Afgørelse om tilladelse til fortsat råstofindvinding i Rebild Kommune ophævet og hjemvist grundet manglende habitatvurdering

Sagen omhandler en klage over Region Nordjyllands afgørelse af 7. december 2016, som tillod fortsat erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på dele af to matrikler i Rebild Kommune på uændrede vilkår. Tilladelsen, der oprindeligt blev meddelt af Nordjyllands Amt den 19. juni 2006, var gældende i 30 år med vilkår om revurdering efter 10 og 20 år. Klagen blev indgivet af en virksomhed den 3. januar 2017 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen overgik den 1. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at regionens begrundelser var usaglige, at der ikke var taget højde for ny kortlægning af drikkevand, at tilsynet med støj og graveareal var mangelfuldt, at gravedybden var i strid med vilkårene, og at kravene til vandværker ikke stod mål med vilkårene for råstofindvindingen. Klager henviste desuden til, at der var påvist BAM i en af vandværkets boringer. Region Nordjylland fastholdt sin afgørelse og anførte, at der ikke var sket væsentlige ændringer i forholdene siden 2006, og at de eksisterende vilkår var tilstrækkelige til at beskytte grundvandet. Regionen bemærkede også, at tilsyn med det åbne graveareal delvist faldt under Naturstyrelsen i henhold til skovloven.

Sagens Forhistorie og Vilkår

Den oprindelige indvindingstilladelse fra 2006 fastsatte en række vilkår for grave- og efterbehandlingsplanen, herunder et krav om, at der ikke måtte graves dybere end kote 38 meter D.V.R.90, og at der skulle være mindst to meter materiale over grundvandsspejlet. Tilladelsen indeholdt også bestemmelser om beskyttelse af vandløb og søer, opbevaring af brændstof, brug af kemiske midler, støjgrænser og efterbehandling til naturformål uden brug af gødning og pesticider. En VVM-redegørelse fra 2006, der var en del af regionplantillæg nr. 186, beskrev efterbehandlingsplanen, som omfattede etablering af overdrev, eng, skov og vådområder. Det fremgik, at vådområder kunne etableres ved at grave dybere og udlægge moræneler. VVM-redegørelsen vurderede, at råstofprojektet ikke ville påvirke nærliggende kær eller habitatområder negativt, og at tabet af naturværdier i graveområderne var minimalt. I 2014 blev der meddelt et tillæg til tilladelsen, som tillod etablering af jordbånd og kørevej samt ændringer i reetableringen af et område øst for Tørvemosen.

Tilsyn og Klagepunkter

Region Nordjylland foretog uanmeldte og anmeldte tilsyn i maj og juni 2016 efter naboklager om støj og størrelsen af det åbne graveareal. Tilsynene konstaterede støj, men regionen vurderede, at støjkravene sandsynligvis blev overholdt. Regionen bemærkede, at der ikke var et krav i gravetilladelsen om et maksimalt åbent areal, men at skovlovstilladelsen fastsatte en grænse på 10 ha. Regionen vurderede, at gravedybden ikke udgjorde en overtrædelse, da efterbehandlingsplanen tillod dybere gravning for vådområder. Klager fastholdt, at regionen burde have sondret mellem Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, især efter en genberegning i 2015, der viste, at indvindingsoplandet for klagers vandværk strakte sig ind i graveområdet. Klager påpegede også manglende dokumentation for støjoverholdelse og uklare vilkår for grundvandsbeskyttelse ved efterbehandling. Regionen svarede, at OSD-udpegningen var uændret, og at staten ikke differentierede yderligere inden for OSD. Regionen fastholdt, at vilkårene var tilstrækkelige, og at en ny vejledning om kommuneplanlægning for drikkevandsinteresser var udkommet efter afgørelsen. Indvinder støttede regionens vurdering og henviste til, at efterbehandling til naturformål ville begrænse nitratudvaskning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og har fundet anledning til at prøve afgørelsen på seks hovedpunkter: varigheden af indvindingstilladelsen, habitatvurdering, beskyttelse af grundvand, vilkår om gravedybde, støj og vilkår om råstofgravens åbne graveareal.

Varigheden af Indvindingstilladelsen

Nævnet vurderede, at indvindingstilladelsen af 19. juni 2006, med en varighed på mere end 10 år, var gyldig. Dette skyldes, at Råstoflovens § 9, stk. 1 tillader længere perioder i særlige tilfælde, og tilladelsen var udnyttet af indvinderen.

Habitatvurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Region Nordjyllands afgørelse af 7. december 2016 ikke var i overensstemmelse med Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Afgørelsen, der er truffet med hjemmel i Råstoflovens § 7, er omfattet af habitatbekendtgørelsens krav om vurdering af væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Da det ikke fremgik af afgørelsen eller sagens oplysninger, at en sådan vurdering var foretaget, og da der var naturtyper på udpegningsgrundlaget, der kunne påvirkes, led afgørelsen af en væsentlig retlig mangel. Nævnet bemærkede desuden, at bilag IV-arten strandtudsen var registreret i indvindingsarealet i juni 2017, hvilket skal inddrages i en ny habitatvurdering.

Beskyttelse af Grundvand

Nævnet vurderede, at den fortsatte indvinding af råstoffer på de stillede vilkår ikke udgjorde en trussel for grundvandsforurening eller drikkevandsindvindingen. Dette blev begrundet med afstanden mellem råstofområdet og indvindingsboringerne, boringernes dybde, og at grundvandet dannes boringsnært. Selvom det primære grundvandsmagasin i råstofområdet blev anset for sårbart, vurderede nævnet, at vilkår om ingen gødning eller pesticider efter efterbehandling til naturområder, jf. vilkår 14.2, samt korrekt opbevaring af mineralolieprodukter, jf. vilkår 5.1, var tilstrækkelige til at beskytte grundvandet i henhold til Råstoflovens § 10, stk. 1.

Vilkår om Gravedybde

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det påhviler Region Nordjylland som tilsynsmyndighed at påse overholdelse af vilkår, jf. Råstoflovens § 31, stk. 1. Nævnet fandt, at efterbehandlingsplanen tillod dybere gravning visse steder med henblik på at fremme etablering af vådområder, og at dette ikke udgjorde en risiko for grundvandsforurening. Klagepunktet kunne derfor ikke føre til en tilsidesættelse af afgørelsen.

Støj

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte eller ændre de fastsatte vilkår om støj, da disse var i overensstemmelse med almindelige retningslinjer og Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. Det blev igen bemærket, at tilsyn med overholdelse af vilkår er Region Nordjyllands ansvar i henhold til Råstoflovens § 31, stk. 1.

Vilkår om Råstofgravens Åbne Graveareal

Nævnet konstaterede, at den oprindelige indvindingstilladelse ikke indeholdt vilkår om størrelsen af det åbne graveareal. Spørgsmålet om overholdelse af vilkår fastsat i anden lovgivning, såsom skovloven, hvor Naturstyrelsen er myndighed, faldt uden for nævnets prøvelse i denne sag. Klagepunktet kunne derfor ikke føre til en tilsidesættelse af afgørelsen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Region Nordjyllands afgørelse af 7. december 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Dette skyldes primært den væsentlige retlige mangel vedrørende den manglende habitatvurdering i henhold til Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 3, stk. 4.