Klage over Køge Kommunes forbud mod indretning af spillehal efter planlovens § 14

Køge Kommune nedlagde den 6. februar 2017 et forbud efter Planlovens § 14 mod indretning af en spillehal på en ejendom i Køge. Ejendommen var på daværende tidspunkt ikke omfattet af en lokalplan, men af kommuneplan 2013 for Køge Kommune, som i rammeområde 4B02, Boholtecentret, angav, at der ikke måtte indrettes spillehaller.

Forløbet før kommunens afgørelse

Klageren ansøgte den 2. november 2016 kommunen om indretning af en spillehal med ca. 60 gevinstvindende automater. Kommunen varslede den 12. december 2016 et forbud efter planlovens § 14, og klageren indsendte sine bemærkninger den 6. januar 2017.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen nedlagde forbuddet med virkning frem til 1. januar 2018. Begrundelsen var byrådets generelle ønske om forbud mod spillehaller i kommunens centerområder og visse boligområder med centerkarakter. Kommunen anførte, at kommuneplan 2013, som indeholdt et forbud mod spillehaller i området, var et offentligt tilgængeligt dokument. Kommunen afviste, at der var givet et bindende forhåndstilsagn, da den tidligere kun havde henvist til, at der ikke var en lokalplan, der forhindrede etablering af en spillehal. Ved modtagelse af den egentlige ansøgning havde byrådet besluttet at effektuere kommuneplanens forbud og igangsætte udarbejdelse af et lokalplanforslag.

Forløbet efter kommunens afgørelse

Kommunen offentliggjorde den 19. december 2017 forslag til lokalplan nr. 1075, der forbød spillehaller i fem lokalcentre. Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 20. marts 2018 og offentlig bekendtgjort den 22. marts 2018.

Klagerens argumenter

Klageren klagede den 5. marts 2017 til Planklagenævnet og gjorde gældende, at kommunen ikke kunne nedlægge forbuddet, da den tidligere havde meddelt forhåndstilsagn. Klageren henviste til mailkorrespondance fra 2015 og 2016, hvor kommunen angiveligt havde oplyst, at der ikke var en lokalplan, der forhindrede etablering af en spillehal. Klageren mente, at dette udgjorde et bindende forhåndstilsagn, som han havde disponeret efter ved at indgå lejeaftale, købe spillemaskiner og indgå samarbejdsaftaler. Klageren var i god tro og havde ikke kendskab til kommuneplanens rammebestemmelse. Desuden anførte klageren, at en kommuneplan ikke kan fastsætte bindende bestemmelser for konkrete ejendomme, og at der allerede var et etablissement med spilleautomater i centret, hvilket udgjorde en "eksisterende lovlig anvendelse".

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at den skulle virke for kommuneplanen, jf. Planlovens § 12, stk. 1. Kommunen anførte, at den ikke afgiver bindende forhåndstilsagn, og at den udelukkende loyalt havde henvist til kommuneplanens ordlyd. Kommunen oplyste desuden, at den indledende korrespondance var foregået telefonisk, og at den ikke var i besiddelse af den mailkorrespondance, klageren henviste til. Forbuddet var ikke et afslag på ombygning, men en beslutning om at behandle ansøgningen, når kommunen havde vurderet behovet for en lokalplan.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Køge Kommunes afgørelse om nedlæggelse af forbud efter planlovens § 14. Nævnet vurderede sagen ud fra retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1.

Vurdering af forbud efter Planlovens § 14

Planklagenævnet fandt, at betingelserne for nedlæggelse af et forbud efter Planlovens § 14 var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget varsling og partshøring af klageren i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 19, § 20 og § 21, at forbuddet specifikt angav den konkrete ejendom og gyldighedsperiode, og at kommunen havde til hensigt at udarbejde en lokalplan. Nævnet bemærkede, at etablering af en yderligere spillehal ikke kunne anses for et allerede lovligt etableret forhold, selvom der i centret lovligt var etableret en anden spillehal.

Vurdering af bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet lagde til grund, at en egentlig ansøgning om etablering af en spillehal først blev indsendt den 2. november 2016, og at kommunen først på dette tidspunkt var fuldt oplyst om omfanget. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn. Selvom kommunen måtte have tilkendegivet, at der ikke var en lokalplan til hinder for indretning af en spillehal, ville dette ikke udgøre en forhåndstilkendegivelse om, at kommunen ikke ville nedlægge et forbud efter planlovens § 14. Nævnet fandt ikke anledning til at vurdere, om kommunens besvarelser i 2015 eller 2016 var i overensstemmelse med reglerne om vejledningspligt efter Forvaltningslovens § 7, stk. 1, da dette spørgsmål ikke havde betydning for forbuddets gyldighed.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.