Landzonetilladelse til formidlings- og sekretariatslokaler i Bregnet stadfæstes

Syddjurs Kommune meddelte den 20. november 2017 landzonetilladelse til indretning af formidlings- og sekretariatslokaler i en eksisterende bygning på [adresse1], [matrikel1], Bregnet. Afgørelsen blev truffet i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Planklagenævnet modtog en klage over denne afgørelse fra [forening1] den 15. december 2017.

Ejendommen og området

Ejendommen, der er ca. 820 ha og ligger i landzone, omfatter 13 matrikler, hvoraf den ansøgte ændring vedrører [matrikel1]. Denne matrikel tilhører Naturstyrelsen og er beliggende i Nationalpark Mols Bjerge. På matriklen findes seks registrerede bygninger, herunder et enfamilieshus kaldet ”[ejendom1]”, opført i 1899 og klassificeret som bevaringsværdig. Ejendommen ligger ca. 110 m fra kysten, inden for en fredning, i kystnærhedszone samt inden for strandbeskyttelseslinje, fortidsmindebeskyttelseslinje og skovbyggelinje. Området er desuden udpeget som Natura 2000-område nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig og indeholder fredskov og beskyttede naturtyper.

Lokalplanlægning

På tidspunktet for kommunens afgørelse var ejendommen omfattet af lokalplan nr. 41 fra 1997, som fastsatte områdets anvendelse til formidlingscenter, kro/cafeteria/kiosk, offentlige toiletter, parkeringsplads og lignende faciliteter med relation til Kalø Slotsruin samt til eksisterende bolig. Lokalplanen indeholdt også bestemmelser om, at bygninger til formidlingscenter skulle placeres inden for et specifikt byggefelt. Efterfølgende er lokalplan nr. 420 fra 2019 vedtaget, som giver mulighed for etablering af et velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge og sikrer ”[ejendom1]” med bevarende bestemmelser.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Nationalparkfonden Mols Bjerge ansøgte om landzonetilladelse til ændret anvendelse af det eksisterende enfamilieshus til nationalparkens sekretariat og formidlingslokaler. Ansøgningen omfattede kun få udvendige ændringer af bygningen. Kommunen lagde i sin afgørelse vægt på, at den ændrede anvendelse var i overensstemmelse med både kommuneplanen og lokalplanen for området. Kommunen vurderede desuden, at det ansøgte ikke ville have effekt på Natura 2000-området eller bilag IV-arter, og at det ikke krævede behandling i forhold til fredningskendelsen eller fortidsmindebeskyttelseslinjen, da der kun skete få udvendige ændringer.

Klagepunkter

Klageren anførte navnlig, at:

• Det ansøgte var i strid med lokalplanens principper og krævede en kystnær placering, som ikke var opfyldt.
• Etablering af det ansøgte kun var muligt inden for det til formålet udpegede byggefelt i lokalplanen.
• Der ikke var redegjort for parkerings- og tilkørselsforhold, hvilket ville medføre behov for anlægsarbejde og yderligere dispensationer.
• Den særskilte behandling af delprojektet foregreb en ny lokalplan og tilgodeså ikke offentlighedens inddragelse.

Planklagenævnet stadfæstede Syddjurs Kommunes afgørelse af 20. november 2017 om landzonetilladelse til indretning af sekretariat og formidlingslokaler i det eksisterende enfamiliehus på [adresse1], [matrikel1], Bregnet.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet begrænsede sin prøvelse til det ansøgte, som kommunen havde truffet afgørelse om, og ikke til eventuelle fremtidige udvidelser af parkeringsmuligheder.

Overensstemmelse med lokalplan

Nævnet vurderede, at det ansøgte skulle bedømmes i forhold til lokalplan nr. 41, som var gældende på afgørelsestidspunktet. Nævnet fandt, at ændringen af anvendelsen af det eksisterende enfamilieshus til sekretariat og formidlingslokaler var i overensstemmelse med lokalplanens formål og principper, herunder Lokalplan nr. 41 § 3, stk. 1 og Lokalplan nr. 41 § 3, stk. 2. Det forhold, at nationalparkfonden også formidler viden om andre dele af Mols Bjerge end Kalø Slotsruin, blev ikke anset for at være i strid med planens principper. Lokalplanens udlæg af byggefelt til nyt byggeri blev ikke anset for at være til hinder for ændret anvendelse af en eksisterende bolig. Der er heller ikke krav i planloven eller lokalplanen om afhængighed af kystnær placering for et sådant projekt.

Foregribelse af ny lokalplan

Kommunens afgørelse blev truffet, før forslaget til den nye lokalplan (nr. 420) blev offentliggjort. Dette er ikke i strid med Planloven § 17, stk. 1, som forbyder dispositioner, der foregriber den endelige plans indhold, først når et lokalplanforslag er offentliggjort. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i dette klagepunkt.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at det ansøgte krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 37, stk. 1 og Planloven § 37, stk. 2 fandt ikke anvendelse, da der var tale om et enfamiliehus og ikke overflødiggjorte driftsbygninger, og da bygningen ligger i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Indretningen sker i en eksisterende bygning.
• Der er en funktionel begrundelse for placeringen, da formidlingsformålet knytter sig til området og er af almen samfundsmæssig interesse.
• Bygningen skal rumme sekretariatet og nationalparkformidlere.
• Hensynet til kystlandskabet, kulturhistoriske eller naturmæssige interesser kunne ikke begrunde et afslag.
• Området er lokalplanlagt til velkomstcenter, og det ansøgte er i overensstemmelse med den gældende lokalplan.

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde vurderet, at det ansøgte ikke krævede dispensation fra fredningen eller fortidsmindebeskyttelseslinjen. Kystdirektoratets dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 vedrørende strandbeskyttelseslinjen var også indgået i nævnets behandling.

Afgørelsens gyldighed og klageadgang

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, jf. Planloven § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.