Planklagenævnets afvisning af klage over Skive Kommunes lokalplan nr. 283 vedrørende butiksområde ved Viborgvej pga. manglende klageberettigelse

Skive Kommune vedtog den 26. juni 2018 endeligt lokalplan nr. 283, Butiksområde ved Viborgvej, og kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2016-2028. Formålet med lokalplanen var at udpege området til lokalcenter, muliggøre etablering af en dagligvarebutik og overføre eksisterende butikker til lokalcenter. Da lokalplanen ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens rammeområde 1.6.E3, som var udlagt til "Butikker for særligt pladskrævende varegrupper", blev kommuneplantillæg nr. 8 vedtaget for at overføre en del af området til et nyt rammeområde, 1.6.C2, udlagt til centerformål med butiksformål, herunder detailhandel med dagligvarer og udvalgsvarer.

En beboer i kommunen klagede den 17. september 2018 til Planklagenævnet over afgørelserne. Klageren anførte, at planerne var i strid med Planlovens § 5 n, stk. 1, nr. 2 , da der ikke var et lokalt opland, der kunne begrunde placeringen af et lokalcenter. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde opfyldt redegørelseskravet i Planlovens § 11 e, stk. 3.

Klagerens argumenter for klageberettigelse

Klageren, der bor ca. 2,2 km fra lokalplanområdet, argumenterede for klageberettigelse med henvisning til en bred adgang til at påklage planafgørelser. Klageren henviste til Planlovens § 59, som giver "enhver med retlig interesse i sagens udfald" klageadgang. Klageren fremhævede også Planlovens § 1, stk. 2, nr. 1 og Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6, der omhandler hensigtsmæssig udvikling og offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet.

Klageren anførte, at det påtænkte lokalcenter forventedes at svække bymidten og eksisterende lokalcentre, som klageren og dennes familie benytter. Klageren mente derfor at have en naturlig interesse i planlægning, der kunne påvirke disse områder, og at de indkøbsmuligheder tættere på klagerens bolig ville blive svækket. Klageren argumenterede, at en afvisning af klagen på grund af manglende klageberettigelse ville forhindre nævnet i at tage stilling til sagens faktiske indhold og potentielt danne præcedens for omgåelse af planlovens bestemmelser.

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes vedtagelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planlovens § 59.

Vurdering af klageberettigelse

Planklagenævnet bemærkede, at det ikke indgår i vurderingen af klageberettigelse, om klageren forventes at få medhold i sine klagepunkter. Nævnet fandt ikke, at klageren havde en tilstrækkelig tilknytning til lokalplanområdet til at være klageberettiget, idet der blev lagt vægt på den store afstand på ca. 2,2 km mellem klagerens bopæl og lokalplanområdet samt områdets begrænsede størrelse.

Klagerens argument om at være berørt af planernes realisering på grund af en tilknytning til områder, der ville blive påvirket (svækkelse af eksisterende indkøbsmuligheder), blev heller ikke anset for tilstrækkeligt. Nævnet lagde vægt på, at der alene var tale om en meget indirekte interesse.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående fandt Planklagenævnet, at klageren ikke var klageberettiget i sagen. Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.