Ophævelse af påbud om lovliggørelse af kviste grundet manglende partshøring af alle ejere

Københavns Kommune udstedte den 5. februar 2018 et påbud om fysisk lovliggørelse af to kviste på en ejendom beliggende på [adresse1]. Påbuddet blev givet, da kommunen vurderede, at kvistene var opført i strid med et vilkår i en tidligere byggetilladelse samt lokalplan nr. 393, Elmegården, specifikt dens bestemmelse om facadehøjde.

Baggrund for påbuddet

Den 11. september 2015 havde Københavns Kommune givet byggetilladelse til ombygning af beboelseshuset, herunder etablering af to kviste. Tilladelsen var dog betinget af et vilkår om, at kvistene skulle placeres mindst 0,5 meter væk fra tagryg, tagfod og gavlfacader for ikke at flugte med disse. Der blev ikke givet dispensation fra lokalplanen i forbindelse med denne tilladelse.

Efter en klage modtog kommunen den 6. november 2015 en henvendelse om, at byggeriet var i strid med byggetilladelsen. En efterfølgende besigtigelse afslørede, at kvistene var opført, så deres gavlvendte flunker flugtede med gavlfacaderne, og deres tagryg flugtede med hovedhusets tagryg. Kommunen vurderede, at dette overskred lokalplanens § 6, stk. 3, som fastsætter en maksimal facadehøjde på 3 meter, idet kvistenes facadehøjde var ca. 5,5 meter, når de medregnedes som en del af facaden.

Klagen til Planklagenævnet

Ejeren af ejendommen klagede den 28. februar 2018 til Planklagenævnet over kommunens påbud. Klageren anførte primært, at kommunen ikke havde hjemmel til at fastsætte det omtalte vilkår i byggetilladelsen, og at kvistene ikke var i strid med lokalplanens bestemmelser om facadehøjde. Klageren mente, at kvistene ikke skulle medregnes i facadehøjden, og at byggeriet derfor var i overensstemmelse med lokalplanen.

Kommunen fastholdt, at påbuddet var udstedt med hjemmel i Planlovens § 18, da der var etableret et faktisk forhold i strid med lokalplanen. Kommunen oplyste desuden, at varslingen af påbuddet og selve påbuddet kun var sendt til den ene ejer af ejendommen, da kommunens oplysninger indikerede, at der kun var én ejer på tidspunktet for byggetilladelsen i 2015.

Planklagenævnet ophævede Københavns Kommunes påbud af 5. februar 2018 om lovliggørelse af kviste på ejendommen [adresse1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af vilkår

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærkede, at vilkåret i byggetilladelsen af 11. september 2015 sandsynligvis var fastsat efter byggelovgivningen og ikke planloven, da der ikke var givet dispensation fra lokalplanen. Da Planklagenævnet ikke har kompetence til at efterprøve vilkår, der ikke er fastsat efter planloven, afviste nævnet at tage stilling til dette aspekt af klagen. Klageren blev henvist til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus for spørgsmål vedrørende byggelovgivningen.

Vurdering af facadehøjde i forhold til lokalplanen

Lokalplanens § 6, stk. 3, fastsætter en maksimal facadehøjde på 3 meter. Da hverken planloven, byggelovgivningen eller lokalplanen definerer "facadehøjde", fortolkede nævnet begrebet som højden af en bygnings lodrette yderside målt fra terræn til tagkonstruktion. Nævnet lagde vægt på, at lodrette flader på bygningselementer, der visuelt opfattes som en del af en sammenhængende yderside, skal medregnes. På baggrund af sagens oplysninger fandt Planklagenævnet, at kvistene skulle medregnes i facadehøjden, da de flugtede med bygningens facade og dermed visuelt fremstod som en del af en samlet facade. Da facadehøjden med kvistene var ca. 5,5 meter, fandt nævnet, at bygningen var i strid med lokalplanens § 6, stk. 3. Kommunen havde derfor hjemmel til at give påbuddet i forhold til lokalplanens bestemmelser.

Væsentlig mangel ved påbuddet

Planklagenævnet vurderede, at et lovliggørelsespåbud skal varsles og rettes til alle ejere af ejendommen, jf. Planlovens § 63, stk. 1 og Forvaltningslovens § 19. Det fremgik af sagens oplysninger, at kommunen kun havde sendt varsling og selve påbuddet til den ene ejer af ejendommen. Nævnet fandt, at denne mangel var væsentlig og medførte, at påbuddet var ugyldigt.

Afgørelse og bemærkninger til ny behandling

Planklagenævnet ophævede påbuddet på grund af den væsentlige proceduremangel. Nævnet gjorde opmærksom på, at en eventuel ny behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, herunder fornyet varsel og partshøring af den ejer, som ikke tidligere har modtaget et varsel. Hvis kommunen fortsat finder, at der skal ske fysisk lovliggørelse, skal et nyt påbud gives til alle ejendommens ejere. Klagegebyret tilbagebetales.