Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af påbud vedrørende forurening fra privat ejendom

Sagen omhandler en klage over Køge Kommunes påbud til en privat husejer om at dække omkostninger forbundet med vandprøver og afværgeforanstaltninger efter en olieforurening af Vedskølle Å. Forureningen blev konstateret den 15. februar 2018 og sporet til en privat regnvandsledning på klagers adresse. Kommunen iværksatte straks forureningsafværgende foranstaltninger og undersøgelser for at klarlægge årsagen og oprindelsen af forureningen.

Kommunens undersøgelser og påbud

Kommunen foretog TV-inspektion, spuling, opsamling af vand og opgravning af en tildækket brønd på klagers ejendom. Det blev konstateret, at ejendommens oliefyr anvendte hydraulik spildolie, opbevaret i en palletank i kælderskakt. Prøver fra palletanken, brønden og Vedskølle Å viste, at olien var identisk. På baggrund heraf vurderede Køge Kommune, at forureningen stammede fra klagers oplag af hydraulik spildolie, og meddelte den 4. juni 2018 påbud om at afholde udgifterne til vandprøver og afværgeforanstaltninger. Påbuddet blev meddelt med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven § 27, Miljøbeskyttelsesloven § 69, Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, nr. 1-4, og Miljøbeskyttelsesloven § 78, stk. 2.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 12. juni 2018 og anførte, at olieforureningen ikke kunne stamme fra palletanken, da den ikke havde været utæt. Klager påpegede desuden, at kommunen havde konstateret yderligere forurening af åen, efter at skelbrønden var tilproppet, og palletanken tømt, samt at der var fundet oliespild (dieselolie) ved banearbejde på en anden adresse. Klager fandt det grænseoverskridende, at kommunen havde udtaget prøver på privat grund uden klagers viden, og var utilfreds med den lange periode med spærret indkørsel og kravet om selv at reetablere indkørslen.

Kommunens bemærkninger til klagen

Køge Kommune bemærkede, at den fortsatte forurening skyldtes, at en dykpumpe var blevet fjernet fra skelbrønden af klager uden aftale, hvilket førte til, at entreprenøren fjernede afpropningen, og forurenet vand igen løb til åen. Kommunen præciserede, at det nævnte oliespild ved banearbejdet var dieselolie, ikke hydraulikolie. Kommunen fastholdt, at inspektion og prøveudtagning var sket efter aftale med klager, som var til stede og kendte formålet, og at klager var informeret om selv at skulle forestå reetableringen af indkørslen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, og ophæver den del af Køge Kommunes afgørelse, der pålægger husejeren at dække omkostninger til vandprøver og afværgeforanstaltninger.

Nævnets prøvelse og begrænsninger

MFKN har i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 72. Nævnet kan ikke realitetsbehandle den del af påbuddet, der vedrører Miljøbeskyttelsesloven § 27 og Miljøbeskyttelsesloven § 69, da afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Klager over kommunens tilsynspligt kan i stedet indbringes for Ankestyrelsen i henhold til kommunestyrelseslovens kapitel VI.

Manglende hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 72

MFKN fastslår, at Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, efter sin ordlyd regulerer tilfælde, hvor en virksomhed kan give anledning til forurening. Det følger af retspraksis, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, når en privatperson er ansvarlig for forhold, der opstår i forbindelse med dennes almindelige, private beboelsesejendom. Da påbuddet er meddelt en privat husejer i forbindelse med en forurening fra en olietank på dennes private ejendom, finder nævnet, at der ikke er hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 72, stk. 1, til at pålægge klager at afholde de omhandlede omkostninger. Den påklagede afgørelse lider dermed af en væsentlig retlig mangel, der medfører dens ugyldighed for denne del.

Afgørelse og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver den del af Køge Kommunes afgørelse af 4. juni 2018, som indeholder et påbud til den private husejer om at dække omkostninger forbundet med vandprøver og afværgeforanstaltninger i forbindelse med forureningen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.