet, jf. Husdyrbruglovens § 81, stk. 1. En undtagelse findes i Husdyrbruglovens § 81, stk. 3, hvor klage har opsættende virkning, hvis afgørelsen indeholder vilkår efter Husdyrbruglovens § 27, stk. 1 og Husdyrbruglovens § 27, stk. 2, hvilket vedrører opførelse af ny bebyggelse uden tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Nordfyns Kommunes vurdering af, at både stalde og gyllebeholder etableres i tilknytning til husdyrbrugets hidtidige bebyggelsesarealer. Nævnet lagde vægt på, at den nye gyllebeholder placeres ca. 10 meter fra den eksisterende og ca. 24 meter fra de nye staldbygninger, og at ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed i forhold til terræn og landskab. Derfor fandt nævnet, at klagen ikke havde opsættende virkning i henhold til Husdyrbruglovens § 81, stk. 1.

Nævnets praksis for opsættende virkning

Miljø- og Fødevareklagenævnet følger en praksis, hvor der skal foreligge særlige forhold for at fravige lovens hovedregel om manglende opsættende virkning. Dette kan være tilfældet, hvis det er åbenbart, at en udnyttelse af tilladelsen i klageperioden vil medføre meget væsentlige miljøproblemer, herunder uoprettelig skade eller skade, der kun kan genoprettes over lang tid eller med stor indsats. Nævnet bemærkede, at afgørelser om opsættende virkning skal træffes hurtigt og baseres på umiddelbart tilgængelige oplysninger.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var fare for uoprettelig skade ved en udnyttelse af godkendelsen under klagesagsbehandlingen.

Nævnet præciserede, at manglende opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation, jf. Husdyrbruglovens § 81, stk. 2. En eventuel udnyttelse af tilladelsen inden nævnets endelige afgørelse sker derfor på ansøgers egen regning og risiko.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Husdyrbruglovens § 90. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.