Landzonetilladelse til enfamiliehus - Roskilde Kommune

Roskilde Kommune meddelte den 29. september 2017 landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus med garage på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 1,6 ha og uden landbrugspligt, indeholder eksisterende bygninger i det sydøstlige hjørne og består primært af juletræsplantage. En virksomhed i området klagede den 30. oktober 2017 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen fokuserede på etablering af en ny udkørsel, placeringen af de ansøgte bygninger væk fra de oprindelige, og den forventede øgede trafik på udkørselsvejen.

Ansøgningens indhold og kommunens begrundelse

Ansøgningen omhandlede opførelse af et nyt enfamilieshus på 206 m² med tilhørende værksted/udhus/vognport på ca. 77 m². Bygningerne ønskedes placeret i det nordvestlige hjørne af ejendommen, ca. 90 m fra de eksisterende bygninger. Desuden ønskedes ind- og udkørslen flyttet fra den primære vej til en mindre vej, der løber langs ejendommens vestlige skel.

Roskilde Kommune gav tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, med den betingelse, at de eksisterende bygninger skulle nedrives senest et halvt år efter ibrugtagning af det nye hus. Kommunen begrundede tilladelsen med, at de nye bygninger erstattede nedslidte, var af rimeligt omfang, og at den nye placering og udkørsel ikke var fremmed for området. Kommunen vurderede desuden, at den nye beliggenhed ikke ville påvirke naboer væsentligt, da den forventede trafik ikke ville belaste vejen mere end den eksisterende erhvervsvirksomhed i området.

Klagerens indsigelser og kommunens svar

Klageren fastholdt, at den ændrede udkørsel ville medføre øget trafik på en smal grusvej med vedligeholdelses- og vinterbekæmpelsesudfordringer. Klageren anførte også, at der var tale om forskelsbehandling, da klageren tidligere havde fået afslag på at opføre et nyt stuehus mere end 20 m fra eksisterende bebyggelse. Klageren mente, at der ikke var redegjort for, hvorfor bygningerne ikke kunne placeres på samme sted som de oprindelige.

Kommunen bemærkede, at der ikke var noget, der talte imod at ændre indkørslen eller placeringen af bebyggelsen. Kommunen afviste klagen om forskelsbehandling med henvisning til, at klagerens sag ikke kunne sammenlignes, da alle bygninger ikke blev nedrevet, og ejendommen lå i kanten af en tidligere råstofgrav og var omfattet af en søbeskyttelseslinje. Kommunen oplyste dog på Planklagenævnets foranledning, at den ikke havde forholdt sig til udpegningen af råstofgraveområde.

Områdets planlægningsmæssige status

Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af en udpegning af potentielt naturbeskyttelsesområde i kommuneplan 2016 for Roskilde Kommune. Desuden ligger ejendommen i kommuneplanens rammeområde 3.F.19, der udlægger området til råstofindvinding samt rekreative og offentlige formål. Ejendommen er også udpeget som råstofgraveområde, Vindinge Delområde B, i råstofplan 2016 for Region Sjælland. Råstofplanens retningslinjer fastslår, at graveområder ikke kan udlægges til andre formål, der forhindrer eller vanskeliggør råstofindvinding, og at der ikke må ske ændring af arealanvendelsen i form af byggeri og anlægsarbejder, der kan forhindre en udnyttelse af råstofferne. Regionsrådet udfører kortlægning af råstofforekomster jf. Råstofloven § 5 og udarbejder planer jf. Råstofloven § 5 a, stk. 1. Kommunalbestyrelser er bundet af råstofplanen jf. Råstofloven § 5 a, stk. 4.

Planklagenævnet ophæver Roskilde Kommunes afgørelse af 29. september 2017 om landzonetilladelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet har kompetence til at behandle sager efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet lægger til grund, at Roskilde Kommune ved sin afgørelse ikke har forholdt sig til, at ejendommen og den ansøgte placering af de nye bygninger ligger i et råstofgraveområde i henhold til råstofplan 2016 for Region Sjælland. Nævnet vurderer, at den ændrede placering af ejendommens bygninger i råstofgraveområdet potentielt kan have betydning for vurderingen af, om der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Det er nævnets opfattelse, at det ikke umiddelbart kan vurderes, om det ansøgte er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne.

Nævnet finder herefter, at kommunen som førsteinstans burde have forholdt sig til råstofplanen, herunder om det ansøgte vil kunne forhindre eller vanskeliggøre en råstofindvinding. Nævnet hjemviser på denne baggrund sagen til fornyet behandling. Nævnet lægger vægt på, at bebyggelsen ønskes flyttet fra udkanten af det udpegede råstofgraveområde til en placering længere inde i området.

Bemærkninger til den nye sagsbehandling

Planklagenævnet gør opmærksom på, at kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal foretage en vurdering af, om en landzonetilladelse til det ansøgte projekt er i overensstemmelse med udpegningen som råstofgraveområde og i overensstemmelse med retningslinjerne for indvinding af råstoffer i råstofplan 2016 for Region Sjælland.

Nævnet har ved hjemvisningen ikke taget stilling til, hvorvidt der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte, hvis råstofplanen ikke er til hinder for byggeriet. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.