Klage over beregning af driftstabserstatning efter fugleinfluenza afvist

Sagen omhandler en virksomheds klage over Fødevarestyrelsens beregning af driftstabserstatning efter et påbudt drab på en besætning af økologiske slagteænder og ællinger som følge af et udbrud af lavpatogen fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen havde udbetalt en samlet erstatning på 1.230.587 kr., hvoraf en del dækkede et delvist driftstab.

Klagerens centrale anbringender

Klageren anførte, at den anvendte beregningsmetode for driftstabserstatning, som var fastsat til 8 % af dyrenes værdi, resulterede i et betydeligt underestimat af det reelle tab. Klageren gjorde gældende, at der opstod et yderligere tab, fordi aflivningen af dyrene forhindrede afgræsning af markerne. Dette medførte:

• Tab af økologiske foderenheder til en værdi af 48.381 kr., da græsset mistede sin foderværdi.
• Udgifter på 36.193 kr. til at fjerne det overskydende græs.

Klageren mente derfor, at driftstabserstatningen burde være 84.574 kr. højere.

Fødevarestyrelsens argumentation

Fødevarestyrelsen fastholdt, at beregningen var sket i overensstemmelse med gældende regler. Styrelsen fremhævede, at metoden er transparent og ens for alle, og at ejeren selv skal afholde 80 % af driftstabet. Styrelsen henviste til Erstatningsbekendtgørelsens § 10, stk. 5, som fastslår, at udgifter til andre foranstaltninger, såsom håndtering af foder og græs, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet finder, at erstatningen for de aflivede dyr og det delvise driftstab er beregnet korrekt i henhold til reglerne.

Nævnets retlige grundlag og vurdering

Nævnet lægger vægt på, at Fødevarestyrelsen har fulgt den procedure, der er fastlagt i Bekendtgørelse om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

I henhold til Erstatningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal driftstabserstatningen beregnes som 8 % af dyrenes samlede værdi, når der ikke findes en godkendt skalaværdi. Klageren har ikke bestridt selve værdiansættelsen af dyrene, og den udbetalte driftstabserstatning på 91.155 kr. svarer korrekt til 8 % af denne værdi.

Nævnet bemærker, at lovgivningen kun giver ret til delvis dækning af driftstab, jf. Erstatningsbekendtgørelsens § 5. Ydermere fremgår det af Erstatningsbekendtgørelsens § 10, stk. 5, at udgifter til følgevirkninger, såsom tabt foderværdi og fjernelse af græs, ikke dækkes af Fødevarestyrelsen. Der er derfor ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav om yderligere erstatning.