Miljøgodkendelse til minkfarm ophævet på grund af fejl i ammoniakberegning og overskridelse af depositionsgrænse

Sagen omhandler en ansøgning fra 2017 om miljøgodkendelse til udvidelse af et minkbrug på Læsø fra 2.000 til 2.190 årstæver. Godkendelsen skulle samtidig lovliggøre en række allerede opførte minkhaller. Sagen har en lang forhistorie med flere tidligere afgørelser fra Frederikshavn Kommune (der sagsbehandler for Læsø Kommune), som er blevet ophævet og hjemvist af klagenævnet i 2011, 2013 og 2016.

Frederikshavn Kommune meddelte den 10. oktober 2017 den påklagede miljøgodkendelse. Kommunen vurderede, at udvidelsen ville medføre et fald i den samlede ammoniakemission og overholde beskyttelsesniveauet for nærliggende Natura 2000-områder.

Klagepunkter

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og to naboer. Klagerne anførte en række punkter, herunder:

• At byggeriet ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for det reducerede dyrehold.
• At ulovligt opført byggeri ikke burde lovliggøres.
• At de nye bygninger forringede landskabet.
• At beregningen af ammoniakdepositionen var fejlbehæftet, bl.a. på grund af forkert fastsat ruhed, forkert kumulationsvurdering og uberettiget medregning af overdækning på en gyllebeholder som en ny reduktionsteknologi.
• At udvidelsen ville medføre væsentlige lugt- og fluegener.

Nye oplysninger under klagesagen

Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen blev det konstateret, at kommunens beregning af ammoniakdepositionen var behæftet med fejl. Dels var de valgte naturpunkter i Natura 2000-området ikke placeret korrekt i forhold til den kortlagte, følsomme naturtype (våd hede), og dels var selve beregningen i det elektroniske ansøgningssystem (husdyrgodkendelse.dk) fejlbehæftet.

Som reaktion på dette forsøgte ansøger og kommunen at justere projektet ved at reducere dyreholdet i en enkelt hal og korrigere placeringen af anlægsdele og naturpunkter i beregningssystemet. En ny beregning, foretaget af Miljøstyrelsen, viste dog, at totaldepositionen på den nærmeste kategori 1-natur stadig ville overskride den tilladte grænseværdi.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om husdyrbrugets ammoniakpåvirkning af den nærliggende kategori 1-natur, som er en våd hede i et Natura 2000-område. Nævnet fandt, at sagen skulle behandles efter de regler, der var gældende før lovændringen i 2017, da ansøgningen var indgivet før denne dato.

Overskridelse af depositionsgrænsen for ammoniak

Ifølge Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er der fastsat et beskyttelsesniveau for ammoniakfølsom natur. For det pågældende kategori 1-naturområde var den maksimale tilladte totaldeposition fastsat til 0,4 kg kvælstof pr. hektar pr. år (kg N/ha/år), da der skulle tages højde for kumulativ effekt fra et andet nærliggende husdyrbrug.

Efter at der blev konstateret fejl i kommunens oprindelige beregninger, blev der foretaget en projekttilpasning og en ny beregning af Miljøstyrelsen. Denne korrekte beregning viste, at det ansøgte projekt ville medføre en totaldeposition på 0,6 kg N/ha/år på de mest kritiske punkter i naturområdet.

Da den beregnede deposition overskrider det fastsatte beskyttelsesniveau, kan der ikke meddeles godkendelse, jf. Husdyrbruglovens § 19 og § 23, nr. 2. Nævnet afviste kommunens argument om, at godkendelsen kunne fastholdes på grund af ansøgers berettigede forventninger, idet Miljøstyrelsens vejledning om beregningsfejl kun gælder for allerede endelige afgørelser, og fordi udnyttelse af en påklaget afgørelse sker på ansøgers egen risiko, jf. Husdyrbruglovens § 81, stk. 2.

På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. De indbetalte klagegebyrer blev tilbagebetalt.