Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til bro i Arresø - ophævelse og hjemvisning

En sag om lovliggørende dispensation til udskiftning af en bro i Arresø ud for ejendommen [matrikel1], Ramløse By, Ramløse, blev behandlet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Gribskov Kommune havde den 18. december 2017 meddelt dispensationen, men på vilkår om, at brohovedet skulle fjernes.

Baggrund for Broen og Området

Den omhandlede bro, opført i 2015, er 40,8 meter lang og 1,05 meter bred med et brohoved på 4,20 meter x 4,95 meter, alt udført i trykimprægneret træ. Broen er beliggende i Arresø, Danmarks største sø, som er vejledende registreret som beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Arresø er desuden en del af Natura 2000-område nr. 134 ”Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose”, der omfatter både Habitatområde H118 og Fuglebeskyttelsesområde F106. Udpegningsgrundlaget for disse områder inkluderer næringsrige søer, skovbevokset tørvemose og specifikke dyrearter som rørdrum, rørhøg og fiskeørn, der er følsomme over for forstyrrelser.

Kommunens Afgørelse og Begrundelse

Gribskov Kommune meddelte lovliggørende dispensation til broen, men stillede en række vilkår, herunder krav om fjernelse af brohovedet. Kommunen begrundede kravet med, at et brohoved indbyder til længerevarende ophold, hvilket kan øge forstyrrelsen af fuglelivet i et potentielt yngleområde for rørdrum og rørhøg. Kommunen henviste til Arresøbekendtgørelsen, som broen i hovedtræk efterlever, dog med undtagelse af krav om brohovedets udformning og brug af trykimprægneret træ. Kommunen vurderede, at bibeholdelse af broen uden brohovedet og med de øvrige vilkår ikke ville medføre en øget forstyrrelse af fuglearterne.

Klagerens Indsigelser

Ejeren af ejendommen påklagede kommunens afgørelse specifikt vedrørende vilkåret om fjernelse af brohovedet. Klager anførte, at der har eksisteret et broanlæg på samme placering siden ca. 1917-1935, og at den nuværende bro alene er en udskiftning, ikke en nyetablering. Klager mente, at fjernelse af brohovedet ville være et betydeligt værdispild og et urimeligt indgreb i eksisterende forhold. Det blev også fremført, at Naturstyrelsen havde godkendt broen, og at brohovedet i sig selv var uproblematisk i forhold til Arresøbekendtgørelsen. Klager argumenterede desuden for, at broen blev opført i august 2015, før de gældende Arresøbekendtgørelser trådte i kraft, og at sagen derfor burde bedømmes efter ældre administrative forskrifter fra 1989.

Kommunens Svar på Klagen

Gribskov Kommune fastholdt, at udskiftning af en bro ikke automatisk giver ret til genopførelse uden ændringer, og at en lovliggørelsessag skal vurderes ud fra de gældende regler på ansøgningstidspunktet. Kommunen understregede, at selvom der var tale om en erstatningsbro, skulle der tages særligt hensyn til Arresøs status som fuglebeskyttelsesområde med en forstyrrelsesfri zone. Kommunen var uenig i, at værdispild skulle veje tungere end naturhensyn i en lovliggørelsessag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Gribskov Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til broen i Arresø og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere det trykimprægnerede træs påvirkning af Arresø samt eventuelle kumulative påvirkninger af Natura 2000-område nr. 134.

Retsgrundlag og Vurderingskrav

MFKN lagde til grund, at udskiftning af broen i et beskyttet naturområde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, kræver dispensation fra kommunen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet henviste til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1, som implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF. Disse bestemmelser kræver en væsentlighedsvurdering af projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering. Tilladelse kan kun gives, hvis det videnskabeligt kan fastslås uden rimelig tvivl, at projektet ikke skader lokalitetens integritet. Vurderingen skal også inkludere kumulative virkninger fra andre planer og projekter.

Mangelfuld Vurdering af Trykimprægneret Træ

MFKN fandt, at Gribskov Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig væsentlighedsvurdering af det trykimprægnerede træs påvirkning af Arresø og de eventuelle kumulative effekter på Natura 2000-område nr. 134. Nævnet understregede, at kommunen skulle vurdere, om det trykimprægnerede træ indeholder stoffer, der er problematiske for miljø og sundhed, og dermed vurdere træets virkning på søens miljø, fugle og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Det blev bemærket, at Naturstyrelsen siden 2016 har forbudt anvendelse af trykimprægneret træ i Arresø. MFKN konkluderede, at det ikke kan udelukkes, at anvendelse af trykimprægneret træ har betydning for søens miljø og natur, og at kommunens afgørelse kunne danne præcedens.

Afgørelse

På baggrund af den mangelfulde væsentlighedsvurdering ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Gribskov Kommunes afgørelse af 18. december 2017 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.