Dispensation til fjernelse af engarealer nægtet

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Dansk Botanisk Forening vedrørende Herning Kommunes dispensation til fjernelse af to engarealer på i alt ca. 9.000 m² på Brændgårde, Herning Jorder. Arealerne er registreret som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.

Herning Kommune havde den 6. juli 2018 meddelt dispensationen med vilkår om etablering af erstatningsnatur i et størrelsesforhold på minimum 1:2. Kommunen begrundede dispensationen med ønsket om at udvikle et nyt boligområde, som i den gældende kommuneplan 2017-2028 er udlagt til boligformål. Kommunen vurderede, at projektet med de stillede vilkår ville give potentiale for udvikling af et fint naturområde i god naturtilstand og ikke ville påvirke Natura 2000-områder negativt.

Klagerens anbringender

Dansk Botanisk Forening påklagede afgørelsen den 1. august 2018 med følgende hovedpunkter:

• Arealerne lever op til de botaniske kriterier for § 3-eng.
• Projektet er ikke naturforbedrende, og naturen skal opretholdes, hvor den er.
• Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation.
• Erstatningsarealerne skulle være udpeget, inden dispensationen blev meddelt.
• Den nye lokalplan burde tage hensyn til eksisterende natur, og en dispensation til fjernelse af naturområder mod vilkår om erstatningsnatur uden konkrete arealer er i modstrid med praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Herning Kommunes afgørelse af 6. juli 2018 om dispensation til fjernelse af to engarealer til et afslag. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Begrundelse for afslag

Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge lovbemærkningerne og nævnets restriktive praksis er en væsentlig økonomisk interesse, som kommunens ønske om at etablere et boligområde, ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. En dispensation forudsætter, at der er tale om natur uden særlig fredningsmæssig interesse, eller at indgrebet har en naturforbedrende funktion, hvilket ikke var tilfældet her.

Erstatningsnatur og præcedens

Nævnet fastslog, at etablering af erstatningsbiotop almindeligvis ikke i sig selv kan føre til dispensation, da det oprindelige naturområde normalt bør bibeholdes. Dette gælder, selvom erstatningsbiotopen på sigt forventes at have bedre naturkvalitet. Nævnet fandt, at fjernelsen af engene – på trods af delvis forringede naturkvaliteter – ikke var forenelig med hensynet bag beskyttelsen i bestemmelsen. Der blev også lagt vægt på at undgå uheldig præcedens.

Lokalplanlægningens betydning

Nævnet bemærkede, at lokalplanlagte projekter ikke er undtaget fra en konkret vurdering efter Naturbeskyttelseslovens § 3. En vedtaget lokalplan, der forudsætter indgreb i et beskyttet område, kan kun realiseres, hvis der meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det forhold, at området var udlagt til boligområde i kommuneplanen, ændrede således ikke ved sagens resultat.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2.