Command Palette

Search for a command to run...

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af en ny tank (tank 1304) til et raffinaderi i Kalundborg. Godkendelsen, der blev meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1, omhandlede etablering af en 6.300 m³ stor ståltank med internt flydetag til opbevaring af benzin og ethanol. Sagen blev behandlet af nævnets afdeling for industriforhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen og begrænsede sin prøvelse til vurdering af påvirkning på Natura 2000, samt tank 1304's og tankgårdens indretning i forhold til emissioner til luft, jord og grundvand i henhold til BAT, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Vurdering af påvirkning på Natura 2000-område

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, da der ikke var foretaget en vurdering af projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-område N166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord. Dette var i strid med Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, som kræver en vurdering af, om et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter. Godkendelse af virksomheder efter Miljøbeskyttelseslovens § 33 er omfattet af denne bestemmelse, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 6. Nævnet henviste til Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) og EU-domstolens praksis, der understreger kravet om en grundig væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering, hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes.

Tank 1304's indretning i forhold til BAT

Nævnet vurderede, at tank 1304's indretning var tilstrækkelig til at forebygge og begrænse emissioner til luft, jord og grundvand i forhold til BAT-konklusionerne for raffinering af mineralolie og gas. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1. Nævnet lagde vægt på virksomhedens omfattende vedligeholdelsesprogram, herunder årlige visuelle eftersyn, ultralydsundersøgelser hvert 5. år og indvendig besigtigelse hvert 20. år, jf. vilkår H1, H2 og H3 i den reviderede miljøgodkendelse. Desuden blev det fremhævet, at tanken var coatet 1 meter op ad svøbet, og at en HDPE-membran under tanken fungerede som en uigennemtrængelig membranbeklædning i overensstemmelse med BAT 51. Tankens flydetag med gastætte seal blev også anset for tilstrækkelig til at reducere VOC-emissioner i henhold til BAT 49. Emissioner af nitrogen blev ikke anset for at udgøre en miljømæssig risiko.

Tankgårdens indretning i forhold til BAT

Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at tankgården var hensigtsmæssigt indrettet til forebyggelse af emissioner til jord og grundvand i forhold til BAT. Flertallet lagde vægt på tankgårdens evne til at inddæmme store udslip og dens etablering med en 300 mm lermembran og fald mod en samlebrønd, hvilket blev anset for en tilstrækkelig kontrolleret lermembran i overensstemmelse med vejledningen om store olieoplag.

Et mindretal fandt dog, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at tankgården var hensigtsmæssigt indrettet i forhold til BAT ud fra en risikobaseret tilgang. Mindretallet påpegede, at BAT 51 primært omhandler selve lagertanken, og at BAT for tankgårde er beskrevet i BREF-dokumentet for emissioner fra oplagring, hvor der ikke var foretaget en fyldestgørende risikobaseret vurdering.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse af 23. januar 2017 om miljøgodkendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i førsteinstansen med virkning fra ét år fra nævnets afgørelse. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.

Lignende afgørelser