Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til solcelleanlæg i Holstebro Kommune

Holstebro Kommune afslog den 12. marts 2018 en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af et solcelleanlæg på ejendommen A1, matr.nr. F1, i Holstebro. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 11,7 ha, beliggende i landzone og delvist udpeget som værdifuldt landbrugsområde samt i sin helhed inden for udpegningen af bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Holstebro Kommune. Det ansøgte solcelleanlæg skulle bestå af paneler på 79,8 m², placeret på et stativ med en samlet højde på 4 m, bredde på 4,2 m og længde på 19 m. Anlægget ønskedes opstillet ca. 80 m fra ejendommens stuehus og udhusbygninger på matr.nr. F2, og i større afstand fra bygningerne på matr.nr. F1, hvor anlægget skulle placeres. Ansøgeren begrundede placeringen med ønsket om optimalt soludbytte og hensyn til fredskoven på ejendommen. Kommunen traf afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 og lagde vægt på, at den ansøgte placering ville stride mod planlægningsmæssige og landskabelige hensyn samt præcedensvirkningen. Kommunen foreslog en alternativ placering tættere på ejendommens bebyggelse (20-25 m).

Planklagenævnet stadfæstede Holstebro Kommunes afgørelse af 12. marts 2018 om afslag på landzonetilladelse til opstilling af solcelleanlægget. Nævnet fandt, at en tilladelse ville stride mod de hensyn, der skal varetages med Planloven § 35, stk. 1, herunder navnlig hensynet til de landskabelige forhold. Nævnet bemærkede, at selvom udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, kan dette ikke tilsidesætte konkrete landskabelige interesser.

Vurdering af landskabelige hensyn og placering

Planklagenævnet lagde i sin vurdering særligt vægt på solcelleanlæggets placering ca. 80 m fra og uden tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Nævnet vurderede, at anlæggets størrelse og placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelse strider mod hensynet til at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Desuden blev det fremhævet, at anlægget ønskes placeret i et område, der er udpeget som et bevaringsværdigt landskab, hvilket medfører særlige landskabelige interesser. Nævnet fandt ikke, at klagerens argumenter om manglende alternative placeringer eller tilstedeværelsen af vindmøller i området kunne begrunde en fravigelse af landzonebestemmelsernes formål. Tilstedeværelsen af vindmøller, der er opstillet på baggrund af en lokalplan, kan ikke begrunde tilsidesættelse af landskabelige interesser i efterfølgende landzonesager. Nævnet lagde desuden vægt på, at en tilladelse til det ansøgte ville kunne få en præcedensvirkning for andre lignende ansøgninger.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens afgørelse og er ikke bundet af kommunens tidligere upåklagede afgørelser. Nævnet fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til klagepunktet om, at kommunen tidligere havde givet landzonetilladelse til et lignende solcelleanlæg på en nærliggende ejendom, da dette ikke har betydning for nævnets afgørelse i denne sag.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.