Planklagenævnets afgørelse om afslag på samtykke til privatretlig servitut ved Rødvig Havn

Sagen omhandler Stevns Kommunes afgørelse af 13. november 2017 om afslag på en ansøgning om samtykke til en privatretlig servitut. Servitutten ønskedes tinglyst på ejendommen [matrikel1] Ll. Heddinge by, Ll. Heddinge, som er beliggende ved Rødvig Havn og omfattet af lokalplan nr. 51 og tillæg 1 til denne. Ejendommen anvendes af en fiskerivirksomhed, og servitutten skulle blandt andet sikre adgang til havnen via en trappe over bygningens tag fra to bagvedliggende ejendomme. Derudover fastsatte servitutten bebyggelsesregulerende bestemmelser og en bestemmelse om, at ejendommen kun måtte anvendes til erhverv. Ansøgeren klagede den 11. december 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse, idet klageren navnlig gjorde gældende, at kommunen var forpligtet til at påtegne servitutten. Planklagenævnet modtog klagen den 19. december 2017. Kommunen begrundede afslaget med, at flere forhold i servitutten ikke var i overensstemmelse med det gældende plangrundlag for matriklen. Kommunen opfordrede klageren til at tilrette servitutten i overensstemmelse med kommunens bemærkninger. Klageren uddybede sin klage i brev af 10. januar 2018, og kommunen kom med bemærkninger til klagen i brev af 19. december 2017. Klageren anførte, at servitutten fulgte lokalplan nr. 51's formål om at sikre udsigten til klinten og bevare havnen som erhvervshavn. Klageren mente desuden, at kommunens bemærkninger til servituttens § 4, 2. afsnit, om genopførelse af bygningen, havde karakter af ekspropriation. Kommunen fastholdt, at servitutten indskrænkede eksisterende anvendelsesmuligheder og stred mod lokalplanen, især vedrørende opførelse af nyt byggeri. Kommunen skønnede, at det ikke var hensigtsmæssigt at give samtykke til denne indskrænkning, da kommunen oplevede en stigning i turisme og besøgstal. Kommunen anførte samtidig, at lokalplanen ikke giver mulighed for opførelse af nyt byggeri på matriklen, hvorfor bestemmelserne for udformning af en nyopført bebyggelse er i strid med det gældende plangrundlag. Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Stevns Kommunes afgørelse af 13. november 2017 om afslag på ansøgning om samtykke efter Planloven § 42 til privatretlig servitut. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fastslog, at servitutten indeholdt bestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan, herunder om områdets anvendelse, bebyggelsers beliggenhed og udformning, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 2, Planloven § 15, stk. 2, nr. 6 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 7. Servitutten var derfor omfattet af Planloven § 42.

Kommunen er berettiget til at nægte samtykke ud fra brede overvejelser, herunder at servitutter ikke må være i strid med kommunens planlægning, og ud fra en generel og alsidig vurdering af servituttens rimelighed. Planklagenævnet bemærkede, at der ikke er en ret til at genopføre et byggeri, som er i strid med en lokalplan, selvom det tidligere byggeri var lovligt eksisterende.

Kommunens afgørelse var baseret på saglige hensyn, idet kommunen vurderede, at servitutten omfattede forhold, som ikke var i overensstemmelse med det gældende plangrundlag for matriklen. Kommunen havde således hjemmel i Planloven § 42 til at nægte samtykke til servitutten.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.