Afvisning af klage over tilladelse til grundvandsindvinding pga. overskredet klagefrist

Lejre Kommune meddelte den 1. december 2017 Mariendal Vandværk tilladelse til fortsat indvinding af grundvand til almen vandforsyning for en periode på 30 år. Tilladelsen blev givet i medfør af Vandforsyningsloven § 20.

Et centralt vilkår i afgørelsen (vilkår 12) fastslog, at vandværket senest den 1. juni 2018 skulle have udført og godkendt et ændret vandbehandlingsanlæg samt et nyt rentvandssystem og udpumpningsanlæg.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget den 21. december 2017 af F2. Klageren anførte primært, at tilladelsen kun burde meddeles for et år ad gangen. Dette skyldtes, at vandværket ifølge klageren ikke havde efterkommet kommunens påbud om udbedringer af vandværket. Den manglende overholdelse af påbuddet gav anledning til bekymring for vandværkets evne til at overholde kvalitetskravene til drikkevand og for forsyningssikkerheden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afviste at realitetsbehandle klagen over Lejre Kommunes afgørelse. Afgørelsen blev truffet efter en prøvelse af klageberettigelsen i henhold til Vandforsyningsloven § 75, stk. 1.

Klageberettigelse

Nævnet vurderede klageberettigelsen ud fra Vandforsyningsloven § 80, stk. 1, som fastslår, at afgørelser efter lovens § 20 kan påklages af afgørelsens adressat eller enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. MFKN fandt, at F2 ikke opfyldte kravet om at have en sådan væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.

Begrundelse for afvisning

MFKN lagde vægt på, at den enkelte forbruger eller grupper af forbrugere, der er tilsluttet en almen vandforsyning, ikke er omfattet af kriteriet "individuel, væsentlig interesse" i relation til afgørelser vedrørende tilrettelæggelse af vandforsyningens drift og indretning. Nævnet begrundede dette med, at kriteriet "individuel" forudsætter, at afgørelsen berører den pågældende forbruger på en måde, der er speciel i sammenligning med den måde, hvorpå afgørelsen påvirker alle andre vandforbrugere. Forbrugernes interesse i vandværkets drift skal i stedet varetages af vandværkets bestyrelse eller af kommunen som tilsynsmyndighed. Dette harmonerer desuden med, at forholdet mellem forbrugere og vandværk i almindelighed ikke er underlagt klageadgang, jf. undtagelserne i Vandforsyningsloven § 76 vedrørende lovens kapitel 9.

Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.