Ophævelse af påbud om fjernelse af skiltning og sikring af offentlig adgang

Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune til ejeren af en ejendom, der anvendes som bosted for voksne autister. Påbuddet krævede fjernelse af et "adgang forbudt"-skilt ved Sørup Skovvej og sikring af offentlighedens adgang via en låge ind til Sørup Skov. Kommunen baserede påbuddet på en vurdering af, at skiltet og lågen var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26, da vejen blev anset for en privat vej i det åbne land, og stien i skoven for en sti omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 5.

Klageren, ejendommens ejer, påklagede påbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:

Klagerens Anbringender

• Stien ind i skoven blev anset for en midlertidig trampesti, ikke en permanent, menneskeskabt færdselsbane i naturbeskyttelseslovens forstand. Klager henviste til forarbejderne til Naturbeskyttelseslovens § 26, som definerer veje og stier snævert.
• Skiltningen på vejen ind til ejendommen var begrundet i ejendommens erhvervsmæssige udnyttelse som bosted for særligt udsatte mennesker. Klager argumenterede for, at offentlig færdsel ville genere den socialpædagogiske drift og beboernes privatliv.
• Færdsel over gårdspladsen, som ligger tæt på beboernes private værelser, ville i særlig grad genere privatlivets fred. Klager henviste til tidligere praksis, hvor hensynet til privatlivets fred havde begrundet adgangsforbud.

Klageren fremlagde udtalelser fra speciallæger og neuropsykologer, der understregede beboernes behov for stabile og forudsigelige rammer samt skærmning mod uvante stimuli. Det blev fremhævet, at uforudset offentlig færdsel kunne medføre alvorlige psykiske belastninger og udadreagerende adfærd hos beboerne. Klageren anførte desuden, at Næstved Kommune ikke havde taget hensyn til Danmarks nationale forpligtelser i henhold til FN's handicapkonvention, som beskytter handicappede personers privatliv og hjem.

Næstved Kommune fastholdt sin vurdering og foreslog, at lågen ind til skoven kunne forsynes med et skilt, der sikrede offentlighedens adgang, for at imødekomme hensynet til beboerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen over Næstved Kommunes påbud, idet spørgsmålet om lovligheden af skiltning og låge beroede på et fortolkningsspørgsmål af Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 5 og Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.

Vurdering af Stien i Sørup Skov

Nævnet fandt, at strækningen i Sørup Skov fra lågen og ind til den gennemgående skovsti var en sti i naturbeskyttelseslovens forstand. Dette blev begrundet med, at strækningen fremstod som en permanent, menneskeskabt færdselsbane med en fordybning i skovbunden og omkringstående beplantning, der indikerede permanent færdselsbane og ikke blot en midlertidig trampesti.

Vurdering af Adgang forbudt Skilt på Sørup Skovvej

Nævnet fastslog, at vejen ind til ejendommen var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1, og dermed måtte betegnes som en vej i det åbne land. Vejen er registreret som en privat vej og gennemskærer ejendommen, idet den fører forbi bygningerne og ender ved skoven.

Et flertal på seks ud af nævnets syv medlemmer fandt, at den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen som bosted for autister kunne tillægges en sådan vægt, at det berettigede en tilsidesættelse af hensynet til offentlighedens adgangsmuligheder. Vurderingen lagde vægt på:

• Bostedets socialpædagogiske formål.
• Beboernes status som en særligt udsat befolkningsgruppe med stort behov for stabilitet og rutiner.
• At offentlighedens færdsel ville være uhensigtsmæssig for tilrettelæggelsen af en forudsigelig hverdag med reduceret stimuli.
• Udtalelser fra fagpersoner, der bekræftede, at offentlig adgang ville skabe en utryg hverdag for beboerne i deres bopæl.

Flertallet konkluderede, at klageren lovligt havde kunnet forbyde færdsel på Sørup Skovvej ved skiltning, så længe ejendommen anvendes som bosted for særligt udsatte personer. Mindretallet fandt ikke, at den erhvervsmæssige udnyttelse kunne tilsidesætte offentlighedens ret til færdsel, da omfanget af færdsel blev anset for begrænset.

Nævnet tog ikke stilling til klagepunktet vedrørende privatlivets fred, da afgørelsen allerede var truffet på baggrund af undtagelsen vedrørende erhvervsmæssig udnyttelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Næstved Kommunes påbud af 10. juli 2018 om at fjerne skiltet og sikre offentlighedens adgang. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.