Stadfæstelse af tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer i Region Nordjylland

Region Nordjylland meddelte den 1. november 2016 en 10-årig tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på et 24,5 hektar stort areal i Rebild Kommune. Tilladelsen omfatter en årlig indvinding af 100.000 m³ sand, sten og grus over grundvandsspejlet. Afgørelsen blev truffet efter Råstoflovens § 7, stk. 1 og Råstoflovens § 13, stk. 1 og var baseret på en VVM-screening samt en hvidbog, der opsummerede regionens bemærkninger til høringssvar.

Tilladelsens indhold og vilkår

Region Nordjylland vurderede, at der samlet eksisterer en råstofressource på ca. 1.000.000 m³ i området, hvoraf 14,68 % er egnet til betonproduktion. Regionen har i sin vurdering af landskabelige værdier bemærket, at området ikke er udpeget som særligt værdifuldt, men at der er taget særlige hensyn til efterbehandling for at indpasse indvindingen i landskabet omkring Tinghøj og Guldbækken. Vedrørende infrastruktur forventes en fordobling af tung trafik, og udgifter til vejforstærkning og -udvidelse pålægges Rebild Kommune, da der ikke er hjemmel til at pålægge råstofindvinderen disse udgifter.

Tilladelsen indeholder en række vilkår i medfør af Råstoflovens § 10, herunder:

• Dybdebegrænsning: Gravning må ikke ske dybere end kote 45 og mindst to meter over grundvandsspejlet.
• Miljøbeskyttelse: Forbud mod brug af gødning og pesticider efter indvinding, samt krav om tætte, overdækkede opsamlingskar for mobile brændstoftanke og dobbeltskrogede, typegodkendte tanke med automatisk stopmekanisme for stationært materiel.
• Støj: Støjgrænser er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger, herunder vilkår for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Midlertidige overskridelser på op til 60 dB(A) er tilladt i anlægs- og efterbehandlingsfasen.
• Afstandskrav: Gravearbejde skal holde en afstand på 5 meter til naboskel og 60 meter til boliger, forudsat etablering af en 3 meter høj støjvold.
• Arkæologi: Selvom der ikke er fredede fortidsminder på arealet, skal [virksomhed1] kontaktes før afrømning af muld, og der er standsnings- og anmeldepligt efter Museumslovens § 27 ved fund af fortidsminder.

Klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget af Rebild Kommune, borgerforeninger, omboende og en lokal virksomhed. De centrale klagepunkter var:

• Manglende vurdering og afvejning af hensyn og interesser efter Råstoflovens § 1 og Råstoflovens § 3.
• Utilstrækkeligt grundlag for vurdering af råstofforekomsten.
• Rebild Kommune anførte manglende varetagelse af landskabelige hensyn, byudvikling og vejforhold.
• Borgerforeningerne fremhævede manglende hensyn til drikkevandsinteresser, arkæologiske interesser og manglende høring af Slots- og Kulturstyrelsen.
• Omboende klagede over overskridelse af den naboretlige tålegrænse, påvirkning af privat vandforsyning, manglende vilkår for befæstede arealer under brændstoftanke, trafikgener, utilstrækkelige afstandskrav og støjvolde, samt lysgener.
• En klager anførte, at der var varetaget usaglige hensyn om regionsmedlemmers personlige erstatningsansvar.

Region Nordjyllands bemærkninger

Region Nordjylland fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at udlægningen af graveområdet i råstofplanen bygger på brede erhvervsmæssige interesser og en samlet ressourceopgørelse. Regionen afviste at kunne pålægge råstofindvinderen udgifter til vejforbedringer. Vedrørende drikkevandsinteresser henviste regionen til nye indvindingsoplande og de stillede vilkår i tilladelsen, som anses for tilstrækkelige til at beskytte grundvandet. Regionen afviste også påstanden om usaglige hensyn, idet den juridiske orientering til regionsrådet var generel og ikke havde til formål at fremhæve personligt erstatningsansvar.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Region Nordjyllands afgørelse af 1. november 2016 om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste klagepunkter i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Nævnets vurdering af klagepunkter

• Manglende høring af Slots- og Kulturstyrelsen: Nævnet fandt, at Region Nordjylland havde iagttaget sin samordningsforpligtelse efter Råstoflovens § 8 og Cirkulære om regionsrådets behandling af ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding og af anmelder om ikke-erhvervsmæssig råstofindvinding § 3, stk. 1 ved at høre [virksomhed1]. Der forelå ingen anmodning fra ansøger om arkæologisk forundersøgelse efter Museumslovens § 25, stk. 1.
• Inddragelse og vurdering af hensyn efter Råstoflovens § 3: Nævnet fandt, at Region Nordjylland havde undersøgt, inddraget og vurderet landskabelige og arkæologiske værdier, vandforsyningsinteresser, miljøbeskyttelse, infrastrukturanlæg og hensigtsmæssig byudvikling i tilstrækkeligt omfang. Det blev bemærket, at overkørselstilladelser efter Vejloven ikke er omfattet af samordningsforpligtelsen i Råstoflovens § 8 jf. Cirkulære om regionsrådets behandling af ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding og af anmelder om ikke-erhvervsmæssig råstofindvinding § 3, stk. 2. Regionens vurdering af råstofressourcens omfang og kvalitet blev også opretholdt.
• Varetagelse af usaglige hensyn: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen på baggrund af påstanden om, at regionsrådspolitikere skulle have varetaget usaglige hensyn om personligt erstatningsansvar. Der var ingen oplysninger i sagens materiale, der understøttede dette.
• Begrundelse for afgørelse og afvejning efter råstofloven: Nævnet fandt, at Region Nordjylland havde foretaget den nødvendige inddragelse, vurdering og afvejning af interesser og hensyn efter Råstoflovens § 3, og at afgørelsen opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.
• Den naboretlige tålegrænse: Nævnet er ikke kompetent til at behandle klagepunkter om værdiforringelse af naboejendomme eller den naboretlige tålegrænse direkte, da disse ikke er hensyn, der indgår i Råstoflovens § 3. Dog kan Råstoflovens § 10, stk. 1 og Råstoflovens § 10, stk. 3 hjemle offentligretlig regulering af visse naboretlige ulemper som støj og afstande.
• Vilkår om støj, infralyd, vibrationer og lavfrekvent støj: Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre vilkårene, da de er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger.
• Vilkår om afstande for gravearbejder og støjvolde: Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre de fastsatte vilkår, herunder afstandskrav på 10 meter fra naboskel mod syd og placering af støjvold.
• Vilkår for grundvandsbeskyttelse og vandforsyning: Nævnet vurderede, at de stillede vilkår, herunder dybdebegrænsning og forbud mod gødning/pesticider, er tilstrækkelige til at beskytte grundvandet og vandindvindingen.
• Fastsættelse af yderligere vilkår om forbedret vejadgang: Nævnet bemærkede, at der efter Råstoflovens § 10 kun kan fastsættes vilkår om intern trafik i råstofgraven, og at forbedring af eksterne trafikale forhold henhører under vejmyndigheden.
• Fastsættelse af yderligere vilkår om driftstid (lysgener): Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte yderligere vilkår, da VVM-screeningen viste, at projektet ikke ville medføre lysgener. Lysgener er desuden ikke omfattet af miljøbeskyttelsesloven.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Region Nordjyllands afgørelse af 1. november 2016. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 3 år efter nævnets afgørelse, jf. Råstoflovens § 10, stk. 7. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.