Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøtilladelse til udvidelse af hestehold

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lolland Kommunes miljøtilladelse af 16. maj 2018 til udvidelse af et hestehold på en ejendom i Nakskov. Tilladelsen, der blev meddelt med hjemmel i Husdyrbrugloven § 16 b, omfattede opførelse af en ny hestestald og etablering af en ny møddingsplads, hvilket ville give et samlet produktionsareal på 1.457 m2. Kommunen havde vurderet, at hesteholdet hidtil kun havde været anmeldelsespligtigt, men at udvidelsen nu krævede en miljøtilladelse, da produktionsarealet oversteg 200 m2, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 7, nr. 2 og Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v. § 10, stk. 1.

En omboende klagede over flere forhold, herunder:

Klagepunkter

• Afstandskrav: Klager anførte, at de meddelte dispensationer fra afstandskravene til naboskel og beboelse på samme ejendom manglede tilstrækkelig begrundelse og hjemmelsgrundlag. Det blev fremført, at betingelsen for dispensation efter Husdyrbrugloven § 9, stk. 3 ikke var opfyldt, da der ikke var redegjort for alternative placeringsmuligheder eller foretaget en afvejning af hensyn.
• Kommuneplan og økologisk forbindelse: Det nye byggeri blev anset for at være i strid med kommuneplanens udpegning af området som et område med særlig økologisk forbindelse, hvor større byggerier som udgangspunkt ikke må etableres. Klager mente, at kommunens begrundelse for, at placeringen ikke ville påvirke dyr og planters spredningsmuligheder, var utilstrækkelig.
• Miljøpåvirkning: Klager gjorde gældende, at hesteholdet ville påvirke nærtliggende vandløb, skov og Natura 2000-område, især da hestene ofte ville befinde sig på en skråning ned mod vandløbet. Klager mente, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde forholdt sig til projektets miljøvirkning, herunder at udledningspunktet reelt flyttedes tættere på naturområderne. Klager henviste til Habitatbekendtgørelsen § 6 og behovet for en VVM-proces.
• Partshøring: Klager anførte, at der burde have været partshøring forud for en landzonetilladelse af 20. december 2017 til nedrivning og genopførelse af ridehal, stald og servicebygninger.

Lolland Kommune erkendte, at afgørelsen manglede en henvisning til Husdyrbrugloven § 9, stk. 3 som hjemmel for dispensationerne, men fastholdt sin samlede vurdering og begrundelser. Kommunen oplyste, at andre placeringer var overvejet, men fundet vanskelige, hvis bygningsmassen skulle holdes samlet. Kommunen fastholdt desuden, at tilladelsen alene omfattede hesteholdet og møddingspladsen, og at ridehuset, folde og udearealer reguleredes af anden lovgivning.

Nævnets prøvelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om tilladelsens omfang, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet bemærkede, at et husdyrbrug, der udvides eller ændres, skal have en tilladelse, der omfatter hele husdyrbruget, jf. Husdyrbrugloven § 27 og forarbejderne til ændringsloven. Dette skyldes, at hele husdyrbruget skal overføres til den nye ordning, hvor produktionsrammen udtrykkes i m2 produktionsareal.

Nævnet fastslog, at en ridehal er omfattet af definitionen af et husdyranlæg i Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2, da det er en bygning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til. Selvom produktionsareal i en ridehal kan, men ikke skal, medregnes, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 2, nr. 4, er ridehallen stadig en del af husdyrbruget, som skal inddrages i en samlet miljøtilladelse. Kommunen skal ved afgørelse om tilladelse vurdere, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan indebære en væsentlig virkning på miljøet, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1, og fastsætte vilkår, der sikrer, at husdyrbruget ikke har væsentlig virkning på miljøet, jf. [Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1].

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Lolland Kommunes afgørelse af 16. maj 2018 om miljøtilladelse til udvidelse af et hestehold. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse.

Begrundelse for ophævelse og hjemvisning

Nævnet fandt, at den påklagede afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet tilladelsen ikke omfattede hele husdyrbruget. Kommunen havde ikke inddraget den etablerede ridehal i den meddelte miljøtilladelse, selvom en ridehal er et husdyranlæg i henhold til Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2. En tilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b skal indeholde vilkår om hele husdyrbrugets indretning og drift, jf. Husdyrbrugloven § 27.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90.

Nævnet bemærkede desuden, at Lolland Kommune i forbindelse med den fornyede behandling af sagen skal være opmærksom på, at placering af bebyggelse inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, hvis byggeriet ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommens drift.