Fritliggende lagerhal anset for nybyggeri og ikke en undtaget 'tilbygning' i landzone

Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes afgørelse om, at en udvidelse af en erhvervsvirksomhed med en 500 m² lagerhal kræver landzonetilladelse, samt kommunens efterfølgende afslag på denne tilladelse. Virksomheden er beliggende på en landbrugsejendom i landzone, inden for landsbyen Højelses afgrænsning.

Ansøgning og kommunens afgørelser

Der blev ansøgt om opførelse af en ny, fritliggende lagerhal på 500 m² til en eksisterende virksomhed, som er etableret i tidligere landbrugsbygninger. Hallen skulle placeres ca. 17 meter fra de eksisterende bygninger.

Køge Kommune vurderede, at projektet krævede landzonetilladelse. Kommunen fandt, at undtagelsesbestemmelserne i planloven ikke var gældende, da den relevante undtagelse for udvidelse af virksomheder i tidligere landbrugsbygninger kun gælder i "det åbne land" og ikke i en landsby. Efterfølgende meddelte kommunen afslag på landzonetilladelse med henvisning til de planlægningsmæssige hensyn, herunder påvirkning af landsbymiljø og landskab, øget trafik og forventningen om, at udvidelser ikke sker gennem enkeltsagsbehandling.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte, at udvidelsen burde være undtaget fra kravet om landzonetilladelse efter enten Planloven § 36, stk. 1, nr. 15 eller Planloven § 36, stk. 1, nr. 20. Klageren mente, at kommunens fortolkning var urimelig og udgjorde usaglig forskelsbehandling. Desuden argumenterede klageren for, at kommunens afslag var baseret på generelle betragtninger frem for en konkret vurdering og ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til planlovens formål om at fremme erhvervsudvikling.

Planklagenævnet stadfæstede begge Køge Kommunes afgørelser. Nævnet fandt, at opførelsen af lagerhallen krævede landzonetilladelse, og at kommunens afslag på tilladelsen var berettiget.

Vurdering af krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fastslog, at den ansøgte lagerhal ikke kunne betragtes som en "tilbygning" i planlovens forstand, da den skulle opføres som en selvstændig bygning ca. 17 meter fra den eksisterende bebyggelse. En tilbygning forudsætter en fysisk sammenbygning med en eksisterende bygning. Da undtagelserne i Planloven § 36, stk. 1, nr. 15 og nr. 20 specifikt vedrører "tilbygning", fandt disse bestemmelser ikke anvendelse. Derfor krævede projektet en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af afslag på landzonetilladelse

Nævnet var enig i kommunens afslag og lagde vægt på de planlægningsmæssige hensyn. Selvom Planlovens § 1 indeholder et formål om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling, kunne dette hensyn ikke i den konkrete sag veje tungere end hensynet til at beskytte det åbne land.

Nævnets afgørelse var baseret på følgende centrale punkter:

• Beskyttelse af det åbne land: Byggeriet ville være i strid med landzonebestemmelsernes hovedformål om at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse.
• Beliggenhed: Ejendommen ligger lige uden for en lokalplanlagt landsby og over for en kirke. En tilladelse ville udviske den klare grænse mellem landsbyen og det åbne land.
• Ingen berettiget forventning: En tidligere tilkendegivelse fra kommunen i 1998 om ikke at ville tillade en lignende udvidelse betød, at ansøgeren ikke kunne have en forventning om at få tilladelse.
• Præcedens: En tilladelse ville kunne skabe præcedens for lignende sager.