Stadfæstelse af VVM-tilladelse til vindmøller med vilkår om driftsstop for flagermus

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes VVM-redegørelse og VVM-tilladelse til opstilling af seks vindmøller ved den Midtjyske Motorvej. Projektet omfatter i alt ti vindmøller fordelt mellem Ikast-Brande og Vejle Kommune, placeret i en lige linje med en indbyrdes afstand på 320-357 meter. VVM-redegørelsen er udarbejdet i samarbejde mellem de to kommuner og tager udgangspunkt i vindmøller med en effekt på 2,0-2,5 MW og en totalhøjde på maksimalt 130 meter. Projektet indebærer nedtagning af eksisterende vindmøller og nedlæggelse af ti boliger i området.

Kommunen traf den 3. juli 2017 afgørelse om VVM-tilladelse. Senere, den 29. september 2017, traf kommunen en screeningsafgørelse om, at en ændring af vindmølletypen til 3,2 MW ikke krævede en ny miljøvurdering eller § 25-tilladelse.

Klagerne, primært omboende, har fremsat en række indvendinger mod både VVM-redegørelsen, VVM-tilladelsen og screeningsafgørelsen. Disse klagepunkter omfatter:

Høringsproces og Sagsbehandling

• Utilstrækkelig høringsproces, herunder manglende svar fra begge kommuner og placering af høringsperioder i ferier.
• Forhastet sagsbehandling, der angiveligt er sket af hensyn til opstillers økonomi, samt påstande om inhabilitet hos et byrådsmedlem.
• Manglende mulighed for at sætte sig ind i sagens oplysninger på grund af sene aktindsigter og undtagne dokumenter.
• Anvendelse af bygherrens rådgiver til udarbejdelse af VVM-redegørelsen, hvilket skaber tvivl om kommunernes habilitet.

VVM-redegørelsens Indhold

• Manglende belysning af konsekvenser af vagabonderende strøm fra vindmøllerne, især i forhold til husdyrbesætninger.
• Utilstrækkelig undersøgelse af alternative placeringsmuligheder udover et 0-alternativ.
• Undervurdering af gener fra anlægsperioden, som forventes at vare op til 25 uger med arbejde dag og nat.
• Mangelfulde og misvisende visualiseringer af vindmøllernes visuelle påvirkning, især fra ejendom nr. 13 og fugleområdet Galtkær.
• Utilstrækkelig belysning af reflekspåvirkning for trafikanter på Midtjyske Motorvej.
• Risiko for okkerudledning ved grundvandssænkning og manglende vilkår herfor.
• Utilstrækkelig vurdering af kumulative støjforhold, herunder fra motorvej, jernbane og biogasanlæg, samt støj for husdyr.
• Fejlagtige skyggeberegninger for nabobolig nr. 13 og manglende lovhjemmel til at sikre overholdelse af 10-timers skyggekastgrænsen.
• Utilstrækkelig vurdering af flagermusbestanden, herunder manglende inddragelse af langøret flagermus og utilstrækkelige undersøgelser af yngle- og rasteområder.
• Utilstrækkelig vurdering af fuglebestanden, herunder traner, svaner og rød glente i Galtkær-området, samt manglende undersøgelse af randhvirvler og skyggekast for fugle.
• Manglende hensyntagen til stor vandsalamander og beskadigelse af dens levesteder.
• Utilstrækkelig beskrivelse af socioøkonomiske påvirkninger, herunder for husdyrbesætninger og fremtidige erhvervsmæssige interesser.

VVM-tilladelsen og Screeningsafgørelsen

• Påstand om ugyldighed af VVM-tilladelsen, da den er baseret på bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, som angiveligt ikke er miljøvurderet.
• Krav om isnedfaldsvilkår for vindmølle nr. 1 og 2, da de står tæt på en kommunal skolevej.
• Påstand om ulovlig opdeling af projektet ved ændring af vindmølletypen til 3,2 MW, da dette var kendt fra starten.
• Væsentlig ændring i støjpåvirkning (op til 4,3 dB(A) for lavfrekvent støj) ved ændret vindmølletype, hvilket burde kræve ny VVM-redegørelse.
• Ansvarsfraskrivelse i støjberegninger og brug af beregnede frem for målte værdier for lavfrekvent støj.
• Ulovlig delegation af afgørelseskompetence mellem Ikast-Brande og Vejle Kommune, da screeningsafgørelserne var identiske.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Ikast-Brande Kommunes VVM-redegørelse og VVM-tilladelse samt screeningsafgørelsen for ændring af vindmølletypen. Nævnet har begrænset sin prøvelse til de klagepunkter, der vedrører retlige og skønsmæssige spørgsmål inden for nævnets kompetence, og har ikke behandlet spørgsmål om plangrundlaget, politiske holdningsændringer, ulovlig indtrængen eller værditab, da disse ikke er retlige spørgsmål under VVM-reglerne.

Retlig Ramme og Prøvelsens Omfang

Nævnet har fastslået, at VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen skal behandles efter den dagældende Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 7, stk. 1, da idéfasen startede før den nye miljøvurderingslov trådte i kraft. Screeningsafgørelsen for projektændringen behandles dog efter den nugældende Miljøvurderingsloven § 21 og Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1, da den er truffet efter lovens ikrafttrædelse. Nævnet kan foretage en fuld prøvelse af VVM-tilladelsen, men kun en retlig efterprøvelse af VVM-redegørelsen og screeningsafgørelsen.

Høringsproces og Sagsbehandling

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at kravene til offentlig høring var overholdt, idet der var foretaget høring i idéfasen og af selve VVM-redegørelsen, og alle høringssvar var inddraget. Nævnet fandt ikke grundlag for, at sagsbehandlingen var forhastet eller at byrådsmedlemmet var inhabil. Ligeledes fandt nævnet, at offentligheden havde haft tilstrækkelig mulighed for at sætte sig ind i sagen, og at kommunens anvendelse af opstillers rådgiver til udarbejdelse af VVM-redegørelsen ikke udgjorde en retlig mangel, da kommunen selv er ansvarlig for den endelige miljøvurdering.

VVM-redegørelsen

Nævnet fandt, at VVM-redegørelsen i tilstrækkeligt omfang redegjorde for de fleste miljøpåvirkninger:

• Vagabonderende strøm og tilkobling til elnet: Nævnet fandt ikke grundlag for at kræve en vurdering af vagabonderende strøm, da den foreliggende viden ikke berettiger dette. Oplysninger om tilkobling til elnettet blev anset for tilstrækkelige.
• Alternative placeringer: Beskrivelsen af alternativer, herunder et 0-alternativ, blev anset for at overholde minimumskravene i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning bilag 4.
• Anlægsperiode: Redegørelsen for anlægsperiodens påvirkninger, herunder natarbejde og gener, blev fundet tilstrækkelig.
• Visuelle forhold: Visualiseringsmaterialet blev anset for tilstrækkeligt til at danne et beslutningsgrundlag, selvom nævnet ikke kan tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig.
• Trafik: VVM-redegørelsen blev fundet tilstrækkelig i sin belysning af projektets trafikale påvirkninger, herunder refleksioner, og Vejdirektoratet havde ingen bemærkninger.
• Grundvand og okker: Redegørelsen for grundvandssænkning og okkerforurening blev fundet tilstrækkelig, da særskilt tilladelse med vilkår kræves efter anden lovgivning.
• Støj: VVM-redegørelsen blev fundet tilstrækkelig i sin redegørelse for støjpåvirkninger, herunder kumulative effekter og påvirkning af husdyr. Nævnet bemærkede, at støjgrænseværdier følger af særlovgivning, og at der er stillet krav om kontrollerende støjmålinger.
• Skygge: Skyggekastberegningerne blev ikke tilsidesat, og vilkåret om skyggekontrolsystem, der sikrer maksimalt 10 timers skyggekast årligt, blev fundet tilstrækkeligt og kontrollerbart.
• Fugle og Stor Vandsalamander: VVM-redegørelsen blev fundet tilstrækkelig i sin redegørelse for projektets påvirkning af fugle og stor vandsalamander, idet der var inddraget relevante observationer og vurderinger af lokaliteter.
• Socioøkonomiske forhold: Beskrivelsen af socioøkonomiske påvirkninger, herunder værditab, blev fundet at overholde minimumskravene.

Flagermus – Vilkår om Driftsstop

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt dog, at VVM-redegørelsen ikke i tilstrækkelig grad redegjorde for, at yngle- og/eller rasteområder for flagermus ikke kan blive beskadiget som følge af projektet. Nævnet lagde vægt på, at vindmøllerne placeres i nærheden af læhegn, skov, sø og bygninger, hvor der er registreret flere flagermusarter, herunder pipistrel- og sydflagermus, som kan have yngle- og rasteområder i bygninger. Drab af enkeltindivider kan påvirke den økologiske funktionalitet af yngle-rasteområderne. For at begrænse de skadelige virkninger af anlægget, tilføjede nævnet følgende vilkår til VVM-tilladelsen:

• Vindmøllerne omfattes vilkår om driftsstop. Vindmøllerne skal slukkes ved lave vindhastigheder (under ca. 5-6 m/sek målt i møllehusets højde) i perioder, hvor store insektsamlinger forekommer ved vindmøllerne (dvs. om natten i perioden ca. 15. juli til ca. 15. oktober).

Hvis tilsynsmyndigheden finder, at vindmølleejer efter opstilling på baggrund af konkrete undersøgelser af området kan godtgøre, at der ikke er risiko for væsentlig påvirkning af flagermus i området, kan vilkåret efter tilsynsmyndighedens bestemmelse bortfalde. Dette er i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF artikel 12, stk. 1, litra b og d om beskyttelse af bilag IV-arter.

VVM-tilladelsen og Isnedfald

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre VVM-tilladelsen, således at vindmølle nr. 1 og 2 omfattes vilkåret om isnedfald, da risikoen generelt er lav, og vindmølle nr. 3 allerede er omfattet af et vilkår på grund af dens tættere placering ved en vej.

Screeningsafgørelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Ikast-Brande Kommunes vurdering af, at projektændringen til 3,2 MW vindmøller ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed ikke var miljøvurderingspligtig. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering, og at kommunen havde inddraget relevante støj- og skyggeberegninger. Nævnet fandt heller ikke, at der var tale om en ulovlig opdeling af projektet eller ulovlig delegation af afgørelseskompetence, da kommunen havde truffet særskilt afgørelse og koordineret processen. Nævnet bemærkede, at en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse, men en forudsætning for at påbegynde projektet, og at krav til miljøpåvirkninger følger af særlovgivning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Ikast-Brande Kommunes afgørelse af den 3. juli 2017 om VVM-tilladelse med den tilføjede vilkår om driftsstop for flagermus. Nævnet giver ikke medhold i klager over Ikast-Brande Kommunes afgørelse af den 29. september 2017 om, at ændring af vindmølletypen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse.