Stadfæstelse af påbud om fjernelse af kæde der hindrer offentlighedens adgang til sti

Sagen omhandler et påbud fra Holbæk Kommune til ejeren af en ejendom beliggende på [adresse1] om at fjerne en kæde, der spærrer for offentlig adgang til en sti. Ejendommen, der tidligere har fungeret som traktørsted, ligger mellem [vejnavn1] og Maglesø, og det asfalterede vejstykke, hvor kæden er opsat, giver adgang til et stiforløb, der fører ned til Maglesø.

Holbæk Kommune modtog i april 2017 anmeldelser om den opsatte kæde og varslede et påbud om fjernelse. Kommunen vurderede, at kæden udgjorde en hindring for offentlighedens adgang i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26, da den asfalterede adgangsvej og stien til Maglesø udgør et samlet stiforløb, der skal være tilgængeligt for offentligheden.

Klager, ejendommens ejer, påklagede påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at kæden var opsat, da ejendommen blev overtaget i 2016, og at kommunen havde kendskab til den. Klager mente desuden, at påbuddet ville etablere en ny adgangsvej, hvilket der ikke var hjemmel til, og at fjernelse af kæden ville genere privatlivets fred, da klagers børn leger på grunden. Klager henviste også til problemer med hærværk, løse hunde og hurtige mountainbikes på stien, samt ulovlig parkering.

Holbæk Kommune fastholdt, at der var tale om en tilsynsafgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 om lovliggørelse af et ulovligt forhold, og ikke etablering af en ny adgangsvej. Kommunen afviste at have kendt til kæden som en permanent spærring og anførte, at den tidligere sag om stiforløbet ikke omhandlede det asfalterede vejstykke.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes påbud af 27. juni 2017 om at fjerne kæden eller sikre en åbning på minimum 1,5 meter for gående på ejendommen [matrikel1], Igelsø By, Kvanløse, beliggende [adresse1].

Nævnets vurdering af lovligheden

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at Holbæk Kommune i april 2017 blev opmærksom på, at det asfalterede vejstykke var spærret af en kæde. Nævnet fandt ikke, at klager havde godtgjort, at kommunen ved en besigtigelse i 2016 konstaterede, at kæden var opsat, eller at klager havde fået en berettiget forventning om, at asfaltstykket ikke var en del af stiforløbet til Maglesø. Kommunen havde derfor ikke fortabt retten til at påtale forholdet.

Nævnet vurderede, at det asfalterede vejstykke og stiforløbet ned til Maglesø udgør et samlet vej-/stiforløb, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 26. Denne vurdering blev baseret på luftfotos fra 1945 og 1954, der viste et samlet vejforløb, og at vejens oprindelige forløb er bevaret. Det forhold, at belægningen ikke er ens på hele stiforløbet, ændrer ikke ved, at der er tale om et sammenhængende forløb. Nævnet fandt desuden, at stiens forløb på ejendommen ikke i særlig grad generer privatlivets fred, hvilket er en undtagelse fra lovens hovedprincip om offentlig adgang, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.

Kæden blev anset for at være en hindring for offentlighedens adgang, da den giver indtryk af, at færdsel er forbudt. Kæden var derfor opsat i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.

Klagegebyr og endelighed

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.