Planklagenævnets afgørelse om dispensation til udskiftning af vinduer i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune afslog den 19. juni 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 79 med tillæg for ejendommen beliggende på [adresse1] og [adresse2]. Ansøgningen omhandlede udskiftning af ejendommens eksisterende originale trævinduer mod gaden til nye træ/alu-vinduer. En grundejerforening klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 79 med tillæg, som dækker et område imellem og på begge sider af [vejnavn1] og [vejnavn3] samt [vejnavn4]s østside nord for [vejnavn5]. Lokalplanens § 3.1 fastsætter, at bebyggelse inden for de skraverede kerneområder, der er synlig fra offentlig vej, plads eller anlæg, ikke må nedrives eller ombygges uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bestemmelsen kræver specifikt, at bygningens hidtidige karakter bevares, og at ændringer af vinduers form, farve eller materiale ikke må foretages uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Kommunens afslag og begrundelse

Kommunen begrundede afslaget med, at de ansøgte træ/alu-vinduer ikke ville være i overensstemmelse med bygningens hidtidige karakter. Kommunen fremhævede, at området primært består af etageejendomme opført omkring år 1900 med traditionelle trævinduer, som visuelt adskiller sig væsentligt fra de ansøgte træ/alu-vinduer. Afslaget var desuden i overensstemmelse med en praksis for vinduesudskiftning i bevarende lokalplanområder, som det daværende Teknik og Miljøudvalg vedtog i 2010.

Klagerens argumenter

Grundejerforeningen klagede over afslaget og anførte navnlig følgende argumenter:

• De nye træ/alu-vinduer ville blive udført med samme opdeling, oplukke og farve som de eksisterende vinduer.
• Træ/alu-vinduer ville medføre betydelige besparelser på ejendommens vedligeholdelsesudgifter.
• Kommunen havde tidligere, i 2013, givet dispensation til udskiftning til træ/alu-vinduer på en anden ejendom ([adresse5]-[adresse6]) inden for samme lokalplan.
• Københavns Kommunes Stadsarkitekt havde ændret praksis til at tillade trævinduer med alu-beskyttelse.
• Sagsbehandlingstiden havde været urimelig lang.

Kommunens bemærkninger til klagen

Frederiksberg Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at hver ansøgning om dispensation vurderes konkret. Kommunen fremhævede, at ejendommen i den aktuelle sag er opført i 1893 i historicistisk stil, mens ejendommen, der fik dispensation i 2013, er opført i 1937 i funktionalistisk stil med vinduer, der adskiller sig væsentligt fra traditionelle dannebrogsvinduer. Kommunen vurderede derfor, at de to sager ikke var sammenlignelige. Kommunen afviste desuden, at de ansøgte vinduer var nøjagtigt som de eksisterende, da de originale var enkeltlags trævinduer med kitfals og hjørnebånd, mens de ansøgte var moderne termovinduer med aluminiumsoverflade. Vedrørende sagsbehandlingstiden oplyste kommunen, at klageren havde valgt at afvente en politisk beslutning om praksisændring, selvom en afgørelse var tilbudt tidligere.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederiksberg Kommunes afslag på dispensation til udskiftning af vinduer på ejendommen [adresse1] og [adresse2]. Kommunens afgørelse blev dermed opretholdt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om kommunens hjemmel til at give afslag og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsgrundsætningen. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse, herunder om en dispensation er rimelig, hensigtsmæssig, eller vurdere økonomiske fordele eller sagsbehandlingstid.

Krav om dispensation

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Lokalplaner kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, så ændringer kræver tilladelse, jf. Planloven § 15, stk. 1, nr. 17. Planklagenævnet opfattede lokalplanens § 3.1 som en kompetencenorm, hvilket betyder, at udskiftning af trævinduer til træ/alu-vinduer kræver tilladelse/dispensation.

Lighedsgrundsætningen

Kommunen skal overholde lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sammenlignelige sager som udgangspunkt skal have samme resultat. Planklagenævnet vurderede, at den aktuelle sag ikke var sammenlignelig med den tidligere dispensationssag fra 2013 vedrørende ejendommen på [adresse5]-[adresse6]. Dette skyldes, at den aktuelle ejendom er opført i 1893 i historicistisk stil med traditionelle trævinduer, mens den tidligere ejendom er opført i 1937 i funktionalistisk stil med vinduer, der adskiller sig væsentligt. Kommunens afslag i den aktuelle sag var derfor ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.