Klage over afslag på lovliggørende dispensation

Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag af 19. marts 2018 på en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 101 til et hegn mod vej på ejendommen A 1, 2800 Kongens Lyngby. Ejendommens ejer klagede den 15. april 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse, som nævnet modtog den 16. maj 2018.

Klagerens anbringender

I klagen blev der navnlig klaget over følgende punkter:

• At kommunen ikke havde ret til at fortsætte sagsbehandlingen.
• At kommunen ikke havde hjemmel til afgørelsen.
• At begrundelsen var mangelfuld.
• At officialprincippet var tilsidesat.
• At lighedsgrundsætningen var tilsidesat.
• At princippet om saglig forvaltning var tilsidesat.

Ejendomsforhold og hegnets status

Kommunen oplyste den 19. november 2020, at det omstridte hegn, som klageren havde søgt om lovliggørende dispensation til, var blevet fjernet af ejendommens nye ejer. Det fremgik af OIS, at ejendommen den 9. marts 2019 blev overtaget af en ny ejer, hvilket betød, at klageren ikke længere ejede ejendommen på tidspunktet for Planklagenævnets behandling af sagen.

Høring af klager

Sekretariatet for Planklagenævnet sendte den 20. november 2020 en høring til klageren, hvori det fremgik, at Planklagenævnet havde til hensigt at afvise at behandle klagen, da klageren ikke længere blev anset for klageberettiget. Klageren indsendte ingen bemærkninger hertil.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til hegn mod vej. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at klageren ikke længere var klageberettiget.

Klageberettigelse

En kommunes afslag på dispensation efter planloven kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne om klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Ifølge disse regler er enhver med "retlig interesse" i sagens udfald klageberettiget. I sager om dispensationer fra lokalplaner er kredsen af klageberettigede normalt snævrere end i sager om planlægning.

Nævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke længere havde en retlig interesse i sagens udfald, da klageren ikke længere ejede ejendommen. Dette blev tillagt afgørende betydning for nævnets beslutning om at afvise klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.