Stadfæstelse med ændring af påbud om ændring af støjvilkår til virksomhed i Aalborg

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra virksomheden om et påbud fra Aalborg Kommune vedrørende ændring af støjvilkår i virksomhedens miljøgodkendelse fra 2009. Virksomheden, der er etableret efter Anden Verdenskrig og producerer kødvarer, er beliggende i et område udlagt til industri, men grænser op til bolig- og rekreative områder.

Sagens forhistorie og støjvilkår

I 2009 meddelte Aalborg Kommune en revideret miljøgodkendelse til virksomheden i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 41. Denne godkendelse fastsatte nye støjvilkår, herunder specifikke grænseværdier for forskellige tidsperioder (dag, aften, nat) og områder omkring virksomheden. Grænseværdierne for område 1 blev fastsat ud fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2003, om ekstern støj i byomdannelsesområder, da ejendommen var frasolgt. Virksomheden påklagede godkendelsen, men Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede afgørelsen i 2012.

Efterfølgende støjberegninger i 2012 viste signifikante overskridelser af støjgrænserne i natperioden i flere referencepunkter (RP1, RP5, RP7, RP9) og i aftenperioden i RP1.

* Spidsværdi

Tillægsgodkendelse og nye målinger

I 2014 meddelte Aalborg Kommune en tillægsgodkendelse i forbindelse med overflytning af produktion fra Faaborg til Aalborg. Denne tillægsgodkendelse indeholdt vilkår om, at virksomheden skulle udføre kildestyrkemålinger og fremsende en handlingsplan for støjdæmpning med henblik på at overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. De eksisterende støjgrænser blev dog ikke ændret på dette tidspunkt, da virksomheden mente, at støjberegningerne var for upræcise.

Nye kildestyrkemålinger og beregninger i 2015 viste fortsat overskridelser af de i 2009 fastsatte støjgrænser i natperioden i flere referencepunkter (RP2B, RP4, RP5, RP7, RP9) med op til 2,5 dB(A).

Påbud og klagepunkter

Den 30. maj 2016 meddelte Aalborg Kommune et påbud om ændring af støjvilkår, hvor lempelserne af støjgrænserne i referencepunkterne RP3, RP6 og RP10 blev fjernet, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 40 dB(A) om natten skulle overholdes. Kommunen bibeholdt dog en lempet grænseværdi på 45 dB(A) i natperioden for RP1. Kommunen vurderede, at meromkostningen på ca. 565.000 kr. til dæmpning var proportional.

Virksomheden påklagede påbuddet og anførte følgende hovedpunkter:

• Hjemmel for støjvilkår: Virksomheden mente, at støjvilkårene fra 2009 var omfattet af 8 års retsbeskyttelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 41a, stk. 2, og at der ikke var hjemmel til at ændre dem.
• Lokalplan 1-4-101: Klager mente, at lokalplanen, der muliggjorde nyt byggeri nord for fabrikken, burde have sikret støjdæmpende foranstaltninger for bygherrens regning, hvilket ville have elimineret behovet for skærpede støjvilkår i RP3 og RP10.
• Proportionalitet: Virksomheden havde allerede investeret i støjdæmpning og mente, at den yderligere omkostning på ca. 420.000 kr. for at overholde de skærpede vilkår ikke var proportional med den opnåede miljøeffekt. Virksomheden estimerede en samlet omkostning på 1.285.000 kr. for at overholde de skærpede vilkår, hvoraf 865.000 kr. var for at overholde de oprindelige 2009-vilkår.

Aalborg Kommune fastholdt, at støjvilkårene fra 2009 ikke var underlagt retsbeskyttelse, da de var en revurdering af en ældre godkendelse. Kommunen anførte desuden, at afgørelsen var truffet ud fra miljøbeskyttelseslovens princip om kildebegrænsning og at meromkostningerne var proportionale.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes påbud af 30. maj 2016 om ændring af støjvilkår, dog med ændrede frister for overholdelse og dokumentation.

Retsbeskyttelse for støjvilkår

Nævnet gav ikke klager medhold i, at støjvilkårene var omfattet af retsbeskyttelse. Nævnet lagde vægt på, at støjvilkårene i miljøgodkendelsen fra 2009 var meddelt som en revurdering af en tidligere godkendelse fra 1999 i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 41, og at revurderingen ikke havde karakter af en ny godkendelsesbehandling, hvorfor der ikke var knyttet en ny retsbeskyttelsesperiode til denne afgørelse.

Betydningen af Lokalplan 1-4-101

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at miljøbeskyttelseslovens grundprincip om, at forureningen skal begrænses ved kilden, ikke kan fraviges med henvisning til lokalplan 1-4-101. Dette princip indebærer, at forureningen fra bestående virksomheder skal begrænses mest muligt, i det omfang det er teknisk og økonomisk muligt.

Støjgrænser og proportionalitet

Nævnet vurderede, at det med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 41 kan pålægges en eksisterende virksomhed at reducere støjgener til de vejledende grænseværdier, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Nævnet konstaterede, at der forelå tekniske og økonomiske redegørelser, der dokumenterede virksomhedens muligheder for at overholde de vejledende støjgrænser.

Nævnet tilsluttede sig Aalborg Kommunes proportionalitetsvurdering af merudgiften til støjdæmpning. Nævnet lagde vægt på, at en overskridelse af de vejledende støjgrænser på 2,4 – 2,9 dB(A) om natten har en væsentlig og hørbar betydning for omgivelserne, især i et område med et ikke ubetydeligt antal boliger. Nævnet bemærkede også, at Aalborg Kommune havde imødekommet virksomheden ved at bibeholde en lempet grænseværdi på 45 dB(A) i natperioden for RP1, hvilket reducerede de samlede omkostninger til støjdæmpning.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes påbud af 30. maj 2016 om ændring af støjvilkår i miljøgodkendelsen af 18. december 2009. Dog blev fristen for overholdelse af støjgrænserne i vilkår 33a fastsat til den 1. januar 2022, og fristen for indsendelse af dokumentation for overholdelse af støjgrænserne i vilkår 33a blev fastsat til den 1. juli 2022.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2, stk. 2.