Klage over Kolding Kommunes afgørelse om terrænregulering og støttemur

Kolding Kommune traf den 19. juni 2017 afgørelse om, at terrænregulering og opførelse af en støttemur på ejendommen [adresse1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 1018-15. Kommunen havde desuden den 6. september 2017 truffet en afgørelse om, at det påbegyndte byggeri var i overensstemmelse med lokalplanens § 9.4.

En beboer i området klagede den 2. oktober 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelser. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 9. oktober 2017.

Klagepunkter

Klageren gjorde navnlig gældende, at byggeriet var i strid med lokalplanens § 9.4, og at kommunen skulle have foretaget en naboorientering af klageren. Klageren havde også klaget til Byggeklageenheden over den del af kommunens afgørelse af 6. september 2017, der var truffet med hjemmel i byggeloven.

Ejendommen og Lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1018-15, Nord for Idyl i Dalby – et haveboligområde. Lokalplanens § 9.4 fastsætter krav til skråninger mod fællesarealer og naboskel, herunder en maksimal hældning på 1:4 og krav om afrunding ved skel og facader. En illustration ledsager bestemmelsen.

Kommunens Afgørelser og Forløb

Den 19. juni 2017 gav Kolding Kommune byggetilladelse til et enfamiliehus med integreret carport og dispensationer fra lokalplanens § 8.2 og § 7.2. Det fremgik, at terrænregulering skulle overholde § 9.4.

Efter byggestart den 9. august 2017 klagede naboen den 20. august 2017 over byggeriets højdeplacering/terrænregulering og skråningsanlæg. En besigtigelse den 21. august 2017 viste problemer med at etablere et skråningsanlæg mod øst i overensstemmelse med lokalplanen. Bygherren forespurgte om dispensation og muligheden for at etablere en støttemur for at sikre niveaufri adgang.

Kommunen traf herefter den påklagede afgørelse af 6. september 2017, hvori det blev vurderet, at terrænregulering og opførelse af støttemur var i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunen anførte, at terrænregulering ikke er reguleret af lokalplanen og derfor er umiddelbart tilladt efter planloven. Desuden vurderede kommunen, at en støttemur på en del af det østlige skel var i overensstemmelse med lokalplanen, da denne ikke forbyder støttemure. Støttemuren skulle placeres 1,5 m fra naboskel, være 0,5 m høj og 12,9 m lang.

Klagerens og Kommunens Bemærkninger

Klageren fastholdt, at byggeriet overskred lokalplanens bestemmelser om terrænregulering og højdeplacering, især § 9.4, og at dette medførte skygge- og indbliksgener samt påvirkede helhedsindtrykket. Klageren mente, at § 9.4 var et generelt krav til højdeforskellen, uanset om der var tale om skråning, støttemur eller trin.

Kommunen fastholdt, at lokalplanens § 9.4 alene omhandler etablering af skråninger og ikke regulerer maksimal terrænregulering eller forbud mod støttemure. Kommunen henviste til, at terrænregulering ikke kræver dispensation fra lokalplanen og alene var vurderet efter byggeloven. Kommunen afviste også kravet om nabohøring, da byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Kolding Kommunes afgørelser af 19. juni og 6. september 2017. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke vurdere byggeriets hensigtsmæssighed, herunder skygge- og indbliksgener.

Fortolkning af Lokalplanen

Nævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen eller ikke reguleret af den, er umiddelbart tilladte.

• Koter for byggeri og højdeforskelle: Lokalplanen fastsætter ikke bestemmelser om koter for byggeri eller højdeforskelle for nabobyggeri. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 9.4 alene regulerer udformningen af skråninger mod naboskel og fællesarealer, ikke generelle koter eller højdeforskelle. Disse forhold er derfor umiddelbart tilladte og kræver ikke dispensation.
• Støttemuren: Lokalplanens § 9.4 regulerer skråninger og deres hældning samt afrunding. Nævnet fandt ikke, at lokalplanen indeholder bestemmelser, der forbyder etablering af støttemure mod naboskel. Desuden vurderede nævnet, at § 9.4 alene regulerer situationer, hvor der etableres skråninger, og ikke gælder for situationer uden en skråning, som i dette tilfælde med en støttemur. En lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som bindende. Derfor skal terrænforskelle mod naboejendommen, hvor der er en støttemur, ikke opfylde kravene i § 9.4.

Naboorientering

Klageren gjorde gældende, at kommunen havde pligt til at naboorientere. Planklagenævnet fastslog, at Planloven § 20 kun gælder, når et forhold kræver dispensation fra lokalplanen. Da terrænreguleringen og højdeforskellene mellem ejendommene blev anset for umiddelbart tilladte og ikke krævede dispensation, var der ikke krav om naboorientering i medfør af planlovens § 20.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Kolding Kommunes afgørelser af 19. juni og 6. september 2017. Dette betyder, at kommunens afgørelser om, at terrænregulering og opførelse af støttemur på ejendommen [adresse1] er i overensstemmelse med lokalplan nr. 1018-15, gælder. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.