Klage over lokalplan nr. 408, Område til boligformål og almen service ved Egevænget i Hald Ege, og dispensation fra § 3.3 vedrørende boligantal

Viborg Kommune vedtog den 14. maj 2014 lokalplan nr. 408, der udlægger et område ved Egevænget i Hald Ege til tæt-lav boligbebyggelse og almen service. Lokalplanens § 3.3 fastsætter, at der højst må opføres 20 boliger i delområde I, med 3-4 boliger pr. byggefelt, dog med mulighed for et fælleshus i et af felterne. Lokalplanen blev offentliggjort den 22. maj 2014.

Ansøgning om dispensation og naboorientering

Den 19. december 2017 blev der indsendt en ansøgning om at opføre 21 seniorboliger samt et fælleshus i delområde I. Ansøgningen inkluderede planer om at opføre fem boliger i to af byggefelterne, hvilket overskred lokalplanens maksimum på fire boliger pr. byggefelt. Viborg Kommune sendte naboorientering ud den 16. januar 2018.

Klageren indsendte indsigelse den 4. februar 2018, hvor der blev udtrykt undren over, at kommunen overvejede at dispensere fra det maksimale antal boliger pr. byggefelt. Bygherre og bygherrerådgiver fastholdt, at projektet overholdt lokalplanens intentioner, og at trafikbelastningen fra seniorboliger ville være lavere end fra familieboliger.

Kommunens afgørelse og klage

Viborg Kommune meddelte den 19. marts 2018 dispensation fra lokalplan nr. 408 til at opføre 21 boliger og op til fem boliger i to af byggefelterne. Kommunen begrundede dispensationen med, at det ansøgte lå "meget tæt på det oprindeligt tilladte" og ikke var i strid med lokalplanens formål eller principper.

En nabo klagede den 14. april 2018 til Planklagenævnet over både planvedtagelsen og dispensationen. Klagen vedrørende planvedtagelsen anførte, at kommunen havde ændret lokalplanen ved den endelige vedtagelse uden at give mulighed for indsigelser, hvilket blev anset for at være i strid med Planloven § 27, stk. 2. Klageren anerkendte, at klagefristen var overskredet, men mente, at særlige omstændigheder burde tilsidesætte fristen, da kommunen ikke havde nævnt ændringer i et brev af 20. maj 2014.

Vedrørende dispensationen gjorde klageren gældende, at kommunen ikke havde lovhjemmel til at meddele en dispensation, der overskred det maksimale antal boliger pr. byggefelt, og at en dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kun kan meddeles i ganske særlige tilfælde, hvis anvendelsen ligger meget tæt på det umiddelbart tilladte. Klageren henviste til tidligere administrative bemærkninger, der understregede, at lokalplanens § 3.3 sikrede højst 20 boliger i området. Kommunen fastholdt, at dispensationen lå tæt på det tilladte og ikke medførte væsentlig afvigelse eller øget trafikbelastning, da det bebyggede areal pr. byggefelt blev overholdt, og kun antallet af boliger var øget.

Planklagenævnet behandlede klagen over Viborg Kommunes afgørelser vedrørende lokalplan nr. 408 og den meddelte dispensation.

Afvisning af klage over planvedtagelsen

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over planvedtagelsen af lokalplan nr. 408. Nævnet fastslog, at klagefristen på fire uger, jf. Planloven § 60, stk. 1, skulle beregnes fra lokalplanens offentliggørelse den 22. maj 2014, hvilket betød, at klagefristen udløb den 19. juni 2014. Da klagen først blev indgivet den 15. april 2018, var den indgivet for sent. Nævnet fandt ikke, at det forhold, at kommunen ikke specifikt nævnte en ændring i et brev, udgjorde undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde fristoverskridelsen, da den pågældende bestemmelse fremgik af den offentliggjorte lokalplan og klagevejledning. Nævnets praksis med hensyn til klagefrister er restriktiv, og en for sen klage afvises normalt, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2.

Ophævelse af dispensationen

Planklagenævnet ophævede Viborg Kommunes afgørelse af 19. marts 2018 om dispensation fra § 3.3 i lokalplan nr. 408 vedrørende boligantallet. Nævnet vurderede, at opførelsen af fem boliger i to af byggefelterne, i stedet for de maksimalt fire tilladte, var i strid med lokalplanens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens anvendelsesbestemmelse klart angiver det højeste boligantal pr. byggefelt. Nævnet fandt ikke, at en forøgelse fra fire til fem boliger lå "meget tæt på det umiddelbart tilladte", da der var tale om en forholdsmæssig stor forøgelse. Da dispensationen var i strid med lokalplanens principper, led den af en væsentlig retlig mangel og var dermed ugyldig. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i Planloven § 19, stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.