Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende Kerteminde Kommunes lokalplan for vindmøller

Natur- og Miljøklagenævnet traf den 16. marts 2016 afgørelse i en klagesag vedrørende Kerteminde Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 258 samt en VVM-tilladelse til etablering af vindmøller. Denne afgørelse blev ikke indbragt for domstolene inden for søgsmålsfristen, jf. Planloven § 62, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse

Nævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Kerteminde Kommunes afgørelse af 26. februar 2015 om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 258 og kommuneplantillæg nr. 6 med tilhørende miljørapport for vindmøller på Odense Havneterminal. VVM-tilladelsen blev stadfæstet.

Det fremgik af afgørelsen, at der skulle foretages en vurdering af, om projektet kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1, nr. 1. Hvis en væsentlig påvirkning blev konstateret, skulle der foretages en nærmere konsekvensvurdering, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 2. Vurderingen skulle fremgå af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 4. Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke grundlag for at anfægte miljørapportens faglige vurderinger og konklusioner vedrørende fugleforekomster og påvirkning af Natura 2000-området.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede Planklagenævnet om at genoptage sagen med følgende argumenter:

• Kompetence til lokalplanvedtagelse: Klageren fastholdt, at Kerteminde Kommune ikke havde kompetence til at vedtage lokalplan nr. 258, da den nødvendige opfyldning af havnebassinet ikke var sket på vedtagelsestidspunktet.
• Kontinuitetsbrud: Klageren henviste til et notat fra professor Peter Pagh, men anfægtede notatets konklusion om, at der ikke var sket kontinuitetsbrud efter Planloven § 56, stk. 1. Klageren mente, at der var sket et kontinuitetsbrud, da lokalplan nr. 233 fra 2013, som forudsætter opfyldning, ikke var udnyttet inden for tre år. Fotodokumentation blev indsendt som bevis for den manglende opfyldning.
• Manglende partshøring: Klageren påpegede, at tidligere klager til Kystdirektoratet (nu Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) og Kerteminde Kommune i 2015 og 2016 vedrørende manglende partshøring fortsat var ubesvarede.
• Mangelfuld konsekvensvurdering: Klageren gjorde gældende, at der ikke var foretaget en samlet konsekvensvurdering af industri- og møllestøjs påvirkning på miljøet, især i relation til habitatområder.

Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. marts 2016. Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse gælder således fortsat.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

Planklagenævnet vurderer en anmodning om genoptagelse, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. I denne sag fandt nævnet ikke grundlag for genoptagelse.

Manglende opfyldning af havnebassin

Planklagenævnet havde allerede forholdt sig til klagerens argument om manglende opfyldning af havnebassinet i sin afgørelse af 7. november 2017, hvor en tidligere genoptagelsesanmodning blev afvist. Nævnet henviste til denne tidligere afgørelse. Argumentet om kontinuitetsbrud efter Planloven § 56, stk. 1 relaterede sig til begivenheder, der indtraf efter Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse, og kunne derfor ikke begrunde en genoptagelse.

Mangelfuld konsekvensvurdering

Klageren fremførte, at der ikke var sket en samlet konsekvensvurdering af industri- og møllestøjs påvirkning på miljøet. Planklagenævnet bemærkede, at Natur- og Miljøklagenævnets oprindelige afgørelse allerede havde konkluderet, at der ikke var grundlag for at anfægte miljørapportens faglige vurderinger og konklusioner på dette punkt. Klageren havde ikke fremlagt nye oplysninger i relation til konsekvensvurderingen, der kunne ændre denne vurdering.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke besluttede at genoptage sagen eller ændre den oprindelige afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.