Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om skydebane - støjgener og miljøgodkendelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klagesag vedrørende Lemvig Kommunes afgørelse af 24. maj 2018. Afgørelsen omhandlede en revurdering af miljøgodkendelsen samt et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse for en flugtskydebane beliggende på [adresse1], [matrikel1] og [matrikel2]. Skydebanen, etableret i 1979 og drevet af en jagtforening, havde en miljøgodkendelse fra 1997, der tillod begrænsede skydetider.

Ansøgning og kommunal afgørelse

Jagtforeningen ansøgte i februar 2017 om udvidede skydetider og opstilling af støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjhuse og støjvægge. I forbindelse hermed blev der udarbejdet støjrapporter, der konkluderede en maksimal støjbelastning på 67 dB(A),I med de foreslåede tiltag. Lemvig Kommune revurderede den eksisterende miljøgodkendelse, da den var ældre end otte år og ikke indeholdt standardvilkår, i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 49. Kommunen fastsatte nye vilkår for indretning, drift og støj, herunder en støjgrænse på 67 dB(A) og udvidede skydetider, der krævede etablering af støjdæmpende foranstaltninger forud for udvidelsen.

Klager og kommunens svar

Syv omboende klagede over afgørelsen, primært med henvisning til uacceptable støjgener fra udvidede skydetider og tvivl om de udførte støjmålingers retvisning. Klagerne anførte, at støjgrænserne allerede blev overskredet, og at de støjdæmpende tiltag ikke ville have tilstrækkelig effekt i det omgivende miljø. Der blev også rejst bekymringer om værdiforringelse af ejendomme, blyforurening, sikkerhedsforhold og inhabilitet hos den kommunale sagsbehandler.

Lemvig Kommune afviste inhabilitetspåstanden og fastholdt, at miljøgodkendelsen var udarbejdet i overensstemmelse med ansøgningen og retningslinjerne for nye skydebaner. Kommunen anførte, at støj fra skydebaner primært bør bestemmes ved beregning, medmindre særlige forhold gør sig gældende, hvilket ikke var tilfældet her. Kommunen henviste klagerne vedrørende sikkerhedsforhold til politiet og afviste at inddrage spørgsmål om værdiforringelse af ejendomme i godkendelsesbehandlingen. Jagtforeningen støttede kommunens vurdering og fremhævede egne tiltag for at imødekomme naboerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Lemvig Kommunes afgørelse af 24. maj 2018 om revurdering og tillæg til miljøgodkendelse af flugtskydebanen. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.

Nævnets prøvelse og afgrænsning

MFKN begrænsede sin prøvelse til klagepunkterne vedrørende støj, da der ikke var fremkommet andre forhold, der kunne føre til ændringer af Lemvig Kommunes afgørelse. Nævnet bemærkede, at tilsyn med udledning fra skydebanen og overholdelse af støjgrænser påhviler kommunen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, nr. 2 og Miljøbeskyttelsesloven § 68. Afgørelser om lovliggørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, og klager over kommunens tilsyn skal rettes til Ankestyrelsen. MFKN behandlede ikke klagepunkter vedrørende værdiforringelse af ejendomme, da disse ikke er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, og henviste til domstolene for eventuelle erstatningskrav. Sikkerhedsforhold skulle rettes til politiet.

Støjbelastning og skydetider

MFKN konstaterede, at skydebanen er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i Miljøbeskyttelsesloven § 33 og Miljøbeskyttelsesloven § 41, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, og er optaget på bilag 2 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Virksomheden er desuden omfattet af standardvilkår, jf. bilag 1, afsnit 15, til Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Nævnet fandt, at de i vilkår 11 fastsatte skydetider lå inden for Miljøstyrelsens vejledende rammer for nye skydebaner ved en støjbelastning på 67 dB(A), hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, stk. 1, nr. 2, der kræver, at virksomheden kan drives uden uforenelig forurening.

Støjberegninger versus målinger

MFKN var enig med Lemvig Kommune i, at støjbelastningen fra skydebanen i dette tilfælde kunne bestemmes ved beregninger. Nævnet henviste til Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, der angiver, at støjbelastning som hovedregel bør bestemmes ved beregninger, især ved ændringer i terræn eller konstruktioner. Selvom målinger kan være nødvendige i særlige tilfælde, er de følsomme over for vejrforhold og kræver et større antal gentagne målinger for at opnå samme præcision som beregninger. Nævnet gennemgik de foreliggende støjberegninger og fandt, at de var udført i overensstemmelse med gældende retningslinjer i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger og Miljøstyrelsens vejledning om beregning og måling af støj fra skydebaner. Der var taget højde for vindretning i beregningsmodellerne.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.