Ophævelse af afslag på råstofindvindingstilladelse - drikkevandsinteresser

Sagen omhandler en ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på et 5,4 hektar stort areal i Gærum, Frederikshavn Kommune. Området er udlagt som graveområde i Region Nordjyllands Råstofplan 2012 og har historisk set været anvendt til råstofindvinding. Det ansøgte areal ligger dog også i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplandet til Åsted Vandværk.

Klager ansøgte den 4. februar 2016 om tilladelse til indvinding af 50.000 m³ sand, grus og sten årligt over en 12-årig periode. Ansøgningen blev revideret den 8. marts 2016, så det efterbehandlede graveområde skulle anvendes til naturformål uden brug af gødning og plantebeskyttelsesmidler. Region Nordjylland vurderede, at der ikke skulle udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

Høringsperiode og indsigelser

Den reviderede ansøgning var i høring fra den 9. marts til den 7. april 2016. Frederikshavn Kommune og et vandforsyningsselskab indsendte indsigelser, der primært omhandlede sikring af drikkevandsressourcerne. Kommunen udtrykte bekymring for risikoen for grundvandsforurening fra nærliggende arealer og spild af forurenende stoffer under indvindingen. Kommunen ændrede desuden sin indsatsplan for grundvandsbeskyttelse til at anbefale, at graveområdet blev taget ud af Råstofplan 2016.

Regionens behandling og afslag

Region Nordjyllands administration vurderede, at der kunne gives tilladelse til råstofindvindingen, såfremt der blev fastsat vilkår for indvinding og efterbehandling, der sikrede grundvandsbeskyttelsen. Regionens juridiske kontor orienterede regionspolitikerne om de juridiske aspekter ved myndighedsafgørelser, herunder lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet, og påpegede, at der vanskeligt kunne findes saglige argumenter for et afslag, hvis grundvandsbeskyttelsen kunne opnås via vilkår.

Trods administrationens faglige vurdering besluttede regionsrådet den 25. oktober 2016 at meddele afslag på ansøgningen. Afslaget blev begrundet med, at området forsyner et større område med vand, har kort afstand til vandboringerne, og at der er særlige hensyn til den fremtidige vandforsyning af Skagen. Afgørelsen henviste til Råstoflovens § 3 og Råstoflovens § 7.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afslaget til Natur- og Miljøklagenævnet (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet) den 28. november 2016. Klager anførte, at afslaget var baseret på politiske og usaglige hensyn, da området var udlagt til råstofindvinding i gældende råstofplaner, og regionens egen administration havde vurderet, at drikkevandsinteresserne kunne varetages gennem vilkår. Klager fremhævede, at den nærmeste drikkevandsboring lå 380 meter fra området, og at tidligere afgørelser (NMK-220-00102 og NNK-220-00042) havde stadfæstet tilladelser med lignende afstande og vilkår. Desuden påpegede klager, at den nuværende intensive landbrugsdrift udgjorde en større risiko for grundvandet end kontrolleret råstofindvinding med efterfølgende naturformål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen med fokus på Region Nordjyllands afvejning af hensynene efter Råstoflovens § 3.

Nævnet fandt, at der ikke var et sagligt grundlag for at meddele afslag på ansøgningen om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding med henvisning til områdets drikkevandsinteresser og den fremtidige drikkevandsforsyning af Skagen. Denne begrundelse stred mod Region Nordjyllands egen faglige vurdering, som konkluderede, at råstofindvindingen ikke ville påvirke grundvandskvaliteten negativt, hvis der blev fastsat passende vilkår for indvinding og efterbehandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver derfor Region Nordjyllands afgørelse af 1. november 2016 om afslag på ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Region Nordjylland, hvor regionen skal vurdere, om klager kan meddeles tilladelse og i bekræftende fald fastsætte vilkår herfor. Afgørelsen er truffet i henhold til Råstoflovens § 7, stk. 1 og Råstoflovens § 13, stk. 1, samt Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2, Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Råstoflovens § 43, stk. 1.