Klage over manglende anmærkning om fejlkonstruktion i udestue i tilstandsrapport

Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndigs tilstandsrapport, hvor klager mener, at den sagkyndige burde have anført, at en udestue var fejlkonstrueret. Klager opdagede efter overtagelsen råd i udestuen, som ifølge en tømrermester skyldtes en fejlkonstruktion uden drænhuller ved tagruderne.

Klagers påstand

Klager hævder, at den bygningssagkyndige har handlet ansvarspådragende ved ikke at beskrive udestuens konstruktion som en fejlkonstruktion i tilstandsrapporten. Selvom der blev indgået en aftale med sælger om udbedring af de skader, der var nævnt i rapporten, opstod der efterfølgende yderligere rådskader. Klager anmeldte skaden til ejerskifteforsikringen, som anerkendte dækning, men klager fastholder, at den bygningssagkyndige bærer ansvaret for den mangelfulde rapport.

Den bygningssagkyndiges bemærkninger i tilstandsrapporten

Den bygningssagkyndige havde i tilstandsrapporten fra 2003 noteret flere skader på ejendommen, herunder udestuen:

• K1 (Kosmetiske skader): Svindrevner i sokkel, hultlydende gulvklinker og to punkterede ruder i karnap.
• K2 (Mindre alvorlige skader): Ældre sætningsrevner i sokkel, begyndende delaminering og nedbrudt bundkarm i terrassedør samt nedbrudte vinduer mod syd.

Den sagkyndiges repræsentant fastholder, at rapporten korrekt beskrev de visuelt konstaterbare forhold på besigtigelsestidspunktet.

En syn- og skønsmand blev udpeget til at vurdere sagen. Skønsmandens konklusioner dannede grundlag for nævnets afgørelse.

Skønsmandens vurdering af udestuens konstruktion

Skønsmanden vurderede, at udestuen ikke kunne betragtes som fejlkonstrueret ud fra den byggeskik, der var gældende på opførelsestidspunktet i 1990. Manglen på drænhuller blev ikke anset for en åbenlys fejl, som den bygningssagkyndige havde pligt til at anføre i tilstandsrapporten. Skønsmanden bemærkede, at konstruktionen kræver løbende vedligeholdelse af fuger for at undgå vandindtrængning.

Vurdering af tilstandsrapportens indhold

Skønsmanden fandt, at den bygningssagkyndige i tilstrækkelig grad havde beskrevet de synlige tegn på skader i form af nedbrud i karme, vinduer og punkterede ruder i den oprindelige tilstandsrapport. De konstaterede skader var således allerede anført.

Konklusion

På baggrund af skønsmandens erklæring fandt nævnet det ikke bevist, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Klagen blev derfor ikke taget til følge.