Støttenedsættelse efter overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. april 2018 om støttenedsættelse på 5 % for 2011. Nedsættelsen skyldtes overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.24, delkrav 1, og krav 3.3, delkrav 2, som følge af manglende optegnelser over medicinsk behandling og døde dyr.

Landbrugsstyrelsens afgørelse erstattede en tidligere afgørelse fra 2017, som Miljø- og Fødevareklagenævnet havde hjemvist på grund af mangelfuld begrundelse. Styrelsen havde oprindeligt truffet afgørelse i sagen den 17. november 2011.

Baggrund for støttenedsættelsen

Ved et kontrolbesøg den 5. april 2011 konstaterede Landbrugsstyrelsen, at landbrugeren manglede optegnelser over medicinsk behandling fra 6. april 2007 til 8. april 2010 (fire år) og optegnelser over døde dyr fra 6. april 2008 til 8. april 2010 (tre år). Disse mangler førte til en samlet støttenedsættelse på 5 %.

Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2 samt Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1122/2009 som grundlag for afgørelsen. Styrelsen forklarede, at hjemlen til at kræve opbevaring af dokumenter i fire år findes i Rådets forordning (EF, EURATOM) Nr. 2988/95 (svigsforordningen).

Klagerens anbringender

Landbrugeren klagede over afgørelsen med flere anbringender:

• Der var ifølge klageren ingen EU-hjemmel til at kræve fire års opbevaring af medicinforbrugsoptegnelser.
• Klageren mente ikke at være ansvarlig for de destruerede optegnelser, da de blev smidt ud af et rengøringsfirma under en sanering af stalden. Klageren henviste til en EU-domstolsdom (C-396/12) om, at klageren hverken havde handlet forsætligt eller uagtsomt.
• Klageren anførte, at der forelå optegnelser over døde dyr fra et eksternt firma, og at medicinreglen i krav 3.3 kun gjaldt for ikke-fødevareproducerende dyr.
• Klageren gjorde gældende, at sagen var forældet, herunder at den absolutte forældelsesfrist på otte år var overskredet.

Klageren kritiserede desuden Landbrugsstyrelsens henvisning til en bekendtgørelse fra 2016, som ikke var gældende på kontroltidspunktet, og at et fireårigt opbevaringskrav var et nyt krav, der ikke var kommunikeret til landbrugerne.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at henvisningen til bekendtgørelsen fra 2016 alene var vejledende for at forklare ændringen i opbevaringskravet fra fem til fire år. Styrelsen anførte, at svigsforordningen danner hjemmel for opbevaringsperioden. Vedrørende optegnelser over døde dyr fastholdt styrelsen, at lister fra et eksternt firma ikke var tilstrækkelige, da de ikke fulgte den daglige dødelighed og årsagerne hertil. Styrelsen vurderede, at landbrugeren havde handlet uagtsomt ved ikke at sikre, at optegnelserne blev fjernet eller at rengøringsfirmaet blev tilstrækkeligt instrueret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om støttenedsættelse. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse var korrekt, og at klageren havde overtrådt krydsoverensstemmelseskravene.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålene om forældelse, overtrædelse af krav 2.24 og 3.3, samt spørgsmålet om uagtsomhed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Forældelse

Nævnet fandt, at forældelse ikke var indtrådt. Dette blev begrundet med, at Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse af 17. november 2011 udgjorde en sanktion, der afbrød forældelsesfristen i henhold til Rådets forordning (EF, EURATOM) Nr. 2988/95 (svigsforordningen) artikel 3, stk. 1. Da den manglende optegnelse ophørte i april 2010, og afgørelsen blev truffet i november 2011, var tidsrummet kortere end fire år, og dermed også kortere end den dobbelte frist. Nævnet vurderede, at den absolutte forældelsesfrist på otte år heller ikke var overskredet, da sagen var forfulgt i et fortsat forløb.

Overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.24, delkrav 1

Nævnet fandt, at klageren havde overtrådt krydsoverensstemmelseskrav 2.24, delkrav 1, som fastsat i Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2. Dette skyldtes manglende optegnelser over medicinsk behandling fra 6. april 2007 til 8. april 2010, hvilket er i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (hygiejneforordningen) bilag I, del A, III, nr. 8 b. Nævnet fastslog, at kravet om opbevaring i fire år ikke skulle kommunikeres på forhånd, da det var en afkortning og lempelse af et eksisterende krav. Kravet om opbevaring i fire år blev udledt af en formålsfortolkning af hygiejneforordningens bilag I, del A, III, nr. 7 og 8 b, sammenholdt med forældelsesfristen i svigsforordningen artikel 3, stk. 1.

Overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.3, delkrav 2

Nævnet fandt, at klageren havde overtrådt krydsoverensstemmelseskrav 3.3, delkrav 2, som fastsat i Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 3 og Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse § 4, stk. 2. Dette skyldtes manglende opbevaring af optegnelser over døde dyr fra 6. april 2008 til 8. april 2010, hvilket er i strid med Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 6, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at lister fra et eksternt firma ikke kunne erstatte de krævede optegnelser, da de ikke var knyttet til den daglige tilsyn med besætningen.

Uagtsomhed

Nævnet vurderede, at den manglende fremvisning af optegnelser var en uagtsom overtrædelse begået af klageren, selvom et rengøringsfirma havde smidt dem ud. Nævnet lagde vægt på, at det er klagerens ansvar at sikre overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 artikel 23, stk. 1, og Rådets forordning (EU) nr. 1698/2005 artikel 51, stk. 1. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for detaljerede instruktioner til rengøringsfirmaet eller tilsyn med opgavens udførelse. Nævnet henviste også til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (fødevareforordningen) artikel 17, stk. 1, som fastslår virksomhedslederens ansvar for at sikre og kontrollere overholdelse af fødevarelovgivningen. Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at instruktion og tilsyn med rengøringsfirmaet havde været tilstrækkeligt i henhold til EU-domstolens dom i C-396/12.