Bortfald af tilsagn til pleje af naturarealer ophævet på grund af mangelfuld begrundelse
Dato
4. oktober 2018
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Landbrugsstøtte
Højdepunkt
Ophævelse og hjemvisning i sag om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
Lovreferencer
En landbruger overtog i 2017 et tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for perioden 2017-2021. Tilsagnet omfattede 4,22 ha med en årlig tilskudssats på 1.650 kr. Landbrugeren undlod at indsende Fællesskema for 2017, hvilket førte til Landbrugsstyrelsens afgørelse om at lade hele tilsagnet bortfalde.
Landbrugsstyrelsens afgørelse
Landbrugsstyrelsen traf den 22. maj 2018 afgørelse om, at tilsagnet bortfaldt med henvisning til, at ansøgning om udbetaling for 2017 ikke var indsendt rettidigt. Afgørelsen var baseret på Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 28, stk. 2, nr. 2.
Klagerens anbringender
Landbrugeren klagede over afgørelsen og anførte følgende punkter:
- Manglende ansøgning i 2017 skyldtes personlige årsager og en forglemmelse.
- Landbrugeren var ikke blevet informeret om ansøgningsfristen for 2017.
- Det var uforståeligt, at tilsagnet bortfaldt, da der var ansøgt korrekt for 2018.
Landbrugsstyrelsen fastholdt afgørelsen og bemærkede, at landbrugeren ved overdragelsen var blevet informeret om den årlige ansøgningspligt. Da tilsagnet var bortfaldet, kunne der ikke udbetales støtte for 2018.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse led af en væsentlig begrundelsesmangel.
Mangelfuld begrundelse for skønsmæssig afgørelse
Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen i bekendtgørelsen giver Landbrugsstyrelsen en mulighed for at lade et tilsagn bortfalde (en "kan-bestemmelse"), hvilket indebærer et administrativt skøn. En sådan afgørelse kræver en begrundelse, der redegør for de hovedhensyn, der ligger bag skønnet, jf. Forvaltningslovens § 24.
Landbrugsstyrelsens afgørelse indeholdt ikke en redegørelse for, hvorfor styrelsen i dette konkrete tilfælde valgte at anvende muligheden for at lade tilsagnet bortfalde. Dermed var kravet til begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 22 ikke opfyldt. Da en mangelfuld begrundelse udgør en tilsidesættelse af en garantiforskrift, blev afgørelsen anset for ugyldig.
Sagen blev derfor hjemvist, så Landbrugsstyrelsen kan foretage en ny, korrekt begrundet vurdering.
Lignende afgørelser