Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til nedlæggelse af diger i Haderslev Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Haderslev Kommunes dispensation til nedlæggelse af to diger på en ejendom i Hejsager. Sagen blev indbragt for nævnet af Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Haderslev, og Slots- og Kulturstyrelsen.

Sagens baggrund

Ejeren af ejendommen og en naboejendom ansøgte i april 2017 om tilladelse til at nedlægge ca. 400 meter af en kommunal grusvej og de tilhørende diger for at anlægge nye private veje og sammenlægge marker. Digerne, der er beplantede med buske og træer, er relativt velbevarede og har en højde på 40-80 cm. De er angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) og er dermed beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1.

Historisk og kulturel værdi

[Virksomhed1] udtalte i august 2017, at digerne langs vejen har stor kulturhistorisk værdi, da de indgår i fortællingen om jordreformerne og udviklingen af Hejsager landsby. Vejen og digerne fremgår af historiske kort fra slutningen af 1800-tallet.

Kommunens afgørelser

Haderslev Kommune meddelte oprindeligt afslag på dispensation i september 2017, idet de vurderede digerne som kulturhistorisk, landskabeligt og biologisk værdifulde, og fandt ikke, at der forelå et "særligt tilfælde". Efter politisk behandling i Udvalget for Plan og Miljø og byrådet, meddelte kommunen dog dispensation i november 2017. Kommunen lagde vægt på, at projektet ville skabe tilsvarende gode forhold for dyrelivet og bidrage til udvikling og bosætning i landdistriktet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klagerne anførte, at Haderslev Kommunes begrundelse for dispensation var mangelfuld, og at digerne var biologisk, landskabeligt og kulturhistorisk værdifulde. De argumenterede for, at der ikke var tale om et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation, og at digerne ikke var direkte til hinder for projektets gennemførelse. Slots- og Kulturstyrelsen påpegede desuden, at digernes beskyttelsesværdi ikke var tilstrækkeligt belyst i den endelige afgørelse, og at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde kommunens genoptagelse af sagen.

Haderslev Kommune bemærkede, at den politiske beslutning beroede på en besigtigelse, hvor digerne fremstod mere som jord, der var skubbet til side, end som egentlige diger. Kommunen mente, at projektet ville medføre anlæggelse af en ny vej og sikre offentlig adgang, og at værdien af projektets gennemførelse var højere end værdien af digerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse af 27. november 2017 om dispensation til nedlæggelse af to diger (D01.129.411 og D00.094.720) til et afslag.

Nævnets vurdering af digernes beskyttelse

Nævnet fastslog, at digerne er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, uanset kommunens opfattelse af deres udseende. Formålet med bestemmelsen er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Det er i princippet tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i én henseende for at være beskyttelsesværdigt. Nævnet lagde til grund, at digerne har høj kulturhistorisk, landskabelig og biologisk værdi, især som vejdiger af betydelig alder.

Krav til dispensation

Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at der kun i "særlige tilfælde" kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, og at der sjældent gøres undtagelser for væsentlige indgreb som nedlæggelse. Driftsmæssige eller økonomiske interesser er ikke tilstrækkelige begrundelser for dispensation. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugets drift er yderst restriktiv.

Afslag på dispensation

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse fra den restriktive praksis. En lodsejers ønske om at etablere en ny adgangsvej til privat ejendom eller sammenlægge marker udgør således efter nævnets opfattelse ikke et særligt tilfælde. Nævnet lagde vægt på, at digerne primært ønskes fjernet af driftsmæssige og økonomiske hensyn til lodsejerne selv, samt på digernes værdier og den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne få.

Tilbagebetaling af gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales de indbetalte klagegebyrer, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.