Klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om udbetaling af tilskud og sanktion til projekt om særlige levesteder

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om udbetaling af tilskud og sanktion til et projekt under ordningen for særlige levesteder for bilag IV-arter. Klager ansøgte den 6. januar 2016 om tilskud til oprensning af en sø, indsendt under klagers CPR-nummer. Efter en høring med Landbrugsstyrelsen reducerede klager det ansøgte beløb fra 11.143,75 kr. til 8.915,00 kr., da 1/5 af beløbet vedrørte udvidelse.

Landbrugsstyrelsen meddelte den 5. april 2016 tilsagn om tilskud på 8.915,00 kr. Tilsagnet specificerede, at udgifter, der ikke var godkendt, ville blive fratrukket, og at en sanktion kunne pålægges, hvis det ansøgte beløb oversteg det berettigede beløb med ti procent eller mere.

Klager indsendte den 14. januar 2017 en udbetalingsanmodning på det oprindelige beløb på 11.143,75 kr., idet klager mente at være berettiget til momsrefusion som privatperson. Landbrugsstyrelsen traf den 27. februar 2017 afgørelse om en slutudbetaling på 6.686,25 kr. Styrelsen begrundede afgørelsen med, at klager kun kunne få udbetalt det støtteberettigede beløb, jf. Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1, og Kommissionens Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30. Landbrugsstyrelsen sanktionerede udbetalingen med 2.228,75 kr., da det ansøgte beløb oversteg det tilskudsberettigede beløb med 20 %.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 14. marts 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at tilsagnet var givet til en privatperson og ikke en virksomhed, hvorfor klager var berettiget til tilskud til moms. Klager oplyste desuden, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. februar 2017 aldrig var modtaget. Klager fremhævede, at ansøgningen var indsendt med CPR-nummer og ikke CVR-nummer, da aktiviteten var en speciallægepraksis, som ikke kunne bære moms for udvidelse af et vandhul.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at afgørelsen var sendt til klagers oplyste mailadresse. Styrelsen henviste til, at tilsagnsbeløbet på 8.915,00 kr. var fastsat på baggrund af klagers egen reduktion af ansøgningen. Styrelsen begrundede sanktionen med, at det ansøgte beløb oversteg det berettigede beløb med 20 %, jf. Kommissionens Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30 og Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63. Styrelsen oplyste, at praksis for sanktioner ikke var ændret, bortset fra beregningen af, om der skulle sanktioneres (3 % eller 10 % overskridelse).

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1 og Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Landbrugsstyrelsens afgørelse om sanktion opfyldte forvaltningsrettens hjemmelskrav, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Hjemmel for sanktion

Nævnet vurderede først Landbrugsstyrelsens anvendelse af Kommissionens Forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30, stk. 1. Nævnet fastslog, at denne bestemmelse var ophævet med virkning fra den 1. januar 2015 af Kommissionens Delegerede Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 43. Derfor fandt nævnet, at Landbrugsstyrelsen ikke havde hjemmel i denne forordning til at anvende en administrativ sanktion.

Nævnet vurderede dernæst Landbrugsstyrelsens anvendelse af Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen heller ikke havde hjemmel i denne bestemmelse til at anvende en administrativ sanktion. Nævnet lagde vægt på, at grundlaget for sanktionsberegningen var ændret med ophævelsen af den tidligere forordning, hvilket havde lempet sanktionsbestemmelsen på tre punkter:

• Beløb (a) skulle nu fastsættes på grundlag af betalingsanmodningen og beslutningen om at yde støtte.
• Beløb (b) skulle fastsættes efter undersøgelse af, om udgifterne i betalingsanmodningen opfyldte støttekriterierne.
• Sanktionen anvendtes kun, hvis beløb (a) oversteg beløb (b) med mere end 10 % (tidligere 3 %).

Nævnets sanktionsberegning

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastsatte beløb (a) til 8.915,00 kr., da dette var den mindste værdi af det ansøgte beløb (11.143,75 kr.) og det tilsagte beløb (8.915,00 kr.). Nævnet fastsatte beløb (b) til 8.915,00 kr., da Landbrugsstyrelsens kontrol ikke havde konstateret udgifter, der ikke opfyldte støttekriterierne; styrelsen havde alene konstateret, at der var ansøgt om mere end tilsagnsbeløbet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter § 15.

Da beløb (a) (8.915,00 kr.) ikke oversteg beløb (b) (8.915,00 kr.) med mere end 10 %, fandt nævnet, at der ikke kunne anvendes en administrativ sanktion.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. februar 2017 om udbetaling af tilskud og sanktion til projektet og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.