Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 3033, Sommerhus på [adresse1], Odder Kommune

Odder Kommune vedtog den 24. april 2017 endeligt lokalplan nr. 3033, Sommerhus på [adresse1]. Denne lokalplan muliggjorde opførelse af et sommerhus på en ejendom, der tidligere var udlagt som opholds- og friareal uden bebyggelsesmulighed i lokalplan nr. 3029 fra 2013.

Baggrund for Lokalplan nr. 3033

I 2011 havde kommunen givet en tilkendegivelse om muligheden for en byggetilladelse på ejendommen. Efter vedtagelsen af lokalplan nr. 3029 i 2013, som forhindrede bebyggelse, fik ejeren afslag på dispensation til sommerhusbyggeri i 2014. Dette afslag blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2015.

Kommunen indhentede herefter juridisk rådgivning, som vurderede, at et fortsat byggeforbud på ejendommen potentielt kunne udløse et erstatningskrav mod kommunen i henhold til Planlovens § 48. Advokaten vurderede, at erstatningen kunne udgøre op til 4,2 mio. kr. plus sagsomkostninger.

På baggrund af denne vurdering besluttede Økonomiudvalget i juni 2015 at igangsætte arbejdet med en ny lokalplan, der skulle muliggøre sommerhusbebyggelse på ejendommen. Borgmesteren bekræftede i en mail fra september 2015, at lokalplanlægningen var igangsat for at undgå, at kommunen skulle overtage ejendommen mod erstatning.

Indhold og Formål med Lokalplan nr. 3033

Forslaget til lokalplan nr. 3033 blev vedtaget i december 2016 og sendt i offentlig høring. Lokalplanen havde til formål at:

• Udlægge området til sommerhusformål.
• Sikre, at sommerhuset tilpasses det åbne kystlandskab gennem bestemmelser for omfang og placering.
• Fastsætte bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden.
• Fastsætte vejadgangen til og igennem området.
• Sikre offentlighedens adgang til og fra stranden gennem området.

Lokalplanen tillod et sommerhus på maksimalt 211,9 m² samt garage/carport/skur på maksimalt 35 m² inden for et fastlagt byggefelt og med definerede niveauplaner for at tilpasse bebyggelsen terrænet. Kommunen bemærkede, at planen redegjorde for, at et registreret biologisk overdrev ikke var til hinder for planen, og at offentlighedens adgang til stranden blev sikret.

Klager til Planklagenævnet

Tre klager blev indgivet til Planklagenævnet af en grundejerforening og to andre foreninger. Klagerne anførte navnlig:

• At lokalplanen manglede en planlægningsmæssig relevant begrundelse og udelukkende var vedtaget for at undgå en erstatningssag mod kommunen.
• At lokalplanen indskrænkede adgangen til stranden og den hidtidige ret til færdsel og ophold på hele arealet.
• At havudsigten blev privatiseret.
• At ejendommen af hensyn til naturen (beskyttet overdrev) burde bevares som opholds- og friareal.

Planklagenævnet behandlede klagerne over Odder Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 3033.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om, hvorvidt kommunen har varetaget usaglige hensyn, er et retligt spørgsmål. Derimod er uenighed i planens indhold, hensigtsmæssighed, havudsigt eller biodiversitet ikke retlige spørgsmål, som nævnet kan efterprøve.

Planlægningsmæssig Begrundelse og Usaglige Hensyn

Klagerne anførte, at lokalplanen manglede en planlægningsmæssig begrundelse og udelukkende var vedtaget for at undgå et erstatningskrav mod kommunen i henhold til Planlovens § 48. De henviste til tidligere mødereferater og borgmesterens mail, der tydeligt nævnte risikoen for erstatningsansvar.

Planklagenævnet bemærkede, at kommunalbestyrelsen har en umiddelbar ret til at tilvejebringe en lokalplan, når det findes planlægningsmæssigt relevant, jf. Planlovens § 13, stk. 1. En planlægning skal have en planlægningsmæssigt relevant begrundelse og må ikke være baseret på usaglige hensyn, herunder rent økonomiske hensyn.

Nævnet fandt, at lokalplanens formål om at udlægge området til sommerhusformål og sikre offentlighedens adgang til stranden var saglige og planlægningsmæssigt relevante begrundelser.

Selvom ønsket om at undgå et krav efter Planlovens § 48 utvivlsomt indgik som et hensyn ved beslutningen om at igangsætte udarbejdelsen af lokalplanforslaget, fremgik dette hensyn ikke af referaterne fra byrådsmøderne, hvor forslaget og den endelige lokalplan blev vedtaget. Der var ingen oplysninger, der indikerede, at økonomiske hensyn alene lå til grund for den endelige vedtagelse.

Planklagenævnet understregede, at Planlovens § 48 beskytter ejendomsejere mod lovlig, men meget indgribende planlægning, og at kommunen som lokalplanmyndighed kan vælge en mindre indgribende planlægning, selvom en mere indgribende planlægning potentielt kunne medføre et krav efter denne paragraf. Nævnet tog ikke stilling til, om det beskrevne forhold faktisk ville have udløst et krav efter Planlovens § 48.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over lokalplan nr. 3033. Lokalplanen, som er endeligt vedtaget af Odder Kommune den 24. april 2017, gælder derfor fortsat.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.